Ødelæggende nedskæringer og manglende ørenlyd hos chefer: 5 ting, vi har lært om skattesvindel for milliarder

To tidligere chefer for Skatteministeriets Interne Revision bringer nyt til forståelsen af skatteskandalen.

Skattekommissionen skal over de næste formentlig fem år kæmpe sig gennem hundredvis af afhøringer og bunkevis af materiale i Retten på Frederiksberg. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Undersøgelseskommissionen om Skat har nu brugt 15 timer på at afhøre ni vidner i kulegravningen af, hvordan statskassen kunne blive lænset for mindst 12,7 milliarder kroner i udbetaling af udbytteskat til udenlandske svindlere fra 2012 til 2015.

Især de to tidligere chefer for Skatteministeriets Interne Revision kastede nyt lys over sagen.

Her er de fem vigtigste ting, vi har lært af skattekommissionens to første uger.

1

Blodrød advarsel i 2010

Allerede i 2010 – altså to år før den formodede svindel begyndte – påpegede Skatteministeriets Interne Revision, at der var store huller i kontrollen med udbetalingen af dansk udbytteskat, som udenlandske investorer krævede tilbagebetalt, fordi de var skattepligtige i andre lande.

Revisorerne bag rapporten kaldte den en ”blodrød” advarsel, som kun ”en blind” kunne overse.

I rapporten peges der netop på de huller, som udenlandske svindlede sidenhen udnyttede ifølge efterforskningen. Nemlig at der ingen kontrol var med, om de udenlandske investorer overhovedet var de reelle ejere af de aktier, der blev krævet udbytteskat refunderet fra, ligesom det heller ikke blev kontrolleret, om de krævede udbytteskatten betalt tilbage flere gange per aktie.

2

Advarsel druknede i nedskæringer

Skat var ved at drukne i problemer. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Kjeld Rasmussen, der var chef for Intern Revision frem til sommeren 2013, fortalte, at når der aldrig blev fulgt tilstrækkeligt op på advarslen, så skyldtes det især, at Skat var ved at drukne i store problemer på flere fronter.

Der var blandt andet problemer med ejendomsvurderinger og gældsinddrivelse - samtidig med at der var en udpræget mangel på ressourcer efter mange års massive nedskæringer i Skat.

Intern Revision kom derfor med kritiske rapporter på en lang række områder, og der var ifølge Kjeld Rasmussen ganske enkelt ikke ressourcer til at følge op på alle advarslerne – og her druknede advarslen om hullerne i kontrollen med udbytteskat tilsyneladende.

I 2011 advarede han ligefrem om, at der var en risiko for, at arbejdsområder i Skat kunne blive decideret ”nødlidende” på grund af ressourcemangel.

I 2013 blev der i en ny revisionsrapport så igen advaret om, at der var ”behov for, at Skat sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.” Samtidig blev det påpeget, at der var sket en stor stigning i refusionen af udbytteskat i 2012.

Der var ganske vist ikke konkret mistanke om svindel, og 2013-rapporten var ikke helt så hård i kritikken som 2010-rapporten, men ifølge Kjeld Rasmussen kunne ingen, der læste rapporten fra Intern Revision være i tvivl om alvoren.

3

Ledelsen i skudlinjen

Departementschef Jens Brøchner (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I 2012 tiltrådte Jens Brøchner så som øverste embedsmand i Skatteministeriet, kaldet departementschefen, og det fik stor betydning for vagthundene i Intern Revision. I 2013 blev der gennemført en voldsom nedskæring i Intern Revision, der gik fra 45 til 23-24 ansatte – altså en halvering. Og Kjeld Rasmussen mistede jobbet som chef for Intern Revision.

Ifølge Kjeld Rasmussen nåede han aldrig at have et direkte møde med Jens Brøchner, selv om han som revisionschef refererede til departementschefen, mens det under den tidligere departementschef Peter Loft havde været normen med et møde hvert halve år. I stedet gik kommunikationen gennem Brøchners daværende afdelingschef Andreas Berggreen, der ifølge Kjeld Rasmussen ikke havde høje tanker om Intern Revision.

