Nye tal: Værdien af danskernes løn fik kæmpe mavepuster i 2022

Danskerne har oplevet den største udhuling af reallønnen siden 1950, indikerer nye tal.

2022 har været hård for danskernes pengepung. DR Grafik: Nathalie Nystad

Det er blevet markant dyrere at være dansker.

Det er der efterhånden ikke nogen, der er i tvivl om, og nu viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at lønnen i 2022 langt fra har kunnet følge med de stigende priser.

Og det betyder faktisk, at lønmodtagerne efter alt at dømme sidste år oplevede det værste år siden 1950, når man ser på værdien af deres løn.

Tallene, der er foreløbige tal for lønmodtagere på det private arbejdsmarked, viser nemlig, at lønningerne er steget med 3,6 procent sidste år.

DA's tal gælder for flere end 600.000 privatansatte - altså ikke alle danskere. Men i grove træk følges lønnen nogenlunde ad på det private og offentlige.

Der er endnu ikke kommet inflationstal fra hele 2022, men Danske Bank skønner, at inflationen for hele året ender med at være 7,8 procent.

Det vil altså sige, at en vare, der kostede 100 kroner i december 2021, gennemsnitligt kostede 107,8 kroner et år senere.

Lønmodtagernes løn er udhulet med 3,9 procent i 2022, viser Danske Banks foreløbige udregninger.

Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, men udviklingen er så markant, at man klart kan konkludere, at værdien af danskernes løn fik en kæmpe mavepuster i 2022.

Tusinder af kroner mindre til sig selv

De 3,9 procent kaldes et reallønstab, og 2022 har hermed været den største udhuling af lønnen for lønmodtagere i det private siden 1950, vurderer cheføkonom Las Olsen.

- Og for offentligt ansatte har faldet endda sandsynligvis været endnu større for slet ikke at tale om modtagere af overførselsindkomster, siger han i en skriftlig kommentar.

Konkret vil det betyde, at en typisk børnefamilie med to privatansatte forældre har fået 20.957 kroner mere at bruge i 2022, efter skat, viser udregningerne fra Danske Bank.

Men inflationen vil i gennemsnit have betydet, at prisen på deres forbrug er steget 36.323 kroner, hvis de skal købe det samme som i 2021.

- Det betyder altså, at familien reelt har fået 15.367 kroner mindre til sig selv sidste år, svarende til 1.280 kroner om måneden, siger Las Olsen.

Største fald i reallønnen

  • 2. Verdenskrig: Nazitysklands besættelse af Danmark i 1940 – og Anden Verdenskrig som helhed – gav et enormt chok til den danske økonomi og et samlet reallønstab på 20 procent over to år. Allerede i 1945 var den tabte realløn dog indhentet.

  • Koreakrigen: USA’s indgreb i Korea satte gang i en voldsom global inflation, som i Danmark nåede 9,1 procent i 1950 og 11,7 procent året efter. Det kostede et reallønstab på over fire procent i 1950. Igen kom lønmodtagerne dog hurtigt på fode – denne gang tog det kun to år.

  • Fattigfirserne: Inflationen blussede op igen sidst i 1970’erne og fortsatte ind i 1980’erne. De danske lønninger var længe beskyttet af dyrtidsregulering, som justerede lønnen op sammen med priserne. Men i 1983 blev reguleringen sat ud af spil, fordi den var med til at holde inflationen oppe, og i alt dykkede reallønnen seks år i træk. I 1981 var reallønsfaldet størst med 2,6 procent.

  • Finanskrisen: Seneste gang – før nu – at danskerne i gennemsnit oplevede reallønstilbagegang var i årene efter finanskrisen, der buldrede fra 2008. Tabet var dog kun på godt to procent og altså ikke så dybt som de tidligere kriser – eller den nuværende. Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Aarhus Universitet.