Aktien for den danske energigigant Ørsted ser onsdag for alvor rødt.

Dagen begyndte med et aktiefald på 13 procent, men tog i løbet af få timer et yderligere dyk og landede på i alt på et minus tæt på 25 procent.

Det betyder, at Ørsteds markedsværdi er faldet med omkring 58 milliarder kroner og ligger nu på i alt 176 millarder kroner.

Aktien har altså mistet knap en fjerdedel af sin værdi på blot et døgn. I går lå markedsværdien på næsten 234 milliarder kroner, da børsen lukkede.

Faldet i aktien sker, efter den danske energikoncern i aftes meddelte, at virksomheden nedskriver værdien af tre amerikanske vindmølleprojekter med fem milliarder kroner.

Samtidig oplyste Ørsted, at der kunne være yderligere nedskrivninger på vej, så tallet ville i alt lande på omkring 16 milliarder kroner.

- Ørsteds store nedskrivning i dag kommer af, at der er nogle ting, man ikke kan få leveret til de rigtige tidspunkter. De har nogle elementer, som skal stå i havet, som ikke er kommet til tiden, fordi hele forsyningskæden ikke kan følge med den vækst, der er.

Det fortæller Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

- Ørsted er absolut den bedste og dygtigste havvindudvikler, og når man så kommer med sådan en meddelelse som den i dag, må det løbe koldt ned ad ryggen på alle de andre, fordi så kommer der også skeletter raslende ud af skabene hos dem, siger Jacob Pedersen.

Vindmølleindustri i modvind

Aktietabet hos Ørsted har også givet et lille fald hos vindmølleproducenterne Vestas og Siemens og samtidig påvirket det danske C25-index.

Men mest af alt fortæller nedskrivningerne i milliardklassen meget om de udfordringer, som vindmøllebranchen står overfor i øjeblikket, siger Jacob Pedersen.

- Igennem nogle år har der været krise hos vindmølleproducenterne. Der er ikke nogen tvivl om, at de forandringer, der har været i økonomien, og at den turbovækst, som vi står overfor på havvindmarkedet, det giver nogle udfordringer nu.

Det er nemlig ikke kun forsyningskæderne, der er presset i industrien.

- Med stigende omkostninger og et betydeligt højere renteniveau kan Ørsted lige pludselig ikke længere tjene penge på de projekter, som de har budt ind på og vundet. Så får vi de her nedskrivninger, siger Jacob Pedersen.

Han forudser, at det er en tendens, som kommer til at brede sig til andre vindmølle-giganter i branchen.

- Hvis renten stadig skal være tre procent eller mere i stedet for at være i minus, så er der nogle projekter, som vindmølleproducenterne ikke kommer til at tjene penge på, lyder det fra aktieanalysechefen.

Tab kan ende som regning hos forbrugerne

For hvis vindmølleproducenterne ikke får den nødvendige indtjening fra de forskellige projekter, vil de på sigt stoppe med at investere penge i produktion og produktudvikling.

Det vil i værste fald sætte tempoet ned i den grønne omstilling, forklarer Jacob Pedersen.

- Politikerne må klø sig i håret og tænke, at hvis de næste år kommer til at byde på tab både for dem, der producerer vindmøllerne, og dem der skal sætte dem op. Har de så penge i kassen til at kunne investere i grøn energi, som vi gerne vil have?

Dertil har flere stater udlejet havbunde til vindmølleindustrien til beløb, som kun er blevet højere med tiden. Det har blandt andre fået Ørsted til at sige nej til flere projekter grundet den høje pris.

- Når den dygtigste og mest effektive vindpark-udvikler ikke byder ind og ikke vinder de her projekter, så er det svært at forestille sig, at der er andre, der kan tjene penge på dem.

Og hvis vindmøllevirksomhederne ikke kan tjene på projekterne, så ender regningen kun ét sted, fortæller Jacob Pedersen.

- Det er en regning, som vi som forbruger nok skal til at betale, fordi omstillingen fra sort til grøn energi ikke er gratis. Og det er den slet ikke efter de prisstigninger og rentestigninger, som vi har set på det seneste, siger han.