I februar 2014 tiltrådte Kurt Wagner så som ny chef for Intern Revision. Han havde et bedre forhold til Jens Brøchner til at begynde med – de holdt møde ca. en gang om måneden – men problemerne med den manglende opfølgning på Intern Revisions advarsler fortsatte.

Wagners første status viste, at ud af 107 anbefalinger fra Intern Revision på forskellige områder var der kun afsluttede tiltag i 50 tilfælde, mens flere end halvdelen af anbefalingerne ikke var gennemført.

Problemet var desuden, at det var svært at få klare svar fra Skat om, hvem der skulle gøre hvad. I sommeren 2015 var problemerne med kontrollen af udbytteskat derfor stadig ikke løst, da en advokat udefra slog alarm om, at et stort svindelnummer var i gang mod statskassen. Først i august 2015 stoppede Skat udbetalingerne.

Wagner fortalte, at Intern Revision så sidenhen blev skåret yderligere ned, og at Brøchner begyndte at blive irriteret over, at både Intern Revision og de eksterne vagthunde i Rigsrevisionen kom med kritiske rapporter om de samme emner.

Og Wagner oplevede, at han talte for døve ører, når han forsøgte at forklare vigtigheden af en intern revision, der hurtigere kunne påpege problemer, inden de udviklede sig. Til sidst blev Intern Revision så lagt ind under Skatteministeriets økonomiafdeling, og ifølge Wagner er der i praksis ikke længere tale om en reel intern revision.

Både Rasmussen og Wagner rettede dermed skytset mod ledelsen i Skat og Skatteministeriet, hvor Brøchner stadig sidder som departementschef.

Først til efteråret skal Brøchner og Berggreen afhøres og fortælle deres udgave af forløbet.

4

IT-kaos

IT-systemerne kunne ikke lave en ordentlig kontrol. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Helt grundlæggende skyldtes den manglende kontrol, at IT-systemerne ganske enkelt ikke muliggjorde en ordentlig kontrol. Der var både problemer med den måde, som data registreres på, og med at IT-systemerne ikke kunne tale sammen. Og problemerne var ifølge Kurt Wagner stadig ikke løst, da han fratrådte ved udgangen af januar i år.

Wagner undrede sig også over, at en chef i Skat i marts 2015 fik afslag på at bruge 135.000 kroner til en forundersøgelse af en IT-løsning. Afslaget var ifølge Wagner ikke velbegrundet, fordi det var nødvendigt for at komme videre med en løsning.

5

Det mangler vi stadig svar på

Danske Bank, Nordea og SEB kunne søge refusion af udbytteskat på vegne af kunder. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Til allersidst blev Wagner spurgt, om der var andet, som undersøgelseskommissionen burde vide. Og så sagde han, at der også kan have været problemer med den såkaldte bankordning, hvor de tre banker Danske Bank, Nordea og SEB kunne søge refusion af udbytteskat på vegne af kunder.

Ordningen blev erklæret ulovlig og stoppet i 2015, fordi det i ordningen var op til bankerne at kontrollere, om aktionærerne havde ret at få udbytteskat betalt tilbage, men det ansvar måtte Skat aldrig overlade til bankerne.

Ifølge Wagner har de undersøgte anmodninger via denne ordning - alene for 2015 - vist fejl for i omegnen af en kvart milliard kroner, og det rejser spørgsmålet, om der også er svindlet med bankordningen.

Tilbage i november bad skatteminister Karsten Lauritzen (V) Finanstilsynet om at granske, hvorvidt der også kan være sket svindel med bankordningen.

Et af de andre store spørgsmål, der udestår, er, hvem der modtog de løbende oplysninger om, at udbetalingerne af udbytteskat bare steg og steg igennem 2013, 2014 og ind i 2015. For netop de opgørelser kunne have fået alarmklokkerne til at ringe langt tidligere end i sommeren 2015.

Det er også stadig uvist, hvem i ledelsen af Skatteministeriet som rent faktisk læste de kritiske revisionsrapporter.

Der mangler fortsat at blive afhørt 97 vidner om udbytteskatteskandalen, som undersøgelseskommissionen forventer at bruge hele året på at kulegrave.

Facebook
Twitter