Nye tal: Kassen er tom, før rødt flertal har sat penge af til mere velfærd

- Vi ser ind i en periode med smalhals, siger professor.

I 2021 og 2022 er der en årlig forskel på det økonomiske råderum og det demografiske - og velstandskorrigerede træk på omkring syv milliarder kroner.

Det vil kræve skattestigninger, serviceforringelser eller reformer, hvis en kommende rød regering skal leve op til valgkampens mange løfter om blandt andet grøn omstilling, minimumsnormeringer og højere sociale ydelser.

For selv om dansk økonomi er i god gænge, så forlader store årgange i disse år arbejdsmarkedet, mens små generationer tager over, og det lægger et stort pres på de offentlige kasser.

- Hvis ikke man laver reformer, der skaffer et ekstra råderum, er det ikke en munter periode at kigge frem til. Det er en periode med smalhals, vi ser ind i, siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Aarhus Universitet.

10,7 milliarder om fire år

Ifølge nye tal, som De Økonomiske Råd har trukket for DR Nyheder, vil demografien, altså befolkningens sammensætning, de næste år mere end æde det såkaldte økonomiske råderum.

Det økonomiske råderum er en beregning af de forventede penge i statskassen, som Finansministeriet regner med vil stå på statens bundlinje frem mod 2025.

Men skal en pensionist have krav på samme service i morgen som i dag, og skal folkeskole-eleven sikres samme kvalitet i undervisningen i morgen som i dag, så skal der sættes markant flere skattekroner til side.

- Hvis en krone følger en borger på forskellige alderstrin, så er det demografiske træk en rettesnor for, hvor stort et pres der kommer på de økonomiske finanser, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for De Økonomiske Råd.

Alene at modsvare det demografiske træk kræver næste år yderligere 2,2 milliarder kroner i det offentlige forbrug, voksende til 10,7 milliarder kroner i 2023.

Skatter til de højtlønnede

Derudover opererer De Økonomiske Råd med et såkaldt velstandskorrigeret træk.

Det går ud på, at danskerne, i takt med de bliver rigere, også forventer en bedre offentlig service:

- Hvis man også skal følge med den velstandsudvikling, der er i samfundet, så vil det lægge et yderligere pres på de offentlige finanser. Altså hvis bøger og computere på biblioteket skal være bedre, der skal være bedre behandling på sygehusene og råd til nye behandlingsformer og bedre service på plejehjemmene, siger Michael Svarer.

Hvis de offentlige udgifter skal følge både det demografiske- og velstandskorrigerede træk, så danskerne oplever en velfærd, der er på niveau med den, de oplever i dag, bliver det en svær øvelse at få de økonomiske ender til at mødes de næste fire år.

Som det fremgår af grafikken nedenfor, er der i 2021 og 2022 en forskel på det økonomiske råderum og det demografiske og velstandskorrigerede træk på omkring syv milliarder kroner.

Så der er brug for skattestigninger og nye finansieringskilder, hvis der skal runddeles velfærdsgoder i en kommende regeringsperiode:

- Hvis man for eksempel vil have en grøn omstilling, så skal man finde pengene et sted. Det er enten ud og hæve nogle skatter eller lave nogle reformer, der kan skaffe nogle penge. Ellers må man reelt skære på serviceniveauet i den offentlige sektor, siger professor Bo Sandemann Rasmussen.

Enhedslisten og SF har blandt andet stillet krav om, at skatten sættes op for de mest velhavende i samfundet. Men netop for denne gruppe er effekten af skattestigninger ikke specielt stor, lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen:

- Så er spørgsmålet, hvem der skal have hævet skatterne, og hvilke problemer yderligere beskatning kan medføre. Nogle typer skatter har større negative konsekvenser end andre. Typisk er effekten mindre, når man beskatter de højtlønnede, fordi de er sværere at få til at betale flere skatter, siger han.

