Ny telefon eller hjælp til huslejen? Hver fjerde ung har et forbrugslån

Markedsføring af kviklån og afbetaling er især rettet mod dem, der har sværest ved at betale tilbage.

Unge mellem 18 og 30 år har oftere forbrugslån end nogen anden form for gæld, viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Lidt ekstra fra kassekreditten i banken, et overtræk på kontoen, varer og ydelser købt på afbetaling eller et hurtigt kviklån.

Sådan finansierer hver fjerde ung mellem 18 og 30 år en del af deres forbrug. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden.

- Forbrugslån kan dække over mange måder at betale sit forbrug på. Men det er alt sammen for lånte penge. Og det er der stadig flere unge, der vælger, siger Anja Philip, der er formand i interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk.

Undersøgelsen omfatter et lånemarked med vidt forskellige tilbud - lige fra afbetaling uden renter og gebyrer til kviklån med korte løbetider og en årlig omkostning i procent (ÅOP) på over 700 procent.

Afbetaling stiger i popularitet blandt unge

Når de forskellige lånetyper defineres under ét, udgør 'forbrugslån' dermed den mest udbredte lånetype blandt unge voksne - altså mere udbredt end både SU-lån, boliglån og lån hos venner og familie.

For eksempel viser rapporten en relativt stor stigning af unge voksne mellem 18 og 30 år, der køber på afbetaling - fra fem procent i 2015 til otte procent i 2017.

Særligt nye telefoner og computere bliver finansieret med afbetaling.

- Det er, som om at man ikke har set, at det her med at købe på afbetaling, det svarer til at tage et forbrugslån eller kviklån, som man måske har lidt større betænkeligheder ved at tage, siger Anja Philip.

Aggressiv markedsføring over for sårbare unge

Det er især unge uden arbejde og unge med korte uddannelser, der har forbrugslån, viser Forbrugerrådet Tænk og Trygfondens undersøgelse.

Kigger man på uddannelsesniveau, er det 44 procent af de unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der optager lån til forbrug.

Til sammenligning er det kun 28 procent af de unge med en mellemlang videregående uddannelse, der har et forbrugslån.

Anja Philip kalder det problematisk, at markedsføringen af forbrugslån i særlig grad er rettet mod gruppen af unge, der er i særlig risiko for at havne i gældsproblemer.

- Både i det offentlige rum og på nettet er markedsføringen særligt aggressiv over for de mest sårbare unge. Det ser vi for eksempel på de kortere uddannelser og blandt kontanthjælpsmodtagere, der typisk bliver spammet med reklamer for den her type lån, siger Anja Philip.

Gældsramte risikerer social nedtur

Rapporten dokumenterer samtidig, at de unge med forbrugslån ofte også ender i problemer med at betale de lånte penge tilbage.

21 procent af de unge svarer, at de har tilbagevendende betalingsproblemer - mens det til sammenligning er tilfældet for otte procent af de unge, som ikke har et forbrugslån.

Og det er bekymrende, lyder det fra forbrugernes interesseorganisation.

Ifølge formand Anja Philip har de unge voksne med forbrugslån dermed øget risiko for at havne i en gældsspiral, der kan præge resten af deres liv.

Det viser erfaringer fra organisationens gældsrådgivning.

- Det kan for eksempel blive vanskeligere for de unge at optage et boliglån eller låne til en bil. Og vi kan se, at der er markant dårligere trivsel blandt mennesker, som har gæld, siger Anja Philip.

Dansk Erhverv: Intet behov for stramninger

Forbrugerrådet Tænk ønsker, at politikerne bliver enige om at sætte et loft over, hvor høje omkostningerne for at optage et lån må være.

Og så skal det fremgå tydeligere af markedsføringen, hvad forbrugeren ender med at betale for sit lån.

- Vi vil også gerne have, at der bliver lavet en kreditvurdering af dem, der optager de her lån, så man ikke skubber nogle ud i gældsproblematikker, når de ikke har en økonomi, der er stærk nok.

Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheorganisationer, er chefkonsulent Bo Dalsgaard enig i, at det skal være tydeligt for forbrugerne, hvad de ender med at betale.

Han fremhæver samtidig, at kreditaftaleloven, som den er i dag, pålægger virksomhederne at vurdere, om der er sandsynlighed for, at forbrugeren kan betale et lån tilbage, siger Bo Dalsgaard.

- Det kan selvfølgelig være svært nogle gange. Men det er vores vurdering, at der bliver foretaget gode kreditvurderinger, og at man udbetaler lånene til de rigtige, siger han.

Facebook
Twitter