Nye tal: Der vil komme flere københavnere de næste ti år, men tre jyske kommuner står til at vokse langt mere

Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning er præget af covid-19, boligpriser og ukrainske flygtninge.

Arkivfoto. Især Østjylland ventes at vokse markant de kommende ti år. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Unge børnefamilier strømmer til hovedstaden, ingen vil bo på Sydsjælland, og jyderne bliver i Jylland.

Holder fordommene om danskernes flyttemønstre stik? Og ændrer tendenserne sig, når vi kigger mod fremtiden?

Dét forsøger Danmarks Statistik hvert år at give et kvalificeret bud på.

Befolkningsfremskrivningerne er forbundet med en række usikkerheder, og det er som altid svært at spå om fremtiden, men dagens tal giver alligevel en indikation på, hvordan Danmarkskortet kommer til at se ud de kommende ti år.

DR Nyheder har bedt en cheføkonom og en fremtidsforsker om at udlægge statistikkens mest interessante tendenser.

Flere fraflyttere end tilflyttere til København – alligevel vokser hovedstaden

Arkivfoto. Der bor i øjeblikket ikke ret mange meget gamle mennesker i København, og derfor er der et såkaldt fødselsoverskud. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix Denmark)

De seneste mange år er hovedstaden vokset, og flere kan kalde sig københavnere.

Den tendens ser ud til at fortsætte, men på en anden måde end tidligere, forklarer både cheføkonom hos Realkredit Danmark Christian Hillingsøe Heinig og direktør for Fremforsk Center for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen.

- I øjeblikket vokser København, fordi der er flere fra udlandet, der flytter til byen, og fordi der bliver født flere, end der dør, siger cheføkonom Christian Hillingsøe Heinig og tilføjer:

- For nogle år siden var der også en nettotilflytning (flere der flytter til byen, end der flytter fra den, red.), men det ser vi ikke længere.

Ifølge Jesper Bo Jensen er det især dem i aldersgruppen 25-39 år, der forlader København – og de tager deres børn med.

- Der flytter stadig rigtig mange unge mennesker til København, Aarhus og Odense, men der er nu så mange børnefamilier, der flytter fra byerne igen, at der er flere fraflyttere end tilflyttere.

Ifølge den seneste fremskrivning er der skruet ned for forventningerne i sammenligning med sidste år. Nu ventes der godt 11.600 færre indbyggere i 2032. Samme tendens gælder for Aarhus og Odense.

Det skyldes ifølge Christian Hillingsøe Heinig en kombination af covid-19 og høje boligpriser.

- I starten af pandemien var der ikke lige så mange udlændinge, der flyttede til de store byer, som vi ellers var vant til. Den tilstrømning er ved at komme op i gear igen, men til gengæld ser vi, at de høje boligpriser nu gør, at endnu flere flytter fra de store byer, end der flytter til, siger han.

Silkeborg, Horsens og Skanderborg vokser og vokser

Arkivfoto. Tilflytningen af børnefamilier til blandt andet Silkeborg har været så stor, at kommunen har haft svært ved at oprette pladser nok i kommunens vuggestuer og børnehaver. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

De kommuner, der procentvis står til at vokse mest, er Silkeborg, Skanderborg og Horsens.

Det skyldes ifølge forskerne, at væksten i Østjylland lige nu tiltrækker især børnefamilier.

- Silkeborg, Horsens og Skanderborg ligger et centralt sted i landet, hvor der er godt gang i den økonomiske aktivitet, og så ser vi nogle boligpriser, der ikke er lige så høje, som eksempelvis i Aarhus eller København. Der er altså en god kombination af mange arbejdspladser i nærområdet og boligpriser, hvor flere kan være med, siger Christian Hillingsøe Heinig.

Som udgangspunkt er det et plus for kommunerne, for nye skatteborgere i 30’erne betyder øgede indtægter for en kommune i mange år frem.

Omvendt skal kommunerne være klar til at udvide deres børnehaver, skoler og sundhedstilbud, og her har de østjyske provinskommuner ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen indtil nu fejlet.

- I flere af de her kommuner er tilflytningen kommet som så stor en overraskelse, at de simpelthen ikke er klar med institutionspladserne, og det er altså ikke særlig godt gået, for kommunerne har gennem en årrække selv gjort ganske meget for at tiltrække børnefamilierne, siger han.

I 68 kommuner står arbejdsstyrken til at blive mindre de næste ti år

Arkivfoto. Over halvdelen af landets kommuner står overfor at få færre indbyggere i den arbejdsduelige alder de kommende ti år. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Zoomer man ind og kigger på udviklingen i antallet af indbyggere på mellem 25-65 år – altså den aktive arbejdsstyrke – står 68 kommuner til at blive mindre de næste ti år.

Eksempelvis ventes det, at kernearbejdsstyrken skrumper med mellem 10-15 procent i kommuner som Langeland, Hjørring, Skive, Tønder og Lolland.

Det kan ifølge Christian Hillingsøe Heinig udvikle sig til en negativ spiral.

- Er man i forvejen udfordret med at skabe arbejdspladser, så forstærkes de her negative tendenser, der også kan spille over på boligpriserne, siger han og tilføjer

- Befolkningsudviklingen er noget, der virkelig kan skabe skævvridning på tværs af landets kommuner, og det er også derfor vi de seneste år har set flere politiske initiativer for at prøve at rette op på noget af den her skævhed.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ser dog knap så negativt på yderkommunernes fremtid.

- Prognoserne bygger hovedsageligt på tallene fra de seneste fem år, men særligt når det kommer til arbejdsstyrken, kan tingene hurtigt ændre sig. Eksempelvis ser vi nu en masse ukrainske flygtninge, som sandsynligvis vil bosætte sig i nogle af de her kommuner, siger han og tilføjer:

- Hvis det fortsat kommer til at gå godt i Danmark, og måske ikke går lige så godt i resten af Europa, vil der også være andre, der har lyst til at komme her for at arbejde. Den slags udlændinge vil faktisk typisk slå sig ned i de mindre bysamfund.