Nye tal: Økonomer tjener mest - humanister er i bund

Det er nu, de unge skal vælge uddannelse. Men hvad skal de unge navigere efter? Hjernen eller hjertet?

Tusindvis af unge sidder i disse dage og sveder over kvote 2-ansøgninger til universiteterne, der skal modtages af universitet senest onsdag.

I alt 90.000 forventes at søge ind på universitet i år. Og mange vælger en vej, der hverken har høj løn eller job i sikker udsigt.

- Når man sammenligner danske unge med unge i Sverige og England, så vælger de danske unge uddannelse med udsigt til lav beskæftigelse og løn. Det er ikke noget, de unge lægger særligt stor vægt på, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

SDU: Husk passionen

Nye tal fra Akademikernes Centralorganisation og Cepos viser, at lønposens størrelse veksler meget fra uddannelse til uddannelse.

I toppen af listen ligger økonomer med en gennemsnitlig årsløn på 1,05 millioner kroner og en generel ledighed på 2,3 procent. I bunden af listen over videregående uddannelser ligger de humanistiske bachelorer med en gennemsnitlig indkomst på 410.854 kroner om året og en generel ledighed på 11 procent.

Men arbejdsmarkedet flytter sig hele tiden, og man risikerer at blive nedslidt, hvis hjertet ikke er med i valget af uddannelse. Derfor er passionen vigtig, når de unge vælger en karrierevej. Det er i hvert fald, hvad karrierevejledningen på Syddansk Universitet bringer ind i deres samtaler med de studerende.

- Ledighedstatistikkerne er et øjebliksbillede. De siger ikke noget om arbejdsmarkedet om 10 år. Derfor giver det mening at vælge en uddannelse, man brænder for, siger Buster Urban Kudsk Rasmussen, der er karrierevejleder på SDU.

- Hvis man skal studere et fag fem år og derefter beskæftige sig inden for samme i et langt arbejdsliv, så er det vigtigt, at man vælger noget, som man er passioneret omkring og ikke brænder ud, fortsætter han.

Investering og forbrug

I 2013 offentliggjorde Produktivitetskommissionen en række anbefalinger til, hvordan Danmark får mere ud af de 145 milliarder kroner, der årligt postes i det danske uddannelsessystem.

Kritikken gik på, at de unge i alt for høj grad valgte med hjertet og ikke med hjernen. Det var en væsentlig årsag til, at Danmark gennem mange år har haft en for lav vækst i produktiviteten, lød det fra kommissionen.

Mads Lundby Hansen fra Cepos opfordrer til skrappere midler, så uddannelse ikke anses som et forbrugsgode, men som en investering.

- Jeg mener, de unge skal have lov at vælge selv. Men jeg mener også, at vi har brug for sundere incitamenter, end dem vi har i dag. Den ekstra skat på høj løn bør fjernes. Jeg mener også, der bør indføres brugerbetaling på 5.000 kroner per semester. Det skaber en tilskyndelse til at se uddannelse som en investering frem for bare forbrug, siger han.

- Forbrugstanken medfører mindre velstand herhjemme, end hvis de unge i højere grad valgte uddannelser, der giver høj produktivitet, fortsætter han.

Magistre har højest arbejdsløshed

Den største ledighed kommer samfundsvidenskabelige magistre ud med. Her er ledigheden 14,5 procent og dimittendledigheden knap 40 procent. Til gengæld har faget en gennemsnitsløn på 606.585 kroner om året.

Vil man være sikker på fast job, er der nærmest jobgaranti for landinspektører. Her er dimittendledigheden 0 procent. Det betyder, at hele den seneste runde kandidater har fået fast job.

- Vi forsøger ikke at være spåkoner, men siger, at man ikke udelukkende skal vælge uddannelse efter jobsikkerhed, men at passionen skal motivere en, hvilket også er vigtigt når man søger job efter endt uddannelse, siger Buster Urban Kudsk Rasmussen, siger SDU's Buster Urban Kudsk Rasmussen:

- Hvis man vælger efter sin passion, så tror jeg, man kommer til at klare det godt i løbet af sin uddannelse og får et godt arbejdsliv, fortsætter han.

Mads Lundby Hansen opfordrer til at tage statistikkerne med i overvejelserne om studievalget.

- Mit råd til de unge er at vælge en uddannelse med både hjertet og hjernen, og så vil jeg komme med en ekstra opfordring til at skele til arbejdsløsheden og til indkomsten. Hvis man ikke kan se for sig, at indkomsten kommer op og ledigheden væsentligt ned for en uddannelse så måske overveje, om man skulle vælge et andet studie, siger han.

I dagens P1 Business diskuterer vært Solveig Bjørnestad unges uddannelsesvalget, og hvilket kompas, de unge skal navigere efter: hjernen eller hjertet? Lyt med fra klokken 13.03 her.

Facebook
Twitter