Økonomiministeren: Mere brugerbetaling om ti år

Brugerbetaling kan være på programmet om bare ti år. Både fordi det er nødvendigt, og fordi det er den rigtige vej at gå, fortæller Margrethe Vestager.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager forudser øget brugerbetaling i fremtiden. Det er både nødvendigt og rigtigt, fortæller hun. (© DR)

Fremtiden kan byde på øget brugerbetaling og øget brug af forsikringsordninger til at finansiere den offentlige service, fortæller økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

- Måske ikke kun fordi det er nødvendigt, men også fordi det er rigtigt, fordi der er nogle ting, vi vil gøre anderledes, siger hun.

Om bare et årti kan landskabet i den offentlige sektor se helt anderledes ud end i dag.

- Øget brugerbetaling og forsikringsordninger kan nemlig være med til at imødekomme et voksende behov for offentlig service og samtidig lette byrden for de fattigste, mens de rigeste bærer en større del af læsset, forklarer DR's økonomiske ekspert Karsten Engmann.

De offentlige ydelser til genovervejelse

Et af de områder, som ministeren fremhæver, er sundhedsområdet.

- Det er underligt, at vi stadigvæk betaler for at gå til tandlægen, selv om det er meget store regninger. Der er brugerbetaling hos tandlægen, men ikke hos den praktiserende læge, siger Margrethe Vestager.

Og det er ikke nødvendigvis en fair fordeling. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi i fremtiden må genoverveje, hvilke serviceydelser der skal betales over skatten, og hvilke der skal være brugerbetalt.

- Jeg tror, at hvis vi ser 10 eller 15 år frem, så vil det være anderledes, fordi vi ikke vil blive ved med at finde os i, at nogle mennesker, uanset deres formåen, kommer til at betale høje regninger hos tandlægen, mens andre mennesker, som måske har rigelig råd til det, kan få nogle ting fra den offentlige sektor, siger Margrethe Vestager.

Lavere vækst i det offentlige

Øget brugerbetaling og forsikringsordninger kan også være med til at lette den økonomiske byrde, som hviler på skuldrene af den offentlige sektor.

Regeringen har i deres udspil Vækstplan DK neddroslet deres forventninger til den offentlige forbrugsvækst. Derudover er væksten i den offentlige sektor blevet båndlagt med budgetloven fra 2012, som gælder for de næste fire år.

Det store spørgsmål er, om de nye mål for den offentlige vækst er realistiske. Ser man tilbage, tegner det ikke for godt, forklarer Karsten Engmann. Siden 1973 har vækstmålet i den offentlige sektor været på en procent om året, men faktisk er sektoren vokset to procent årligt, og det har kostet statskassen ekstra 80 milliarder kroner.

- Men der kommer et tidspunkt, hvor ledigheden er så lav, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvordan statsfinanserne udvikler sig, men et spørgsmål om, hvordan arbejdskraften skal fordeles mellem det offentlige og det private, siger Karsten Engmann.

Vækstmål er realistiske - også under højkonjunktur

De nye, lavere vækstmål er realistiske, fortæller økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

- De er realistiske at nå, fordi folketinget kommer til at vedtage, hvor mange penge man må bruge. Så med budgetloven er der lagt låg på, hvor meget man må bruge. Det kan godt være mere år for år, men der bliver lagt loft over, siger hun.

Ifølge DR's økonomiske ekspert kommer den store udfordring, når tiderne vender, og fremtidsudsigterne lysner.

- For så har vores forventninger til den offentlige sektor det nemlig også med at skyde i vejret, siger Karsten Engmann.

Men også det tager ministeren med ro, for hun har tiltro til, at vi alle har lært fra tidligere tider.

- Det er de bitre lærepenge fra det første årti, hvor tingene fik lov til at køre, og der blev brugt masser og masser af penge, og det vendte rigtig dårligt tilbage til os alle sammen, siger Margrethe Vestager.

Facebook
Twitter