Ny sag om Amagerbanken for retten: Meget usædvanligt

Få måneder efter en omfattende kapitalindsprøjtning gik Amagerbanken konkurs. Aktionærer hiver staten i retten.

Banken havde 115.000 kunder fordelt på 25 afdelinger, hvoraf de 12 var placeret på Amager og yderligere 11 i resten af Hovedstadsområdet. I provinsen var der en afdeling i Odense og en i Aarhus. (Foto: Esben Salling © Scanpix)

Nok et kapitel i oprydningen efter kollapset i landets 11. største bank, Amagerbanken, åbnes i dag, hvor Østre Landsret har slået dørene op for 454 aktionærer, der kræver 30,5 millioner kroner, som de i en redningsaktion kastede efter banken i 2010.

Det er Foreningen Amagerinvestor, som har rejst kravet mod Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, fordi de statslige institutioner lå inde med oplysninger, de ikke delte med offentligheden, da investorer i september 2010 lavede en feberredning på næsten 800 millioner kroner for at sikre Amagerbankens overlevelse.

- På det tidspunkt var staten dybt, dybt involveret i banken. Statens selskab Finansiel Stabilitet havde stillet en garanti på over 13 milliarder kroner, og det blev selvfølgelig gjort efter nøje undersøgelser af banken, og de oplysninger kunne man godt have taget med i prospektet, men det gjorde man ikke, siger Nils Mengel, der er formand for Dansk Aktionærforening og Foreningen Amagerinvestor.

Høje forventninger

Han mener selv, der er gode chancer for at hive en erstatning hjem til aktionærerne bag søgsmålet.

- Mine forventninger er rigtigt høje. Jeg har netop brugt påsken på at læse det meste af sagen igennem, og vi har en rigtigt god sag, synes vi. Det er helt afgjort, at staten har haft en oplysningspligt i forbindelse med det redningsforsøg, der blev gjort i Amagerbanken i forbindelse med 800 millioner kroner, fire måneder før banken kollapsede, siger han.

Konkret henviser de private investorer til et notat fra Finansiel Stabilitet fra den 27. april 2010, hvor Finansiel Stabilitet vurderede nedskrivningsbehovet til at være op mod 2,5 milliarder kroner, hvilket var langt fra den aktieemission, som blev gennemført et halvt år senere.

Vært på erhvervsprogrammet Følg Pengene, Thomas G. Svaneborg, har fulgt det retslige efterspil i Amagerbanken tæt. Han kalder det usædvanligt, at private aktionærer sagsøger statslige institutioner.

- Det er en meget usædvanlig sag, hvor private investorer sagsøger flere statslige institutioner. Men det er måske ikke så mærkeligt, for da Amagerbanken gik ned, cirkulerede der rigtigt mange tal. De kom bare ikke ud til offentlighedens kendskab, siger han.

Der var advarselslamper

Han henviser dog til, at der i det prospekt, som var grundlag for investeringen i 2010, også var andre advarselslamper, som man måske skulle have reageret på:

- En ting er, at de her tal fra Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke kom frem. Men hvis man nærlæste prospektet, var der mange andre advarsler blandt andet fra revisionsfirmaet Deloitte, hvor det blev udtrykt, at det var meget usikkert, om banken kunne overleve en lavkonjunktur, siger Thomas G. Svaneborg.

Sidste år blev den tidligere ledelse i Amagerbanken frifundet i en omfattende sag rejst af det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet havde rejst et krav på en milliard kroner for en særdeles aggressiv udlånspolitik. Blandt andet et stort lån på 800 millioner kroner til opførelsen af 525 lejligheder i Østerfælledparken.

Finansiel Stabilitet har anket afgørelsen.

FINANSIEL STABILITETS SØGSMÅL MOD LEDELSEN

  • Amagerbanken gik konkurs i februar 2011.

  • Sagen mod de 11 personer fra den tidligere bestyrelse og direktion i Amagerbanken blev anlagt i marts 2013.

  • Blandt de sagsøgte var en bestyrelsesformand og en næstformand, syv bestyrelsesmedlemmer og to direktører i Amagerbanken.

  • Sagsøgeren var det statslige selskab Finansiel Stabilitet, der krævede i alt 900 millioner kroner i erstatning.

  • Alle 11 sagsøgte krævede frifindelse.

  • Kilde: Dommen

Facebook
Twitter