Nyuddannede Mona skal betale til Pers alderdom: Betaler med glæde sin skat

Store årgange går på pension og afløses af mindre årgange på arbejdsmarkedet.

Var der ét sted i den offentlige sektor, hvor der ikke blev løbet stærkt i 1980'erne, må det have været på fødegangene.

I 1980'erne blev der nemlig født historisk få børn i Danmark.

Bunden blev nået i 1983, hvor der blot var 50.000 fødsler i Danmark. Det laveste antal siden 1840 og næsten en halvering af rekordårgangen i 1946, hvor 96.111 små danskere kom til verden.

Dykket i fødsler i 1980'erne er en af forklaringerne på, at de offentlige kasser de næste år er presset af, at store årgange forlader arbejdsmarkedet, mens mindre årgange tager over.

Og da langt størstedelen af statens indtægter kommer fra skatter på indkomst, er prognosen for dansk økonomi, at færre skatteindtægter skal finansiere et voksende antal pensionister i fremtiden.

I grafikken ovenfor kan du se udviklingen i antallet af levendefødte børn fordelt på årstal.

Her har vi markeret Per Hurup Bachs og Mona Shargbins årgang.

Per Hurup Bach er født i 1955. Han har været tømrer i 47 år og går næste år på efterløn.

Mona Shargbin er født i 1991 og har netop afsluttet sit lægestudie. Hun skal nu ud på arbejdsmarkedet:

Per Hurup Bach, tømrer. Født i 1955.

63-årige Per Hurup Bach kan godt mærke på sin krop, at han har arbejdet som tømrer, siden han var 16 år gammel.

- Når jeg vågner om morgenen, er jeg øm. Så skal man lige i gang igen. Det afhænger meget af, hvad jeg laver, hvor jeg har ondt.

- Hvis jeg går og ordner gulv, får jeg ondt i ryggen, går jeg og laver gips og lofter, så er det mere arme og skuldre, siger Per Hurup Bach, da DR Nyheder møder ham i en lejlighed i Aalborg, som han er ved at renovere.

- Jeg har været heldig med at gå og renovere byejendomme de sidste mange år. Det er mere skånsomt, fordi det er afvekslende arbejde og ikke udelukkende for eksempel er tagarbejde eller gulvarbejde, siger Per Hurup Bach.

Til januar næste år går Per Hurup Bach på efterløn. Han fylder 64 år til november, og så synes han, det er passende at sige stop.

- Så synes jeg egentlig, jeg har gjort min borgerpligt. Det er selvfølgelig specielt, for det er en epoke i mit liv, som er ovre. Men jeg har mange fritidsinteresser, så jeg er ikke bange for, at jeg kommer til at kede mig, siger Per Hurup Bach.

Selv om Per Hurup Bach næste år går på efterløn, vil han ikke afvise, at han fortsat vil tage nogle timer som tømrer: - Jeg vil gerne tage nogle timer om ugen. Men det kan være svært som håndværker, hvor man også har en makker, så der er det sværere at få strikket sammen, hvis man ikke arbejder 37 timer om ugen, siger Per Hurup Bach.

At befolkningssammensætningen de næste mange år ser skæv ud og derfor lægger ekstra pres på de offentlige kasser, er til dels Per Hurup Bachs og hans yngre landsmænds skyld, mener han.

- Vi skulle jo nok have fået nogle flere børn dengang, siger han.

Inden for hans eget fag har han godt bemærket, at årgangene er tyndere i dag, end de var, dengang han gik i skole.

- Jeg kan godt se, at der ikke er så mange unge mennesker i lære som håndværker, som da jeg var ung. Vi var vel fire-fem hold på teknisk skole dengang. Nu er de en to-tre stykker, som starter op på grundskolen hvert år, siger Per Hurup Bach.

Per Hurup Back ærgrer sig over, at han har betalt skat i 47 år og nu måske selv kan se frem til lidt ringere service, fordi han er en del af en stor generation, som i disse år går på pension.

- Personligt synes jeg ikke, det er rimeligt, men man skal også tænke lidt på helheden.

- På en eller anden måde vil jeg være indstillet på at give lidt til de yngre generationer. Der skal ikke være en total skævvridning, så man ikke kan eksistere eller leve et normalt liv. Men på nogle punkter kunne der måske godt skæres lidt til, siger han.

Mona Shargbin, nyuddannet læge. Født 1991.

Efter syv år på universitet står 27-årige Mona Shargbin på tærsklen til et langt liv på arbejdsmarkedet.

- Jeg glæder mig til at komme ud og arbejde med mine patienter. Det er et stort ansvar, som jeg glæder mig til at bære. Samtidig er jeg også spændt på, hvad der venter mig i sundhedsvæsenet; om man kan stå inde for de rammer, man har, siger Mona Shargbin.

Mona Shargbin er født i 1991 og er dermed en del af en årgang på 64.358 børn. Det er over 12.000 færre personer end årgangen, som Per Hurup Bach er en del af.

- Det er ikke noget, jeg går og bekymrer mig over. Jeg tænker, at den generation har slidt og slæbt for det velfærdssamfund, vi har i dag, så derfor giver det god mening, at de skal betales lidt igen.

Det større pres på de offentlige finanser kan betyde, at skatterne vil være højere i en periode. Men det er Mona Shargbin forberedt på, fortæller hun:

- Det er ikke afgørende for mig, om jeg betaler en smule mere eller en smule mindre i skat, hvis det er det, der gør, at man får løst problemerne i samfundet med en værdig alderdom og et trygt sundhedssystem. Hvis det er nødvendigt, så vil jeg glædeligt betale min skat, siger Mona Shargbin.

- Skat er, hvad der har gjort den her uddannelse mulig for mig, så det er ok for mig at give lidt igen. De har slidt og slæbt, og så skal det ikke lyde som en byrde, som vores generation skal dække. De har dækket min uddannelse og min SU, så jeg har ikke noget imod at skulle betale for, at de også får en værdig alderdom, siger hun.

Facebook
Twitter