Det går den forkerte vej, når det gælder udledning af kvælstoffer, hvoraf hovedparten kommer fra landbruget.

Siden 1990'erne er Danmarks kvælstofudledning faldet stødt, men de sidste tre år er kurven begyndt at stige igen. Det viser en ny endnu ikke offentliggjort rapport fra Århus Universitet, der hvert år måler udledningen af kvælstoffer i vandløb, søer og have i Danmark.

I 2012 blev der udledt 55.371 tons kvælstoffer. Udledningen er siden steget år for år, og den udvikling fortsatte i 2015, viser den nye rapport, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. I 2015 blev der udledt knap 62.000 tons kvælstoffer, hvilket svarer til en stigning på 11 procent siden 2012.

- Det er vi meget bekymret for, for det er den stik modsatte retning af, hvordan det skulle gå, især i forhold til de forudsætninger, som vi ved at Landbrugspakken er vedtaget på, siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Bekymrende trend

Landbrugspakken blev vedtaget sidste år under stor debat. Et kontroversielt punkt i landbrugspakken var, at landmændene fik lov til at gøde deres marker mere mod at de udførte en række andre tiltag, der skal virke dæmpende på kvælstofudledningen.

I Landbrugspakken har man regnet med, at udledningen af kvælstoffer vil ligge på gennemsnitligt 56.760 tons i perioden fra 2012-2016. Men i de seneste tre år har udledningen af kvælstoffer altså ligget over det gennemsnit, som Landbrugspakken er udregnet efter. Udviklingen giver panderynker hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi er ret bekymrede for den her trend, der virker ret sikker. Der er rigtig langt i forhold til de mål, vi skal nå for at opnå den gode økologiske tilstand i vores havområder, siger Thyge Nygaard.

Udledningen af kvælstoffer er reguleret på EU-niveau i vandrammedirektivet. Det er et EU-krav til Danmark, at vi skal reducere vores kvælstofudledning til vandmiljøet, så den kommer ned på 42.000 tons i 2027.

I grafikken nedenunder kan se se udviklingen i vores udledning af kvælstoffer siden 2008.

Når landmændene gøder deres marker for at få afgrøderne til at vokse optimalt bruger de enten kunstgødning eller gylle, som de spreder på markerne. Begge gødningsformer indeholder kvælstoffer, der kan være skadelige for naturen, hvis niveauet er for højt. Når det regner bliver kvælstofferne ledt ud i vandløb, søer og havmiljøet.

Bliver der udledt for store mængder kvælstoffer opstår der iltsvind som følge af den algesuppe, der opstår. Det betyder at fiskearter kan uddø og planter bliver kvalt, fordi de mangler ilt.

- Når et område bliver ramt af iltsvind, så er det ligesom i Ludo – man bliver slået tilbage til start, og så kan 25 års indsats i det vandområde være spildt, og man skal starte forfra med at bygge livet og stabiliteten i det havområde op, og det er noget, der tager rigtig lang tid. Det er mange milliarder, der er spildt, hvis det sker, siger Thyge Nygaard.

Klimaforandringerne betyder ifølge forskerne, at farvandene bliver varmere, hvilket gør naturen endnu mere følsom overfor kvælstoffer.

- Vi risikerer at ende i en ond cirkel, hvor vi aldrig kan få den gode tilstand tilbage. At vi aldrig kan få sunde stærke fiskebestande tilbage, vi kan risikere at vi får strande, der jævnligt er påvirkede af algeopblomstring og iltsvind, og det mener vi er noget, der er rigtig skidt for størstedelen af befolkningen.

(Artikel fortsætter efter grafik)

I grafikken ovenfor kan du se, hvordan kvælstofferne bevæger sig videre fra landmændenes marker. De nye tal for udledningen af kvælstoffer dækker udelukkende over niveauet for kvælstoffer i sø, fjord og hav. Niveauet for kvælstoffer, der når ned til vores drikkevand er ikke en del af den opgørelse.

Landbrugsorganisation betvivler tallene

Tallene i rapporten er korrigeret for årlige udsving i nedbøren. Alligevel mener Martin Merrild, der er formand for landmændenes erhvervsorganisation Landbrug og Fødevarer, at stigningen skyldes exceptionelle vejrforhold.

- Det er altid vanskeligt at gå stråsikkert op imod nogle forskere. Jeg kan bare sige, at de oplevelser, jeg har haft derhjemme på mine egen marker. Der tror jeg ikke, at der er taget fuldstændig højde for det, for vi havde jo et helt ekstremt vådt vejr allerede, da vi skulle høste i 2015.

- Der føler jeg mig ikke helt overbevist om, at man har nogle beregningsmodeller, der kan tage højde for den helt specielle situation, der var (i 2015, red), siger Martin Merrild.

I boksen nedenunder kan du læse op på hovedpunkterne i balladen om landbrugspakken, der kostede Eva Kjer Hansen ministerposten.

Vi har skiftet billedet i toppen af denne artikel, da der blev rejst tvivl om, hvorvidt billedet viste en gødningsspreder, eller en såmaskine.