Nye tal: Offentligt ansattes spisepauser er milliarder værd

Ny analyse opgør værdien af betalt frokostpause på offentlige arbejdspladser til op mod 29 milliarder kroner.

De offentligt ansattes spisepause kan være op til 29 milliarder værd, viser nye beregninger fra tænketanken Kraka. Ret til betalt spisepause har været et af de tre vigtigste krav ved forhandlingerne hidtil. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Retten til at få betalt spisepause sikret i overenskomsterne er en af de uløste knaster ved forhandlingerne på det offentlige område i forligsinstitutionen.

Og den betalte frokost er mange milliarder kroner værd, viser nye beregninger fra tænketanken Kraka.

Omkring 90 procent af de 800.000 offentligt ansatte spiser i dag frokost i arbejdstiden - og får altså løn, mens de spiser.

Kraka har beregnet, at den halve times daglige betalt spisepause i det offentlige er 27 til 29 milliarder kroner værd om året.

- Vores analyse viser, at det har stor økonomisk betydning, hvis man ændrer på den betalte spisepause, siger Jens Hauch, cheføkonom, Kraka.

Ifølge Kraka har den betalte spisepause en værdi på omkring 13,5 milliarder kroner i kommunerne - i regionerne lige over 4 milliarder kroner og i staten omkring 6,5 milliarder kroner.

Dertil kommer en ekstra gevinst på fire milliarder, fordi de ansatte vil bruge kontorer, computere, operationsstuer, biler og andre redskaber en halv time længere hver dag.

Kraka gør dog opmærksom på, at de 29 milliarder kroner er højt sat, da flere offentligt ansatte allerede i dag arbejder helt eller delvist i deres betalte frokostpause.

Frygt hos statsansatte

Det er de statsansatte, der har gjort spisepausen til et væsentligt element i forhandlingerne.

Den betalte frokostpause rykkede nemlig for alvor op på lønmodtagernes dagsorden, da Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet i efteråret udsendte en juridisk vurdering, hvor der stod, at styrelsen ikke så den betalte frokostpause som en del af overenskomsten men som en lokal kutyme, der kunne opsiges.

- Lønmodtagerne har reageret kraftigt, fordi man frygter, at hver enkelt statslige arbejdsplads kan opsige den her kutyme - på samme måde som man kan fjerne f.eks. en frugtordning, siger Laust Høgedal, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet.

Afviser at man vil røre ved pause

Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, har afvist, at staten har planer om at tage spisepausen fra de ansatte. Og det samme har kommunernes chefforhandler Michael Ziegler.

Alligevel er spisepausen blevet en del af musketer-eden mellem lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner.

2,5 timer mere om ugen

Det er især de 70.000 statsansatte embedsmænd, officerer, gymnasielærere og universitets-ansatte under Akademikernes Centralorganisation, der har presset på for at få spisepausen fastslået som en rettighed i overenskomsten.

Organisationen har beregnet, at en fjernelse af den betalte spisepause vil medføre, at de ansatte skal arbejde 2,5 timer mere om ugen - eller hvad der svarer til tre uger ekstra arbejde om året.

Og en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viste sidste år, at hvis arbejdstiden i den offentlige sektor blev forøget med knap en halv time om dagen vil der i 2025 kunne være 46.000 færre offentligt ansatte til at løse de opgaver, som den offentlige sektor varetager i dag.

Facebook
Twitter