Økonom: Det er bedst at beskatte boligejerne hårdt

Samfundet er bedst tjent ved at beskatte boligejerne hårdt, frem for indkomstskatten, siger boligøkonom.

Højere boligskat er bedre for samfundsøkonomien, end højere indkomstskat, siger boligøkonom. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det giver bedst mening for samfundsøkonomien, at staten hiver penge hjem ved højere boligskatter end ved at hæve indkomstskatten.

Det mener boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.

- Vi skal helst beskatte dér, hvor det ikke giver så store forvridninger i økonomien, og der er det hensigtsmæssigt at beskatte forholdsvist meget på boligerne og mindre på indkomsten, siger han.

Ifølge Morten Skak betyder boligskatter nemlig mindre for vores lyst til at købe bolig, mens indkomstskatter betyder mere i forhold til vores lyst til at arbejde.

- Det hænger sammen med, at boligefterspørgslen ikke påvirkes så meget af, hvad vi betaler i skat. Men når det gælder indkomsten, så kan en høj skat betyde, at nogle stikker af til udlandet eller arbejder mindre, siger han.

Skattestop gavner lejlighedsejere

Ændringer af boligskatten er på den politiske dagsorden, fordi skattestoppet, som VK-regeringen indførte i 2002, har skabt en uligevægt mellem beskatningen af henholdsvis huse og ejerlejligheder.

For mens ejendomsværdiskatterne ikke er steget siden skattestoppet i 2002, er grundskylden steget markant visse steder i landet. Og det er ifølge Morten Skak et problem, at ejendomsværdiskatten ikke stiger, når ejendommens værdi stiger.

- Vi kommer mere og mere til at betale skat ud fra grunden, og i mindre grad ud fra den samlede ejendomsværdi. Det er særdeles uhensigtsmæssigt, og det bør man lave om på, siger han.

Som ejer af en lejlighed er man mange ejere, der deler grundens skat, men som husejer er man én ejer, der skal betale grundens skat. Så når grundskylden stiger, så betaler husejeren mere i boligskat end lejlighedsejeren - også når de to boliger koster det samme.

Skatten følger boligprisstigninger

Ejendomsværdiskatterne er altså ikke steget med boligmarkedets prisstigninger, og det forvrider boligøkonomien, mener Morten Skak.

Men en analyse fra realkreditselskabernes interesseorganisation, Realkreditrådet, argumenterer for, at det udlignes af, at grundskyldens til gengæld er steget så meget som den er, skriver Jyllands-Posten.

I 2004 betalte boligejerne en procent af boligernes værdi i skatter og i 2014 udgjorde skatten 1,1 procent.

Facebook
Twitter