Ny ovenskomst sikrer lønstigninger til de statsansatte: 'Vigtigt at købekraften opretholdes'

Aftalen fastlægger den økonomiske ramme for 800.000 offentligt ansatte.

Rita Bundgaard viser sit gæstekort frem, mens hun takker skatteminister Morten Bødskov for gæstfriheden. (© dr)

- Det er en aftale, der både er ansvarlig, men også en aftale, der har perspektiver.

Sådan lød det i aftes fra skatteminister og fungerende finansminister Morten Bødskov (S), efter indgåelsen af det nye overenskomstforlig.

Staten og repræsentanter for de statsligt ansatte er blevet enige om en overenskomst, der gælder de næste tre år. Den gælder for eksempelvis gymnasielærere, politibetjente og ansatte i den statslige administration.

- På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model, siger Morten Bødskov.

Også Rita Bundgaard, der er formand Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og chefforhandler for de statsligt ansatte, er godt tilfreds med aftalen, der hæver de statsligt ansattes løn med 4,42 procent over de næste tre år.

- Vi har fået en ramme, som sikrer, at alle igennem deres lønstigninger fastholder reallønsudviklingen, og der er også plads til en lille udbygning af den, siger hun.

Parterne er også blevet enige om en såkaldt seniorbonus, der giver medarbejdere, som er fyldt 62, en bonus på 0,8 procent af medarbejderens løn. Man kan også vælge at få to seniorfridage om året eller konvertere bonussen til pension.

Aftale har også betydning for lærere og sygeplejersker

Dagens forlig har direkte betydning for 195.000 statsansatte.

Men det har stor betydning for de i alt omkring 800.000 offentligt ansatte i kommunerne og regionerne.

Det er nemlig staten, der lægger linjen i de overordnede spørgsmål ved overenskomstforhandlinger. Det gælder ikke mindst ved den samlede økonomiske ramme.

De regionalt og kommunalt ansatte kan forhandle sig frem til tilpasninger til særlige forhold, men de store linjer er nu lagt.

Det vil altså sige, at sygeplejersker, lærere, pædagoger, social- og sundhedshjælpere og mange, mange andre faggrupper nu ved, hvad de nogenlunde kan forvente sig rent økonomisk, når de forhandler.

I FOA, der repræsenterer mange af de ovenstående faggrupper, er man glade for, at CFU kæmpede til de sidste, men man jubler mildest talt ikke over aftalen.

- Jeg har det ærlig talt som om, at vi er slået tilbage i ludo - tilbage til 2015. Med en kriseovenskomst efter finanskrisen, siger Mona Striib, der er forbundsformand i FOA.

Corona-overenskomst

Der var op til forhandlingerne lagt op til, at denne overenskomst vil være en corona-overenskomst.

Arbejdergiverne med skatteminister Morten Bødskov i spidsen havde inden forhandlinger plæderet for, at der skulle indgås en aftale med en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme.

Også lønmodtagerne har inden forhandlinger været klar over, at landet er i en økonomisk vanskelig situtation.

Forud for de afsluttende forhandlinger, der startede i torsdags, udtalte Rita Bundgaard, der er lønmodtagernes chefforhandler:

- Vi er både optimistiske i forhold til at sikre en lønudvikling til statens ansatte, men vi er også realister i forhold til den situation, vi står i.

Men selvom der er enighed om, at corona-krisen har betydning for økonomien, så har der været skarpe forhandlinger om, hvor hårdt og i hvor lang tid økonomien vil være ramt fremover.

Et krav fra lønmodtagersiden har været, at man sikrer reallønnen. I praksis betyder det, at lønstigninger skal være på højde med inflationen, så ens lønpose ikke bliver mindre værd.

Og det mener Rita Bundgaard, at man er kommet i mål med.

- Vi skal alle sammen ned og købe mælk, og vi skal alle betale det samme for den. Derfor er det vigtigt, at vores købekraft bliver opretholdt.

Ikke afhængig af andre

En anden usikkerhed har været den såkaldte reguleringsordning. Den er indført, så lønstigninger i det offentlige ikke stiger hurtigere end på det private arbejdsmarked.

Hvis lønudviklingen står stille, eller hvis der ligefrem er tilbagegang på det private arbejdsmarked, så udmønter reguleringsordningen sig negativt. Oversat betyder det, at der skal modregnes i aftalte lønstigninger til de offentligt ansatte.

I en tid med corona har det dog været svært at spå om lønudviklingen på det private.

- Hvis der er usikkerhed om lønudviklingen i den private sektor, så smitter det af på den offentlige sektor, forklarer Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Derfor er Rita Bundgaard også glad for, at man ifølge hende har sikret reallønnen de næste år uafhængigt af, hvordan det går på det private marked.

- Her er ikke noget, der er afhængigt af, hvordan det går med lønudviklingen på det private område. Det er helt konkrete, aftalte stigninger, der sikrer, at hvert eneste medlem får at vide, at vi har sikret deres realløn. siger hun.

Ikke slut endnu

Nu er der i første omgang indgået et forlig på det statslige område. Men før en aftale kan træde i kraft, skal medlemmerne fra fagforeninger stemme ja til resultatet.

Også på det regionale og kommunale område er der forhandlinger endnu.

På fredag mødes Kommunernes Landsforening med Forhandlingsfællesskabet til et afsluttende møde på det kommunale område. Det er det klart største område med omkring en halv million lønmodtagere.

Fredagen efter er der så et afsluttende møde på det regionale område. Det er her, hvor sygeplejersker og sunhedspersonale på landets hospitaler skal have forhandlet deres fremtidige vilkår.

FacebookTwitter