Nye plasttyper: Virksomhed vil lave billig bioplastik af majs, roer og halm

Konkurrencedygtig bioplast kan nedbringe CO2-udledningen, men hjælper ikke på verdens plastforureningsproblem, lyder det fra organisationen Plastic Change.

Den danske virksomhed Haldor Topsøe har udviklet en teknologi, der skal gøre bioplastik konkurrencedygtigt.

Strande fyldt med affald, supper af plastik på havene og fuglereder flettet af plastiktråde, er bare nogle af de billeder, der minder os om, at plastikforureningen truer vores miljø, hvis vi lader stå til.

Og det har også fået dansk industri til at reagere.

En række virksomheder har forpligtet sig på at udskifte 204.000 ton plast med genanvendelig plastik inden 2025, mens andre eksperimenterer med nye plasttyper, der skal gøre plastproduktionen mindre miljøskadelig.

Hos danske Haldor Topsøe i Lyngby arbejder man med at videreudvikle produktionen af det plantebaserede alternativ, bioplast, så plasttypen bliver mere konkurrencedygtig.

- Lige nu er det dyrt at fremstille bioplast, men vi tror på, at det er en del af fremtiden. Derfor udvikler vi en teknologi, der gerne skulle kunne reducere prisen og gøre bioplast ligeså billigt som konventionel plastik, forklarer Esben Taarning, der er forskningsleder på projektet i Haldor Topsøe.

Plastik af majs

I dag er næsten al plastik baseret på olie, mens en lille procentdel af verdens plastproduktion drejer sig om organisk materiale som bambus, majs, halm og sukkerrør. Det vil virksomheden forsøge at lave om på.

Med den ny teknologi, Haldor Topsøe har udviklet, kan eksempelvis sukkersirup fra majs køres ind i en reaktor, hvor det bliver til plastikgranulater.

- De her plastgranulater kan man så lave plastprodukter som sodavandsflasker af, siger Esben Taarning fra Haldor Topsøe, der efter flere år i laboratorium nu har bygget et demonstrationsanlæg, som kan omdanne et ton sukker om dagen til plastik.

- Vi skal bruge anlægget til at vise, at de ting vi har lavet i laboratoriet faktisk kan skaleres op til industriel brug, lyder det fra forskningslederen.

Innovationsfonden tror på projektet og invester i det og en stor brasiliansk partner, der allerede fremstiller plast af biomasse, har også skudt penge i den danske teknologi.

Mindre CO2-udledning

Ved siden af den konkurrencedygtige pris spiller miljødagsordnen en stor rolle, påpeger Esben Taarning. Godt nok er der ikke tale om bionedbrydelig plast, der forsvinder, hvis det bliver smidt i naturen, men produktionen undgår de miljøskadelige, fossile råvarer.

- Med bio-baseret plastik skaber vi en mulighed for, at nedbringe CO2-udledningen i store dele af plastproduktionen, siger han.

Der skal selvfølgelig bruges store mængder energi til at dyrke biomassen og til at omdanne det til plast, medgiver Esben Taarning. Til gengæld udledes der kun lige så meget CO2 til atmosfæren ved afbrænding, som planterne har optaget, da de voksede.

- Desuden kan bioplasten jo også genanvendes i stedet for at blive brændt - fuldstændig som konventionel plast, påpeger han.

Løser ikke plastproblemet

Og netop genanvendelsesaspektet er vigtigt, hvis man taler om at redde land og hav fra den massive plastforurening. Her løser bioplast nemlig i princippet ingenting, understreger programchef Anne Aittomaki fra organisationen Plastik Change.

- Selvfølgelig skaber det en bevidsthed om, at plastik generelt er dårligt for vores miljø. Men det store problemet er ikke, at vi har oliebaseret plastik - det er at vi har en overproduktion og et overforbrug af plast, siger programchefen.

Produktionen af plastik er steget fra 15 millioner ton til 311 millioner ton fra 1962 til 2014, viser tal fra World Economic Forum. Fortsætter plastikforureningen i samme tempo, vil det i 2030 være fordoblet til to skraldevognes last per minut. Og yderligere fordoblet til fire skraldevognes last i 2050, står der i rapporten.

Bioplast skal være cirkulært

En billig produktion af "jomfruelig plast" - hvad enten det er fremstillet af olie eller majs - kan skabe en bekymring for, at vi blot udvider produktionen og forbruget, mener Anne Aittomaki.

- Vi skal gå i retningen af bioplast, fordi det er bedre for miljøet på nogle punkter, men vi skal være forsigtige med at få det til at lyde som løsningen på alle miljømæssige problemer plast skaber, siger hun og tilføjer, at bioplast skal tænkes cirkulært, hvis det "virkelig skal give mening":

- Når virksomhederne, der producerer bioplasten, har miljøproblematikken for øje, kunne de sikre, at plasten er af høj kvalitet og kan genanvendes adskillige gange. Plastik skal have en værdi, så det ikke bliver smidt ud, og det kræver, at man arbejder med plastik på flere niveauer, slutter Anne Aittomaki fra Plastic Change.