Tema Pensionsaftale

Økonom om pensionsaftale: Den sætter en prop i hullet

Regeringen og Dansk Folkeparti løser ikke hele pensionsproblemet, siger økonom.

Ny pensionaftale klemmer nedslidte, lyder det fra professor i økonomi Torben M. Andersen. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Det er et skridt på vejen, men langt fra en løsning på alle problemer i det danske pensionssystem, at politikere fra VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i dag har indgået en ny pensionsaftale.

Sådan lyder vurderingen fra Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Det vigtigste i den politiske aftale fra i dag er de tiltag, som politikerne gennemfører for at sikre, at det bedre kan betale sig at spare op til pensionen for danskere, der er tæt på pensionsalderen, vurderer økonomen.

- Det vigtigste er, at man løser en del af det såkaldte samspilsproblem, siger Torben M. Andersen og henviser til de ændringer, politikerne laver i reglerne for aldersopsparing.

Samspilsproblemet dækker over, at det for nogle danskere ikke kan betale sig at spare op til pensionen, fordi de i takt med større opsparing mister retten til offentlige ydelser.

- Man sætter en prop i hullet uden fuldstændig at løse problemet, siger han.

Står i et vadested

Dagens aftale løser nemlig ikke opsparingsproblematikken for folk, der har mere end fem år til pensionalderen. Først til efteråret vil politikerne se nærmere på dette.

Før vi kender hele forslaget, er det ikke helt klart, hvilke konsekvenser det har for forskellige danskere

økonom torben m. andersen

Derfor har økonomen også svært ved at svare på, hvad pensionsforvirrede danskerne midt i arbejdslivet nu skal til at overveje i forhold til deres pension.

- Nu står vi lidt i et vadested, for vi ved ikke, hvad den samlede pakke kommer til at bestå af. Det bliver først klarlagt til efteråret, siger han og tilføjer:

- Før vi kender hele forslaget, er det ikke helt klart, hvilke konsekvenser det har for forskellige danskere.

Læs hele dagens aftale her

Nedslidte kommer i klemme

En anden del af aftalen går på, at det bliver sværere for folk at gå på pension før pensionsalderen for egne pensionspenge.

Før har det været sådan, at danskere kunne vælge at gå på pension fem år før tid, hvis de for eksempel følte sig nedslidte. Den nye aftale rykker på det, så folk først kan lade sig pensionere tre år før pensionsalderen.

Ifølge fagforeningen FOA, der blandt andet organiserer sosu'er, portører og rengøringspersonale, hæver aftalen pensionalderen ad bagdøren og vil gå ud over folk med de hårdeste job.

Nogenlunde samme pointe kommer fra Torben M. Andersen.

- Dem, der især kan komme i klemme, er dem, der overvejer at gå lidt tidligere, fordi de har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og er nedslidte, men ikke af et omfang, hvor de kan blive tilkendt en førtidspension, siger han.

Giver gulerod og håber på, at folk vil arbejde længere

Med aftalen får folk, der betaler til efterlønsordningen, også mulighed for at trække sig fra ordningen og få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit.

Det vil ifølge aftalen være muligt at søge om i perioden fra 1. januar til 30. juni 2018.

Forslaget skal ifølge økonomiprofessoren fungere som en gulerod, der skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

- Det er lidt i samme ånd, som resten af de ting, der ligger i aftalen, der er indgået i dag. Man vil gerne ad frivillighedens vej og incitamenternes vej få folk til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet, siger Torben M. Andersen.

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti regner med, at omkring 50.000 personer vil melde sig ud af efterlønsordningen på grund af den skattefri udbetaling.

Om det kan betale sig for folk at melde sig ud af efterlønsordningen, skal folk dog se nærmere på.

Da regeringen kom med sit udspil til en pensionsaftale for tre uger siden, regnede Danske A-kasser sig frem til, at det for nogle vil være mere fordelagtigt at blive i ordningen. Det afhænger blandt andet af, om man har tænkt sig at arbejde fuld tid indtil pensionsalderen.

I dag er der omkring 460.000 personer, som indbetaler til efterlønsordningen.

Regneeksempler - lavet da regeringen fremlagde sit udspil for tre uger siden: