Offentligt forsørgede skubbes ud af København, Århus, Odense og Aalborg

På tre år er 4.500 mennesker på offentlig støtte flyttet ud af Danmarks fire største byer.

Nykøbing Falster med Guldborgsund i forgrunden. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Danmarks fire største byer vinker i stigende grad farvel til indbyggere på offentlig forsørgelse.

Flere end 4.500 kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre på offentlige ydelser er de seneste tre år flyttet fra København, Århus, Odense og Aalborg. Det svarer til alle indbyggere i købstaden Sakskøbing på Lolland.

- Der er et tydeligt billede af, at det er de største byer i Danmark, det er København, det er Aarhus, det er Odense, det er Aalborg, hvor der er den her fraflytningstendens, siger Lars Andersen, direktør i AE-Rådet.

Størst er trafikken ud af Københavns Kommune. 1.694 socialt udsatte har her søgt andre græsgange. Men relativt set er de tre andre storbyer godt med. Henholdsvis 1421, 766 og 697 personer er rejst fra Aarhus, Odense og Aalborg Kommune. I alt lyder tallet på 4.578 personer. Det fremgår af en helt nye analyse fra AE-Rådet.

Og det samlede årlige udflytningstal fra de fire byer er samtidig stigende. Hvor det i 1. januar 2016 var 1.341 personer, så var det vokset til 1.704 personer i 2018.

Det er ifølge Lars Andersen en fin forretning for storbykommunerne.

- Det har simpelthen en positiv effekt på deres økonomi. Hvis du tager en kommune som København, så har de en nettofraflytning af folk på kontanthjælp osv., til gengæld flytter der studerende og folk, der er i beskæftigelse, til byen, så det giver et plus for deres kommunekasse, siger han.

3.000 til yderkommuner

Analysen viser samtidig, at næsten 3.000 borgere på offentlig støtte i samme periode er flyttet til 22 af landets yderkommuner, som i forvejen tilhører de økonomisk svageste.

Det er især seks kommuner på Lolland-Falster og Vest- og Sydsjælland, der er rejsemål for de nye indbyggere.

Og det øger uligheden, mener Lars Andersen.

- Det er med til at give et mere polariseret land, hvor forskellen mellem for eksempel Lolland, Guldborgsund og Vestsjælland og nogle af de rige kommuner nord for København på den anden side, bliver større og større, fordi vi har de her flyttemønstre, siger han.

Der findes ingen samlet oversigt, der viser, hvor mange af de 4.500 udflyttere fra de store byer, der ender i yderkommunerne. Men tal fra Københavns Kommune viser, at fire ud af ti udflyttere på offentlig forsørgelse fra hovedstaden i 2016 flyttede direkte til en yderkommune, mens seks ud af ti valgte en nabokommune tæt på København.

Populære Guldborgsund

Guldborgsund Kommune har været det mest populære rejsemål for socialt udsatte borgere de seneste tre år. Kommunen har i perioden fået 404 borgere på offentlig forsørgelse. Det er det højeste tal for en kommune. Og det er ifølge borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten både godt og skidt.

- Først og fremmest så glæder jeg mig over, at Guldborgsund Kommune er et attraktivt sted at flytte til. Og jeg tror meget, det hænger sammen med, at vi er centerby for Lolland-Falster og Sydsjælland, siger han.

Men tilflytningen koster skattekroner og presser ifølge borgmesteren den kommunale velfærd med mindst 20 mio. kroner om året.

- Hvis ikke der bliver sat en stopper for det her, og vi bliver kompenseret, så bliver det alvorligt med årene, siger han.

Derfor opfordrer John Brædder nu Folketinget til at få liv i de strandede forhandlinger om en udligningsreform mellem landets kommuner. Partierne på Christiansborg opgav i april.

Kommunerne i hovedstaden afviste den gang i annoncer at sende flere penge til Jylland, mens kommuner i provinsen krævede endnu større udligning. Til sidst måtte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) opgive.

Målet med forhandlingerne var en udligningsaftale mellem landets 98 kommuner, der skulle sikre, at de dårligst stillede kommuner bliver kompenseret af de bedre stillede, så de 98 kommuner kan tilbyde service på nogenlunde lige økonomiske betingelser.

- Jeg kunne godt ønske mig en situation, hvor kontanthjælpsmodtagerne økonomisk bliver i den kommune, de flytter fra. I en lidt længere periode end man gør i dag, hvor vi overtager kontanthjælpen fra dag ét, foreslår John Brædder.

København: Der kompenseres allerede

I København er overborgmester Frank Jensen (S) ærgerlig over at miste borgere.

- Som socialdemokrat vil jeg jo have, at København skal være en by for alle, både for dem med den store betalingsevne og dem med den lille betalingsevne. Hvis man er på overførselsindkomst, så skal man kunne bo i København, siger han.

Han vil også gerne forsøge at vende udviklingen.

- Det, at man føler sig tvunget til at fraflytte en kommune, en hovedstad, en storby, man har lyst til at bo i, det må ikke finde sted, det skal vi bekæmpe, lyder det.

Men kompensation, mener han, at yderkommunerne får i forvejen.

- Det kan jeg godt forstå, at min kollega i Guldborgsund vil have. Men det er jo allerede i dag en del af bloktilskud og udligning, at hvis man har sociale klienter, så tæller de med i forhold til, hvad man får som kommune. Så det er allerede en realitet, siger han.

Facebook
Twitter