Økonomer: Risikabelt at penge skabes i private banker

Bevægelser i Europa advarer mod at overlade pengeskabelse til private banker, mens Nationalbanken påpeger, at intet reelt har forandret sig.

Kun fem procent af den samlede pengemængde i Danmark er i dag sedler og mønter. Resten er digitale penge. (© Nationalbanken)

Danmarks Nationalbank har traditionelt haft eneret til at skabe penge gennem deres monopol på at trykke mønter og pengesedler - så hvad sker der når pengesedler ikke længere er vores foretrukne betalingsmiddel?

Mønter og sedler udgør i dag kun cirka 5 % af den samlede pengemængde i Danmark. Resten er digitale penge, der skabes som indestående i vores banker. Så når du for eksempel går ned i din bank og får et lån efter en kreditvurdering, indskriver banken beløbet på din konto, og pengemængden vokser.

Denne udvikling har frembragt en bevægelse af økonomer, som ikke stoler på, at private banker kan håndtere det samfundsansvar, det er at udstede penge. Bevægelsen mener, at udviklingen fører til ulige adgang til penge og ustabil pengeproduktion, der forstærker konjunkturer frem for at stabilisere dem.

Rasmus Hougaard er økonom og formand for foreningen 'Gode Penge', og han peger på, at den langsomme afvikling af kontanter medfører store systemiske risici:

- Linket mellem de private banker og nationalbanken er ved at blive brudt, så private banker kan lave kontopenge mere eller mindre uafhængigt af nationalbanken.

"Så begynder folk at handle med cigaretter"

Hos nationalbanken, har nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen svært ved at følge kritikken:

- Det er helt rigtigt når dem i Gode Penge siger, at indlån skaber udlån og udlån skaber indlån. Det er det, et finansielt system gør - men det er godt og ikke skidt.

Udviklingen mod et digitalt pengemarked er i bund og grund udtryk for finansiel innovation, fortæller nationalbankdirektøren. Når kontanter fylder mindre og mindre, så er det et produktivitetfremstød, fordi kontanter er en forholdsvis besværlig måde at betale på, i forhold til betaling med dankort eller mobiltelefon. Og vi ønsker alle at gøre det på den lette måde.

Foreningen 'Gode Penge' ønsker et system, hvor Nationalbanken generobrer deres monopol til at skabe penge. Men sådan en idé ville ifølge nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen være et kæmpe tilbageskridt:

- Hvis vi bestemte hvor mange penge, der var i omløb - og det var for knapt - så ville folk bare begynde at handle med for eksempel cigaretter, og så er vi tilbage til bytteøkonomi.

Demokratiske penge

Foreningen Gode Penge fremhæver pengeskabelsen i årene op til finanskrisen, for at vise hvordan den let kan stikke af, fordi private banker uundgåeligt vil forstærke konjunkturerne ved at skyde mange penge ud i samfundet i opgangstider, og holde på dem i nedgangstider. Det viser tallene sort på hvidt, siger Rasmus Hougaard fra 'Gode Penge':

- Man kan se, at private banker brugte deres monopol til pengeskabelse på at fordoble pengemængden i Danmark i de fem år op til krisens begyndelse i 2008.

Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen anerkender hændelsen frem mod 2008, men peger på, at løsningen findes i regulering af de private banker. Dem, der laver udlånsvirksomhed skal være gode til at yde udlån, og derfor har man fra tid til anden set systemet løbe løbsk, men derfor er der også kommet en ganske intens regulering af kreditinstitutter. Vi har med andre ord lært noget af finanskrisen og løst de værste fejl, siger Hugo Frey Jensen.

Rasmus Hougaard fra gode penge, mener ikke, at man har lært nok af krisen, og synes at det bedste eksempel er tabuet omkring moderne pengeskabelse, som meget få økonomer - ifølge ham - forholder sig til. Han ønsker ikke at få kontanter tilbage som dominerende betalingsmiddel, men ønsker sig demokratiske penge - det vil sige penge, som er under demokratisk kontrol, og hvor alle har lige adgang til dem:

- Jeg tror ikke vi kan få perfekte penge, men jeg er sikker på, at vi kan få mere demokratiske og stabile penge, end dem vi har nu.

Facebook
Twitter