Økonom: Skal kvindefag løftes til samme lønniveau som mandefag, vil det skabe en lavine i danske lønninger

Et lønløft til kvindedominerede fag i det offentlige vil koste 15-20 milliarder kroner årligt, anslår økonom.

Arkivfoto. Skal sygeplejersker have det samme i løn som tilsvarende mandefag i det offentlige vil det koste, hvad der svarer til hele det økonomiske råderum.

Artiklen er opdateret med følgende rettelser: Tidligere fremgik det, at Nanna Susé var medstiller af borgerforslaget Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969. Det er hun ikke.

Af første udgave fremgik det, at Bo Sandemann Rasmussen anslår, at det vil koste 15-20 milliarder kroner at hæve sygeplejerskernes løn, så de kommer på niveau med tilsvarende mandefag. Det er forkert. Beregningen på de 15-20 milliarder kroner dækker en lønstigning til alle kvindefag. Misforståelsen er rettet.

Af første udgave fremgik det, at en rapport havde konkluderet generelt omkring løndannelse for kvindefag og mandefag. Det mere korrekte at sige er, at rapporten har sandsynliggjort tesen om et statisk lønhierarki for kvindefag og mandefag.

DR Nyheder beklager fejlene.

Skal landets sygeplejersker og andre offentligt ansatte i kvindedominerede fag have lige så meget i løn som ansatte i tilsvarende mandefag, bliver det dyrt.

Rigtig dyrt.

Sådan lyder det fra en af landets førende økonomer, som har forsøgt at gøre regnestykket op.

- Hvis man regner med, at kvindefagene skal op på niveau med tilsvarende mandefag inden for det offentlige, så taler vi om 15-20 milliarder kroner i ekstra udgifter hver år, siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Samme beløb nåede også Ligelønsalliancen frem til i et notat i 2019. Ligelønsalliancen består af fagforeningerne FOA, BUPL, Socialpædagogerne samt 11 faglige organisationer indenfor det sundhedsfaglige område.

Beløbet påde 15-20 milliarder kroner svarer nogenlunde til hele det såkaldte råderum, som politikerne normaltvis fordeler ved finanslovsforhandlingerne.

- Hæver man kvindefagenes løn, er der nogle andre ting, som der ikke er råd til. Det kan eksempelvis være, at man ikke kan vedligeholde serviceniveauet i det offentlige. Det er uden tvivl noget, der vil berøre mange borgere, siger Bo Sandemann Rasmussen.

I grafikken via linket nedenfor kan du se fordelingen af mænd og kvinder blandt andet inden for politi, forsvar og sundhedssektoren. Opgørelsen dækker over både offentligt og private erhverv.

Lønløft vil smitte af på lønninger i det private

Derudover vil en lønstigning formentligt smitte af på andre faggrupper i det offentlige, vurdere økonomen.

- Når først én gruppe får ret markante lønstigninger, vil der også være andre, som synes, at de har krav på lignende lønstigninger, siger Bo Sandemann Rasmussen og tilføjer:

- Endelig kan det betyde, at den private sektor er nødt til at hæve lønningerne for at kunne konkurrere med det offentlige. Når først det sker, så rammes vi på vores konkurrenceevne og vores eksport, hvilket vil give lavere skatteindtægter.

Han konkluderer dermed, at sygeplejerskernes lønkrav, som lige nu forhandles mellem repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og deres arbejdsgivere i Forligsinstitutionen, bliver overordentligt svære at opnå.

Det er dyrt, fordi det er et stort problem

Forhandlingerne i Forligsinstitutionen udspringer af, at et flertal i DSR i sidste uge stemte nej til den overenskomst, som deres formand, Grete Christensen, havde forhandlet på plads.

Overenskomsten skulle være trådt i kraft den 1. april og indebærer lønstigninger på lige over fem procent.

Men det er altså ikke godt nok, mener et flertal af sygeplejerskerne, som satte trumf på deres udmelding ved at true med strejke, hvis der ikke kan laves en bedre overenskomst.

Konflikten handler om ligeløn og kan derfor heller ikke afvises med argumenter om, at et lønløft er for dyrt, mener Nanna Susé, der er sygeplejerske på Herlev Sygehus og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Sygeplejersker.

- Problemet er jo stort, netop fordi det er svært at løse. Vi er udmærkede klar over, at det kan være rigtig dyrt, siger hun og tilføjer:

- Der skal ske noget. Men det er ikke sådan, at vi forventer, at vi fra i morgen stiger 15-20 procent i løn, for det er vi godt klar over, ikke kan lade sig gøre. Vi har ventet i 52 år, så vi kan godt vente et stykke tid endnu.

Forældet kønssyn præger nutidens lønsedler

Nanna Susé henviser til den såkaldte Tjenestemandsreform fra 1969, hvor forskellige offentligt ansatte faggrupper blev placeret på 40 forskellige løntrin.

Dengang anså man ikke kvinder for at være husstandens hovedforsøger, og blandt andet af den grund blev de kvindedominerede fag placeret nederst i hierarkiet.

Reformen er ikke blevet revideret siden, og sidste år blev det sandsynliggjort i et ph.d.-studie, at reformen stadig har betydning for løndannelsen i det offentlige i dag.

- Problemet er skabt af politikerne, og derfor skal det også løses af politikerne, mener Nanna Susé, som ikke tror på, at lønproblemet kan løses uden politisk indgreb, da sygeplejerskernes arbejdsgivere i regionerne simpelthen ikke råder over nok penge.

Den 8. marts havde et borgerforslag om at ophæve Tjenestemandsreformen over 50.000 stemmer, og det skal derfor nu behandles politisk.

- Jeg ved godt, at pengene ikke er i Forligsen. Det ved vi alle sammen. Derfor er mit ønske også, at politikerne tager ansvar. Vi har behov for politisk handling, siger Nanna Susé og tilføjer:

- Vi kan ikke bryste os af at være foregangsland i forhold til ligestilling og så samtidigt anerkende, at der er noget helt galt i vores lønsystem, uden at gøre noget ved det.

Tirsdag afviste statsminister Mette Frederiksen (S) at gå ind i sagen om sygeplejerskernes løn, så længe der er forhandles i Forligsinstitutionen.

Facebook
Twitter