- Kunden er forsvundet! Jeg kan ikke finde ham mere!!!!!

Sådan lyder det i mail fra en schweizisk økonomisk rådgiver til det berygtede panamanske advokatfirma Mossack Fonseca.

For der var chok, forvirring og vrede blandt ansatte, mellemmænd og kunder, da firmaet i april 2016 blev afsløret som centrum for verdensomspændende skattelykonstruktioner.

Det viser 1,2 millioner nye lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca.

Som for to år siden – da de såkaldte Panama Papers lækkede - er det den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der er kommet i besiddelse af dokumenterne og har delt dem med det uafhængige konsortium af undersøgende journalister, ICIJ, som DR Dokumentar er medlem af.

De nye papirer dækker en periode fra lige før afsløringen af Panama Papers i april 2016 og til udgangen af december 2017.

- Mossack Fonseca var selvfølgelig rystede af afsløringerne. Dokumenterne afslører hvordan selskabet hektisk trækker sig fra hundredvis af selskaber, fortæller Frederik Obermaier og Bastian Obermayer fra Süddeutsche Zeitung.

Skældud fra kunder

De nye dokumenter viser, at kunder hos Mossack Fonseca og deres advokater og mellemmænd får meget travlt efter, at deres navne med lækket af Panama Papers er kommet offentligt frem. Bl.a. med at afvikle selskaber eller skaffe oplysninger til sager, som bliver rejst af lokale skattemyndigheder rundt omkring i verden.

Lækket får temperamentet til at koge over hos flere af kunderne og deres repræsentanter.

- Vi ligner fucking amatører. Et Mickey Mouse foretagende. Giv mig ALT nu, som du har brug for for at afslutte dette, skriver en vred advokat fra Florida i USA.

- Det er rystende, og jeg forlanger at I SLETTER mit navn fra alle jeres filer, skriver en fransk mand i finansbranchen, efter at hans navn nu er kommet frem.

Og senere mener en kunde fra Schweiz, at Mossack Fonseca ligefrem er ”skyld i”, at folk nu skal betale skat.

- Takket være Mossack, er kunder nu nød til at betale skat!, skriver han.

Den danske skatteadvokat Torben Bagge, der også er ekstern skattelektor, har indgående kendskab til Panama Papers. Han synes, at reaktionerne fra de rasende kunder og mellemmænd i de nye lækkede papirer tyder på dårlig samvittighed.

- Det synes at være udtryk for, at det er personer, der er noget pressede over den situation, der nu er opstået. Man kan næsten ikke lade være med at få den tanke, at de er bange for at myndighederne nu skal opdage noget, og dermed at de nok ikke har fuldt ud rent mel i posen, for ellers var der vel ikke nogen grund til at blive så pressede over situationen, siger Torben Bagge.

Panik i firmaet

Også internt i firmaet Mossack Fonseca giver afsløringerne problemer – og ikke kun for stifterne Jürgen Mossack og Ramon Fonseca, der senere bliver anholdt af myndighederne i Panama.

De ansatte får mere end svært ved at følge med, når det gælder om at servicere kunder, der vil afvikle deres skattelyfirmaer, flytte dem eller svare på kritiske spørgsmål fra myndighederne.

En mandlig ansat fra Mossack Fonseca på Jersey skriver kort efter afsløringerne frustreret om en kunde, en sheik fra De Forenede Arabiske Emirater, der nu ønsker at flytte sit firma til et andet selskab.

- Hvis vi ikke vil svare klienterne, så kan vi lige så godt pakke vores sager og gå hjem. Et simpelt svar til klienten er alt, der er brug for. Vores omdømme bliver smadret ekstremt hurtigt, og jeg vil i hvert fald ikke finde mig i det.

En kvindelig ansat er i en intern mail godt en måned efter Panama Papers meget ked af de dårlige sager, som de ansatte er direkte involveret i. For eksempel når de på papiret fungerer som direktører eller stråmænd i tusindvis af selskaber for deres velhavende kunder.

- Vi ved alle, at vi er under alvorligt pres fra myndighederne, og at præsentere ukomplet materiale til FIA er slemt, men det er værre, når vi er direkte involveret i at styre selskabet, og vi burde vide og burde have informationerne og detaljer om den ultimative ejer, men den information mangler. Det er flovt, skriver hun.

Da Mossack Fonseca i marts 2016 bliver klar over, at de 11,5 millioner dokumenter fra selskabet er blevet lækket, og at der er journalister i landet – blandt andet fra DR Dokumentar – for at få svar på spørgsmål, går selskabet i aktion for at få begrænset skaderne.

I de nye lækkede dokumenter kan man se, at Mossack Fonseca skriver til anklagemyndigheden og beder dem forhindre seks navngivne journalister, blandt andre journalisten fra DR Dokumentar, i at forlade landet, før de fortæller, hvordan de har fået fat i det lækkede materiale. Afhøringen af journalisterne bliver dog ikke til noget.

Kender ikke deres kunder

De nye lækkede dokumenter viser også, at Mossack Fonseca i titusindvis af tilfælde ikke aner, hvem deres kunder er.

Og det er temmelig usædvanligt for et advokatselskab, mener den amerikanske advokat Jack Blum, der er specialist i sager om skattesvindel og hvidvaskning af penge.

- Det burde ikke være acceptabelt, at et selskab som dette ikke kender ejeren af et skuffeselskab for slet ikke at tale om tusindvis af dem. Det viser, hvor langt skuffeselskabsbranchen er gået i forhold til at være falsk. Det slår mig, at det er så skørt, som det kan være, siger han.

Herhjemme tilføjer Torben Bagge.

- Det kan være, at det er ud fra princippet om, at der er ingen grund til at blive belastet af unødig viden. Fordi hvis man ikke ved, hvem det er, så kan man også med god samvittighed - hvis man bliver kontaktet af myndighederne – sige, man ikke ved, hvem det er. Igen kan det jo tyde på, at man måske godt har vidst, at ikke alle havde rent mel i posen.

En intern mail fra Mossack Fonseca i maj 2016 viser, at selskabet har 28.427 aktive selskaber på De Britiske Jomfruøer, som var selskabets foretrukne skattely. Og i hele 71 procent af disse selskaber - mere end 20.000 selskaber - ved selskabet ikke, hvem den ultimative ejer er.

En anden intern mail fra samme måned viser, at det står lige så slemt til i deres eget land, Panama. Her har man på det tidspunkt 10.551 aktive selskaber, og i 75 procent af dem kender man ikke navnet på den ultimative ejer.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Mossack Fonsecas to stiftere, Ramon Fonseca og Jürgen Mossack, men i et interview med den lokale journalist Sol Lauria fra samarbejdet ICIJ, siger Guillermina McDonald, der er advokat for Mossack Fonseca, at selskabet har styr på, hvem der ejer de selskaber, de administrerer.

- Altid. Og hver gang anklagemyndigheden har bedt om oplysninger om et selskab, har de svaret. Fordi det er en panamansk forpligtigelse: En advokat skal vide den slags, siger hun i interviewet.

Det udsagn står dog i modstrid både med de førnævnte dokumenter og andre af de nye lækkede dokumenter. Her kan man se, at Mossack Fonseca får 338 forespørgsler om oplysninger fra Panamas antihvidvask myndighed, Unidad de Analisa Financiera, i konkrete sager. I 174 af sagerne, svarende til 51 procent, kan Mossack Fonseca ikke oplyse, hvem selskabets ultimative ejer er.

- Man kan konstatere, at det er ikke noget, man har haft fokus på at få afdækket, hvem der er de reelle kunder. Og det er da formentlig i strid med lovgivningen herunder regler om hvidvask, at man ikke har styr på den slags ting. Så det synes jo også noget amatøragtigt, at man ikke har søgt at efterleve de her relative klare regler på det her område, siger Torben Bagge.

Mossack Fonseca i økonomisk kaos

De nye dokumenter viser også, at Mossack Fonseca hurtigt får problemer med at modtage penge efter Panama Papers afsløringerne. Som beskrevet her i en e-mail fra 2017 fra en af de ansatte i Mossack Fonseca.

- På grund af begivenhederne sidste år, så lukkede bankerne vores konti, og vi har ikke længere nogen bankkonto under navnet Mossack Fonseca.

Andre banker følger hurtigt trop og lukker pengestrømmene til Mossack Fonseca, der i stedet får sendt pengene til en bank i Dubai via et andet selskab, der ikke bærer det belastede advokatfirmas navn. Senere bliver der også problemer med at modtage penge i dét selskab, viser dokumenterne.

De to journalister, Frederik Obermaier og Bastian Obermayer fra avisen Süddeustche Zeitung, der modtog de lækkede Panama Papers siger om de 1,2 millioner nye dokumenter:

- Datamaterialet viser, at firmaet ikke havde nogen idé om, hvem der ejede titusindvis af selskaber, som det havde registreret og administreret. I interne e-mails kalder Mossack Fonseca ansatte det for pinligt. Kun gennem spørgsmål fra journalister og artikler af journalister finder Mossack Fonseca ud af hvilke forbrydere og kriminelle, de hjalp med at fortsætte deres lyssky virksomhed. Kontrollen i Mossack Fonseca var indlysende utilstrækkelig, fortæller Frederik Obermaier og Bastian Obermayer.

Dansk kunde skal have hjælp til skattesag

Efter Panama Papers afsløringerne køber SKAT i Danmark oplysningerne fra Panama Papers for at undersøge, om Danmark er gået glip af skatteindtægter. Noget der senere viser sig at give millioner af kroner i den danske statskasse.

I de nye 1,2 millioner lækkede dokumenter kan man se mindst ét eksempel på en dansk kunde, som mangler oplysninger, fordi hun har fået en henvendelse fra SKAT. Hun skriver bla. til Mossack Fonseca:

- Som en del af de lækkede Panama Papers beder de danske skattemyndigheder om kopier af fuldmagt og bestyrelsesreferater fra 14. juli 2008 i vores firma (navnet på firmaet). Da vi ikke har disse papirer i vores besiddelse, beder vi venligst om, at I sender os kopier, skriver kvinden.

Torben Bagge kender ikke den konkrete sag, men undrer sig over forløbet.

- Ofte vil folk vel være i besiddelse af dokumentation, hvis man har anbragt penge i udlandet, så det kan da umiddelbart måske undre, at hun ikke selv er i besiddelse af de relevante dokumenter, som SKAT efterspørger, siger han.

Den døde direktør fortsætter

I Panama Papers afslørede blandt andre DR i 2016 også, at selskabskonstruktionerne var så kunstige, at det end ikke var et problem, at én af stråmandsdirektørerne, Vianca Scott, havde været død i mange år. Hun fortsatte på papiret som direktør og skrev tilsyneladende også fortsat under på papirer flere år efter hendes død.

På trods af det viser de nye papirer, at Vianca Scott også lang tid efter afsløringen i april 2016 fortsætter som direktør i selskaber.

For eksempel skriver Mossack Fonseca en mail til banken HSBC den 23. november 2017 – mere end halvandet år efter Panama Papers afsløringerne – vedrørende opløsningen af selskabet Blue Sky Overseas Holdings S.A.

I mailen er der vedhæftet et dokument, som banken eller ejerne af selskabet skal udfylde med datoer og andre oplysninger. Og i dette dokument står afdøde Vianca Scott i sin sædvanlige rolle som stråmand. I dette tilfælde oven i købet som direktør, vice præsident og kasserer. Det gør hun i 2017 – mere end 12 år efter sin død i 2005.

- Det er helt uforståeligt. Det tyder jo på, at der slet ikke er styr på noget, fordi man gør i hvert fald ikke tingene bedre for sig selv ved at fortsætte ud af det her spor, efter at det er kommet frem, siger Torben Bagge.

Mossack Fonseca forsøger gradvist at komme videre, da selskabet må erkende, at man ikke kan arbejde videre under det oprindelige selskabsnavn. I enkelte lande, Samoa og Panama, oprettes nye kontorer under andre navne, viser dokumenterne.

Men til sidst kaster Mossack Fonseca håndklædet i ringen og lukker selskabet. Der er i dag kun få ansatte tilbage, som arbejder med afvikling af de sidste, gamle selskaber.

Panamas statsanklager, Kenia Porcell, har kaldt Mossack Fonseca for:

- en kriminel organisation, der er dedikeret til at gemme penge af mistænkelig oprindelse.

Det har som nævnt ikke været muligt for ICIJ at få en kommentar fra selskabets stiftere Jürgen Mossack og Ramon Fonseca. Men i en pressemeddelelse i denne måned fastholder de, at selskabet ”aldrig har været involveret i ulovligheder”.

Til slut endnu et eksempel fra de lækkede papirer. En schweizisk kontaktmand mellem en kunde og Mossack Fonseca, som har fået mere end nok af advokatfirmaet fra Panama, skriver.

- Via en masse beskeder, har I, MOPSSACK, forsøgt at overbevise os klienter om, at I tager hånd om denne utrolige situation.

Og han slutter med beskeden:

- Denne e-mail vil sikkert blive opfanget ligesom 11.600.000 andre dokumenter. Jeg er ligeglad.

Og det fik han ret i, som historierne i mange medier i dag demonstrerer.

Til denne artikel har følgende journalister bidraget: Will Fitzgibbon og Ben Hallman fra ICIJ. https://www.icij.org/