Økonomiske vismænd med opsigtsvækkende melding: Ingen grund til indgreb på glohedt boligmarked

I modsætning til Nationalbanken og Finanstilsynet fraråder Det Økonomiske Råd akut indgreb på boligmarkedet. Det fremgår af ny vismandsrapport.

De økonomiske vismænd er kommet med en rapport forud for møde i Det Økonomiske Råd i dag. (© Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com)

Pandemi og nedlukningskuller har været medvirkende årsag til, at boligmarkedet i hele landet lige nu er rødglødende.

Det fastslår Det Økonomiske Råds vismænd i en ny rapport, som blev præsenteret ved middagstid i dag.

Boligstatistikkerne taler deres eget tydelige sprog:

Fra februar 2020 til februar 2021 er huspriserne på landsplan i gennemsnit steget med 11,8 procent.

Kigger man isoleretRegion Hovedstaden er villaer og rækkehuse steget med 20,8 procent det seneste år.

Og alene i de første tre måneder af 2021 blev der solgt 17.725 huse. Så mange huse er der aldrig før blevet handlet i ét kvartal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1992.

Alligevel mener vismændene fra Det Økonomiske Råd ikke, at der er behov for at gribe ind politisk og påvirke udviklingen.

- Vores anbefaling er at følge udviklingen nøje, men vi mener ikke, at der er grund til at lave et akut indgreb, siger Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd.

Ifølge formanden er det endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om en decideret boligboble a la den, vi så under finanskrisen, og derfor skal man også være varsom med at blande sig i udviklingen.

- Før man laver et akut indgreb, skal det helst være sådan, at vi er i et forløb, der kan karakteriseres som spekulativt. For det er det, der repræsenterer en risiko for samfundsøkonomien, siger Carl-Johan Dalgaard og tilføjer

- Som tingene ser ud nu, kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er tale om et spekulativt forløb. Det eneste lighedspunkt, der er med det, vi så tilbage under finanskrisen, er, at boligpriserne er steget. På stort set alle andre punkter, så ligner forløbet ikke det, vi så i midten af 00’erne.

Blandt andet peger Det Økonomiske Råd på, at selvom boligpriserne stiger, så er boligkøberne ikke begyndt at bruge en meget større andel af deres indkomst på boliger, hvilket var tilfældet i årene op til finanskrisen.

Økonomer uenige om, hvad der skal gøres

Med dagens vismandsrapport erklærer Det Økonomiske Råd sig uenige med økonomer fra både Nationalbanken og Finanstilsynet.

Her mener økonomerne, at vi er nået til et punkt, hvor der er behov for politisk regulering af boligpriserne. Jo før, jo bedre.

- Hvis udviklingen fortsætter, som vi ser i øjeblikket, så er der nødt til at komme et indgreb. Man kan så vægte, hvornår man vil gøre det, men jo tidligere man gør det, jo mindre er der behov for at gøre, sagde direktør i Finanstilsynet Jesper Berg til DR Nyheder i sidste uge.

Udover at være direktør for Finanstilsynet, sidder Jesper Berg også med i Det Systemiske Risikoråd, der rådgiver regeringen om potentielle farer, der kan sætte den økonomiske udvikling under pres.

Det ventes, at rådet på sit næste møde 21. juni vil opfordre regeringen til at gribe ind.

I videon nedenfor kan du høre, hvilke boligråd Finanstilsynets direktør giver sine egne børn.

Dem, der kan gøre noget – nemlig regeringen – er dog også foreløbigt tilbageholdende. Finansministeriet regner med, at højere renter og lidt større udbud af boliger vil lægge en dæmper på udviklingen af sig selv.

- Vores økonomer vurderer, at vi næste år vil se en langt mindre stigning (på boligpriser, red.), end vi ser nu. Det vurderer de på baggrund af udbud af boliger, på renteniveauet og på baggrund af alle de initiativer, der i øvrigt er taget, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge.

Flere tager lån uden afdrag

Der er flere mulige måder at regulere boligmarkedet på politisk, hvis ellers eksperter og politikere bliver enige om, at det er det, der skal til.

Én vej at gå er at ændre kriterierne for, hvor mange penge man må låne og på hvilke vilkår. Ifølge Det Økonomiske Råds vil det bedste redskab være at begrænse mulighederne for at optage afdragsfrie lån.

Samme dag, som vismændenes rapport kommer, viser en ny statistik, at flere danskere låner penge afdragsfrit.

I de første fire måneder af 2021 er der lagt 30,3 milliarder kroner oveni de danske boligejeres samlede realkreditgæld. Gæld uden afdrag udgør to tredjedele af stigningen, viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Sidst, danskernes afdragsfrie realkreditgæld var over 800 milliarder kroner, var i 2014.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk