Økonom: 'Det har været et helt ekstremt år for danskernes privatøkonomi'

- Vi er simpelthen blevet fattigere over en bred kam i 2022, siger forbrugerøkonom.

- Det har været et helt ekstremt år for danskernes privatøkonomi, og vi skal meget langt tilbage for at se noget lignende, siger Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.

En liter mælk til 15 kroner eller en pakke smør til næsten det dobbelte. Eller hvad med en månedlig varmeregning på adskillige tusinde kroner?

Danskerne havde nok ikke i deres værste mareridt forestillet sig, at priserne skulle stige så meget, da kalenderen viste 2022, men ikke desto mindre er det den barske virkelighed her et år senere.

Det står faktisk så slemt til, at hvis man sammenligner i år direkte med året forinden, så har vi haft det værste år for danskernes privatøkonomi i 72 år, viser udregninger, Danske Bank har foretaget for DR Nyheder.

Inflationen er nemlig steget med næsten ti procent fra november sidste år til november i år.

Det vil altså sige, at en vare, der kostede 100 kroner dengang, gennemsnitligt koster 110 kroner et år senere, og priserne på varer som naturgas, benzin og el er steget endnu mere og har givet seriøse lommesmerter i tusindvis af hjem.

Hvis man på grund af de høje priser havde håbet, at chefen havde gravet dybt i lommerne og givet mere i lønningsposen, så er du nok også blevet skuffet. For lønningerne kan ikke følge med de galopperende prisstigninger.

Det gør 2022 til et slags annus horribilis for danskerne privatøkonomi, forklarer Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom i Danske Bank.

- Det har været et helt ekstremt år for danskernes privatøkonomi, og vi skal meget langt tilbage for at se noget lignende.

- Vi har haft den største stigning i inflationen i 40 år og det største fald i reallønnen siden 1950, så der er ikke noget at sige til, at folk har oplevet nogle omvæltninger i år, siger hun.

'Fattigere over en bred kam'

Hvis vi forlader det generelle reallønstab og ser på en typisk familie med to voksne og to børn, så viser beregninger fra Danske Bank, at familien også har oplevet et reallønstab.

Når familien har betalt alle sine faste udgifter, så har den godt 500 kroner mindre til rådighed om måneden i 2022 sammenlignet med året før.

Hvis familien er blandt de uheldige med gasfyr, så vil familien have næsten 1.600 kroner mindre til rådighed, viser beregningerne.

Se, hvordan vi er kommet frem til dette i regneeksemplet i nedenstående faktaboks.

- Vi er simpelthen blevet fattigere over en bred kam i 2022. Selv om mange har nydt godt af, at der har været tårnhøj beskæftigelse, og at lønningerne er steget ret pænt, så har det ikke været nok til at indhente det tab, der har været fra de stigende priser, siger Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.

Hvor voldsom er denne her ekstraregning for den enkelte familie?

- Det er et tab på flere tusinde kroner om måneden - i hvert fald hvis man ikke indretter sin økonomi efter det. Der er steder, man kan skrue på udgifterne - for eksempel hvad du køber i supermarkedet, hvor varmt du har det derhjemme og om du husker at slukke lyset, siger hun.

Selv om alle danskere er ramt af de stigende priser, så er der nogle, som skal kigge endnu dybere i sparegrisen for at få råd til årets julegaver.

For mens mange fjernvarmekunder kan ånde lettede op med maksimalt svagt stigende varmepriser, så er følelsen en helt anden hos dem, der for eksempel har naturgas. De skovler nærmest 1.000-kronesedlerne ind i fyret.

- Det seneste år har været karakteriseret af, at gaspriserne er eksploderet, og det betyder, at det er dine energiudgifter, der bestemmer, hvor hårdt du bliver ramt.

- Og så har det også betydning, hvis du kører meget i bil, da der har været perioder, hvor benzinpriserne virkelig er stukket af, siger forbrugerøkonomen fra Danske Bank, hvis beregninger viser, at det er blevet 1.000 kroner dyrere om måneden for en typisk familie at fyre med naturgas i 2022.

Formuen er også ramt

Som om det ikke kun blive værre, så er det ikke kun en slunken lønkonto, som danskerne kan græmme sig over, når de ser tilbage på 2022.

Efter flere år med stigende boligpriser og kæmpe gevinster på de finansielle markeder, så er fortællingen i år noget anderledes, viser tal fra Danske Bank.

Ifølge beregningerne har den typiske familie med to voksne og to børn fået barberet 168.300 kroner af sin formue det forgangne år, når man ser på aktier, pension og boligens pris.

Og det er særligt de finansielle markeder, der giver blodrøde tal i de danske hjem, forklarer Louise Aggerstrøm.

- Aktiekurserne har svinget meget voldsomt og generelt set været faldende over året, og så er der folks pensioner, der både bliver ramt af svagheden på aktiemarkedet, men også af at obligationer er blevet mindre værd. Heldigvis har de fleste pensioner haft nogle rigtig gode år op til 2022, men nu peger det altså nedad generelt set, siger hun

Det er ikke kun de finansielle markeder, som har fået en økonomisk mavepuster i år. Efter voldsomme prisstigninger på store dele af boligmarkedet de seneste år, så er tiderne nu skiftet.

- Især siden i sommer er priserne over en bred kam begyndt at falde - især på lejligheder i hovedstadsområdet, siger Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.

Hvis du som boligejer havde tænkt at lade champagnepropperne springe med udsigten til et lysere 2023, så tyder det på, at du bliver slemt skuffet.

Blandt fagfolk er der enighed om store fald på boligmarkedet, og for eksempel spår Nationalbanken et gennemsnitligt fald på 5,6 procent næste år og et yderligere fald i 2024 på 1,8 procent.

Først indhentet i 2026

Hvis du går og drømmer om, at alt bliver, som inden inflationen tog sit stramme greb om dansk økonomi, så skal du væbne dig med tålmodighed.

- Jeg vil vurdere, at vi skal fire til fem år frem i tiden, før vi igen har en købekraft som i 2021, siger Louise Aggerstrøm.

Sagt på en anden måde så skal vi frem til 2026 eller 2027, før vi igen har råd til at købe den samme mængde varer, som vi kunne sidste år.

Hvem kommer til at hænge længst i bremsen?

- Det rammer dem, der mister deres job, hårdest. De skal ikke bare kæmpe med de stigende priser, men også med, at deres indkomst falder. Dem kan jeg godt være bekymret for, siger forbrugerøkonomen.

Danskerne har rekordmange penge stående i banken - så er der nogen grund til at male fanden på væggen?

- Der er rigtig mange, der har mange penge stående i banken. Der er også nogle, der ikke har, og de oplever, at den formue er skrumpet yderligere ind i 2022, og der er ikke meget hjælp at hente i 2023, siger Louise Aggerstrøm.