Offentligt forbrug skal op

Formændene for Folketingets to største partier, Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), garanterede i den nu overståede valgkamp, at de offentlige udgifter i en kommende regeringsperiode skulle vokse svarende til det demografiske træk.

Socialdemokratiets formand og kongelig undersøger, Mette Frederiksen, har allerede meldt ud, at hun planlægger at stå i spidsen for en regering, der sikrer et løft i velfærden, som overgår det demografiske træk.

- Råderummet har i valgkampen været omtalt som en skattekiste. Men det er altså ikke mere en skattekiste, end hvis vi vælger at følge det demografiske træk, så er der ikke penge nok til alt det andet, der er blevet sagt i valgkampen, siger Mette Frederiksen i dag på vej ind til regeringsforhandlingerne.

Et offentligt forbrug, der følger det demografiske træk, vil kræve omkring 15.000 personer ekstra i den offentlige sektor.

Og gennemføres der ikke tiltag, som frigør hænder til det private arbejdsmarked, kan den private sektor potentielt miste tusindvis af arbejdspladser, frygter Dansk Arbejdsgiverforening:

- En politisk prioritering om højere vækst i den offentlige beskæftigelse bør derfor gå hånd i hånd med politiske tiltag, som øger arbejdsstyrken. Det bør ske via tiltag, som flytter personer fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse, og via tiltag, som forbedrer mulighederne for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skriver cheføkonom Anders Borup Christensen.

En af de første opgaver for en ny regering bliver at forhandle en ny rammeaftale med kommunerne på plads for næste år.

Underskud en mulighed

Bo Sandemann Rasmussen peger på, at regeringen også kan vælge at lave et underskud på den offentlige saldo de næste år, fordi Finansministeriets beregning af råderummet peger på bedre balance mellem demografi og økonomisk råderum i 2024 og 2025.

Inden for budgetloven har regeringen mulighed for at lave et underskud på 0,5 procent af BNP om året.

- I enkelte år kan man i princippet godt overskride det økonomiske råderum, så længe det ikke bliver en permanent forøgelse af underskuddet. Og nu har vi nogle år, hvor der ikke er penge nok, og så kan man godt tage underskuddet og så betale lidt tilbage, når man kommer lidt længere frem. Det kan man godt uden at bringe holdbarheden i de offentlige finanser i problemer, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Men underskud er ikke vejen frem, advarer de økonomiske vismænd:

- Hvis vi ser på det danske arbejdsmarked, så er vi tæt på kapacitetsgrænsen. Så der er en risiko for, at hvis der kommer for meget brænde på bålet, så kommer vi i en overophedningssituation. Så vi anbefaler en stram finanspolitik, siger Michael Svarer.

Udsigt til hængekøjen

Går man lidt dybere ned i prognoserne for dansk økonomi, ligger det såkaldte hængekøje-problem og lurer ikke så langt ude i horisonten.

For mens relativt små årgange fortsat bevæger sig ind på arbejdsmarkedet, vil store årgange de næste 20 år fortsætte med at forlade arbejdsmarkedet og efterlade et større pres på de offentlige finanser.

Dermed er den næste regeringsperiode kun en forsmag på, hvad fremtidige beslutningstagere skal forholde sig til helt frem til 2055, hvor der til gengæld ventes at være bedre balance i demografien og altså mellem andelen af befolkningen, der er inde på og uden for arbejdsmarkedet.

- Hvis vi ser på udsigten for de offentlige finanser langt ud i fremtiden, så er de kraftigt påvirket af den demografiske udvikling, altså at der kommer en stigende andel ældre i befolkningen i forhold til, hvad der er på arbejdsmarkedet, siger Michael Svarer, formand for De Økonomiske Råd.

- Der er en række år fra 2028 og 15 år frem, som vi kalder hængekøjen. Her ventes de offentlige udgifter at stige i et højere omfang end indtægterne, og derfor kommer der altså et yderligere pres på de offentlige finanser, fortsætter han.

Facebook
Twitter