Ny mobilgigant i Danmark: Telia og Telenor går sammen

Telia og Telenor slår sig sammen i Danmark. Det nye selskab får 3,5 millioner mobilkunder.

Den planlagte fusion mellem Telia og Telenor skal godkendes af EU-Kommissionen, og det forventer de to selskaber sker i løbet af 2015. (Foto: Christian Lindgren © Scanpix)

Telia, hvis rigtige navn er TeliaSonera, og Telenor slår sig sammen i Danmark.Det nye selskab får 3,5 millioner mobilkunder og en markedsandel på cirka 40 procent, oplyser selskaberne.

- Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning, oplyser Kjell-Morten Johnsen, executive vice president og chef for Telenor Region Europa.Skaber en robust operatør- Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse, tilføjer han.Telenor og TeliaSonera har siden 2012 haft et fælles mobilnetværk i Danmark.

Aftalen betyder, at de to selskaber nu tager det fulde skridt og går sammen i et fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.Fusion kræver en godkendelseTilsammen har selskaberne en omsætning på mere end ni milliarder kroner om året.Der kan især spares penge på at sammenlægge distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it, lyder det.Det kræver dog godkendelse fra EU-Kommissionen, før aftalen kan falde helt på plads. TeliaSonera og Telenor forventer, at det vil ske i løbet af 2015./ritzau/

Facebook
Twitter