Ny udvikling: Politikere klar til at løfte regning for kuldsejlet forskningskolos

Det må ikke gå ud over uddannelse og forskning, at staten ikke har været i stand til at styre et byggeri, lyder det fra flere partier.

Københavns Universitets nye flagskib, Niels Bohr-Bygningen, skulle have slået dørene op i 2016. Nu er det forsinket på femte år. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det går ikke, at statens dårlige byggestyring er skyld i, at udgifter til et stort byggeri løber løbsk, men at regningen ender hos Københavns Universitet.

Det mener flere politikere på Christiansborg, som nu melder klart ud, at de er villige til at give en økonomisk håndsrækning til Københavns Universitet oven på det kuldsejlede Niels Bohr-byggeri.

- Det er en kæmpe stor skandale, som potentielt betyder, at Københavns Universitet skal til at betale det dobbelte i husleje. Det, mener jeg ikke, man kan tillade, og vi er nødt til at sikre, at regningen for den her skandale ikke ender hos de studerende, siger Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre.

Senest er det kommet frem, at Niels Bohr-Bygningen vil blive yderligere forsinket og fordyret efter fund af fejl på cirka 10.000 såkaldte brandlukninger i bygningen.

KU hænger på regningen

Niels Bohr-Bygningen skal samle de naturvidenskabelige studieretninger under ét tag på Jagtvej centralt i København.

Byggeriet skulle have kostet 1,6 milliarder kroner og stået klar i 2016.

Men fem år senere går der stadig hundredvis af håndværkere rundt på byggepladsen. Det senest officielle skøn for byggeprisen var 4,3 milliarder kroner.

Men Københavns Universitet regner nu selv med et endeligt prisskilt på tæt på fem milliarder kroner.

Og for hver krone byggeriet skrider, bliver hovedbruddet desto større for Københavns Universitet.

Det skyldes en særlig huslejeordning, som gør, at KU får væltet budgetskredet over på sin årlige husleje til staten.

Fra en planlagt husleje på 78 millioner kroner, forventer Københavns Universitet nu at skulle punge ud med over 200 millioner kroner om året for at bo i bygningen.

- Vi kan ikke tillade os at tørre så stor en regning af på Københavns Universitet, når det er staten, der har forvaltet sit byggeansvar så forkert, siger Troels Lund Poulsen, som nu har indkaldt transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd oven på den seneste forsinkelse.

'Fuldstændigt amatøragtigt'

Også Lisbeth Bech Nielsen, der er finansordfører hos SF, vil undgå, at prisen for skandalen lander i skødet på Københavns Universitet.

- Statens rolle i det her byggeri har været fuldstændig amatøragtig, og forløbet har været helt skandaløst. Der har ikke været styr på noget som helst. Vi kan ikke være bekendt at sende regningen videre til Københavns Universitet, som jo ikke har hovedansvaret for de her forsinkelser og fordyrelser, som er i en skala, vi aldrig har set før, siger Lisbeth Bech Nielsen.

Hun foreslår, at man får kigget grundigt på modellen bag den statslige husleje, den såkaldte sea-ordning, som generelt blandt universiteterne og særligt for Københavns Universitet har skabt frustrationer over høje huslejer og bygninger med fejl.

- Vi skal have en anden model, så universitetet og andre ikke hænger på statens byggesjusk. Bygningsstyrelsen har ikke kunnet styre projektet. Man har hyret udenlandske entreprenører, som har fusket og svindlet og lavet amatørarbejde, som nu har kostet os milliarder af kroner, siger hun.

Minister: Ingen kommentarer

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har i en række svar til Folketinget og på samråd forholdt sig til skandalebyggeriet.

Han vil dog ikke kommentere på, om regeringen er klar til at give en hjælpende hånd til Københavns Universitet og betale en del af regningen for milliardoverskridelsen.

Han udtaler i et skriftligt svar:

- Det er meget beklageligt, at det tæt på afslutningen af projektet endnu engang viser sig, at entreprenøren har problemer med at levere det aftalte produkt. Jeg forventer, at alle parter nu gør en sidste kraftanstrengelse og kommer i mål.

Men det er ikke godt nok, mener Lisbeth Bech Nielsen, som kræver, at regeringen kommer på banen. Det samme gør Dansk Folkeparti, som foreslår, at der findes penge på Finansloven til at løse universitetets økonomiske kvabbabelser.

- Vi mener, det er nødvendigt, at der findes midler på Finansloven. Alternativt går det voldsomt ud over forskning og uddannelse på Københavns Universitet, siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl:

Milliarder på spil i juridiske slagsmål

  • Niels Bohr-Bygningen er ramt af en række juridiske tvister mellem entreprenører og Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. Der er afsat 60 millioner kroner til udgifter til eksterne advokater, der skal hjælpe staten med de juridiske slagsmål.

  • Inabensa: VVS-entreprenøren Inabensa og Bygningsstyrelsen ligger i en hård strid om over en milliard kroner, som Bygningsstyrelsen kræver fra Inabensa, fordi den spanske entreprenør ifølge Bygningsstyrelsen leverede et meget mangelfuldt arbejde, der resulterede i, at alle flere kilometer VVS-installationer skulle udskiftes.

  • Proventilation. Det lille Rødovre-firma Proventilation blev hyret ind til at løse problemerne med Inabensas arbejde. Men arbejdet var omfattende, og regningerne til Proventilation steg fra 30 til 450 millioner kroner. Men Vejdirektoratet holdt på et tidspunkt op med at betale regningerne, og nu ligger begge parter i en tvist ved voldgiftsnævnet om et større millionbeløb.

  • Københavns Universitet. Københavns Universitet har anlagt en såkaldt intern voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen, da universitetet nægter at betale for fordyrelser, som Bygningsstyrelsen selv er skyld i.

  • Bravida: Senest er en anden stor entreprenør på byggeprojektet landet i en omfattende konflikt med Vejdirektoratet, ifølge DR's oplysninger mangler Bravida betalinger for 100 millioner kroner. Bravida er mødt af store modkrav fra Vejdirektoratet.

  • MT Højgaard: Også en anden entreprenør på projektet, MT Højgaard, mangler et større millionbeløb, som er mødt af modkrav fra Vejdirektoratet.

FacebookTwitter