Økonom: Disse boligejere får særligt glæde af ny aftale

Alle boligejere får noget i ny aftale om boligskatter - nogle dog lidt mere end andre.

Der er godt nyt til boligejerne med dagens boligskatteaftale, fortæller økonom. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Det vil komme alle boligejere til gode, at der i dag er indgået en aftale om boligskat, som letter ejendomsværdiskatten og lader grundskylden stige mindre end ellers forudsat de næste år.

Det fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea, efter at et bredt flertal i Folketinget er blevet enig om en aftale, som sparer boligejerne en større milliardregning frem mod 2020. Aftalen relaterer til de 9,4 milliarder kroner, som staten ville have fået ekstra i

skatter
på grund af udskydelsen af det nye boligskattesystem.

- Vinderne er alle boligejerne, fordi de får sænket deres ejendomsværdiskat. Konkret bliver ejendomsværdiskatten procentuelt, og når man får en procentvis rabat, så bliver det selvfølgelig et beløb, som er større i kroner og øre, hvis man betaler en høj ejendomsværdiskat, siger boligøkonomen.

Hvor bor de boligejere, der får mest ud af det i kroner og ører, at ejendomsværdiskatten bliver sænket med omkring tre milliarder kroner fra 2021 til 2024?

- Det er der, hvor boligpriserne var højest i 2001 og 2002, hvor skattestoppet blev indført, siger Lise Nytoft Bergmann.

Skattestoppet har nemlig betydet, at ejendomsværdiskatten har været låst fast i kroner og øre på det laveste af det, man betalte i 2001 plus fem procent eller af ejendomsværdien per 1. januar 2002, hvis denne er mindre. Og det er derfor, at det er boligpriserne fra dengang, som er relevante at se på, forklarer Lise Nytoft Bergmann.

- Det er nemlig det, som man stadig bliver beskattet af i dag, siger boligøkonomen.

Grundskyld er steget og steget

Ud over tre år yderligere med ekstra lav ejendomsværdiskat, så vil grundskylden stige med

maksimalt
2,8 procent fra 2022 til 2024 og ikke de op til syv procent om året, som har været gældende hidtil.

- Der er mange boligejere, som på det seneste har oplevet, at deres grundskyld er steget og steget. Der er faktisk nogle boligejere, som stadigvæk ikke er færdige med at betale på den regning, de fik ved de seneste

ejendomsvurderinger
i 2011.

- Med det nuværende system havde de udsigt til, at deres grundskyld i de kommende år kunne blive ved med at stige med syv procent, siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

Hun nævner liebhaverkommuner som Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte, men også små kommuner som Lolland og Læsø, der vil få glæde af, at grundskylden

maksimalt
må stige 2,8 procent om året.

- Nogle steder er grundpriserne hoppet så meget i vejret efter skattestoppet i 2001, så man stadig ikke bliver beskattet af den fulde værdi af grunden, selv om man har fået en regning på op til syv procent ekstra i grundskyld om året. De vinder mest på det her, siger boligøkonomen fra Nordea.

Minister: Aftale skal give ro

Boligskattesystemet skulle være trådt i kraft næste år, men er

udskudt
til 2024 på grund af massive problemer med it-systemet i skattevæsnet.

Det er dog ikke muligt at betale det præcise beløb til de boligejere, der mister på udskydelsen. Derfor går lettelsen til alle boligejere.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) skal aftalen give ro om boligskatterne.

- Det er en stor beslutning af købe bolig, og for mange danskere er det den største økonomiske beslutning, der skal træffes i livet. Derfor skal man selvfølgelig kunne vide sig sikker på, hvilke skatteregler der gælder. Det sikrer vi med aftalen, siger ministeren.

Aftalen punkt for punkt

  • Ejendomsværdiskatten lempes med samlet set godt 3 mia. kr. i 2021-2023.

  • Grundskylden kan højst stige med 2,8 pct. årligt i 2022-2024.

  • De kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op i 2021-2028.

  • De kommunale dækningsafgiftssatser kan ikke sættes op i 2021-2028.

  • Der afsættes 100 mio. kr. årligt fra 2024 til forbedringer af vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.

  • Boligskatterne skønnes lempet varigt med ca. 0,6 mia. kr. før tilbageløb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen i 2021. Efter tilbageløb skønnes provenuvirkningen til ca. 0,5 mia. kr.

  • Aktuelt ventes der tilbagebetalt ca. 13 mia. kr. skattefrit til boligejerne.

  • Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

  • Kilde: Skatteministeriet.

Facebook
Twitter