Østarbejdere er god forretning for DK

Danmark tjener milliarder af kroner på østarbejderne - viser ny forskning. Dermed kan de østeuropæere være med til at finansiere velfærdsstaten i fremtiden.

Mange østeuropæiske håndværkere har valgt at tage arbejde i Danmark - og det har været en gevinst for os. (© Ap GraphicsBank)

De mange øst-europæiske arbejdere i Danmark har udviklet sig til en rigtig god forretning for Danmark.

I 2007 var der 30.000 østarbejdere herhjemme, og de bidrog med flere milliarder kroner i statskassen, viser tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

- Indvandringen fra øst kan give store plusser. Det er ikke urealistisk, at de kommer til at yde et bidrag på op til fire milliarder kroner om året til den offentlige økonomi, siger Rockwoolfondens forskningschef Torben Tranæs til Jyllands-Posten.

Forklaringen er enkel - de mange arbejdere kommer til Danmark og betaler skat, men de kommer uden ægtefæller og børn, og det sparer samfundet for udgifter til pasning, skolegang og ekstra brug af sundhedsvæsenet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk