Offentlig overenskomst

OK18: Forligsmanden kan sætte tiden i stå

Dramaet om de offentlige overenskomster kan trække ud, hvis forligsmanden vælger at sætte uret i stå klokken 23:59 tirsdag.

Rykker forhandlingerne i den rigtige retning, kan forligsmand Mette Christensen vælge at sætte uret i stå og fortsætte forhandlingerne ud over deadline.

På syvende uge er der fuld gang i forhandlingerne om de offentlige overenskomster i Forligsinstitutionen i det Indre København.

Og selv om forhandlingerne nærmer sig deadline i morgen, tirsdag, kan forligsmanden bruge en elastik i loven til at lade forhandlingerne fortsætte på den anden side af deadline.

- Der en helt formel deadline, som hedder midnat fra tirsdag til onsdag, hvor forhandlingerne skal være afsluttet. Men hvis de fortsat er i gang omkring midnat, så har forligsmanden sådan set muligheden for at sige, at nu sætter jeg tiden i stå, og så forhandler vi videre, siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han pointerer dog, at det kræver, at der er fremskridt i forhandlingerne, som kan retfærdiggøre, at de kan fortsætte ud over deadline.

- Den mulighed vil forligsmanden bruge, hvis der er fremdrift i forhandlingerne, så vil man ikke lade sig bremse af den deadline, som man selv har sat, fortsætter Høgedahl.

Kommunerne forhandlede i 21 timer

Klokken 10 tirsdag er alle områder indkaldt til en ny runde i 'Forligsen', som Forligsinstitutionen kaldes i daglig tale.

Derfor ligger det i kortene, at forhandlingerne nemt kan trække ud.

- Det er sådan set forligsmanden, som egenrådigt bestemmer, hvornår forhandlingerne afsluttes. Men man kan jo ikke blive ved med at forhandle i al evighed, så det stadig giver mening. Men så længe forligsmanden kan se en fremdrift, kan hun i princippet sætte tiden i stå, siger Laust Høgedahl.

Han forudser dog, at forligsmand Mette Christensen snarere vil tage et andet værktøj i kassen i brug, hvis det går den rigtige vej i forhandlingerne.

- Det er klart, at hvis det trækker ud i flere dage, så er hun nødt til at tage et andet greb i brug. Hun kan udsætte konflikten med 14 dage mere, og så kan hun jo på hvilket som helst tidspunkt erklære sammenbrud i forhandlingerne, siger Laust Høgedahl.

Erklærer forligsmand Mette Christensen sammenbrud, vil omkring en halv million offentligt ansatte blive lockoutet eller gå i strejke fem dage senere.

I det tilfælde vil en strejke og lockout starte samtidig lørdag. Lader hun blot tiden løbe ud uden at erklære sammenbrud, vil lønmodtagerne skulle gå i strejke fra den 22. april, mens arbejdsgivernes lockout starter den 28. april, de blev oprindeligt varslet seks dage forskudt.

Men det er altså også muligt, at forligsmanden udsætter en konflikt endnu 14 dage og bruger tiden til at udarbejde et mæglingsforslag, som eventuelt kan blive sendt til afstemning hos de 750.000 offentligt ansatte, som er omfattet af forhandlingerne i stat, regioner og kommuner.

Forligsinstitutionen har tirsdag aften meddelt DR Nyheder, at forligsmanden maksimalt vil sætte uret i stå i 'et par timer', hvis hun vælger at gøre brug af den mulighed.

Facebook
Twitter