Op mod 1,8 millioner husstande har udsigt til højere varmeregninger

Høje elpriser har holdt hånden under fjernvarmekunders varmeregninger, men det kan ændre sig.

Mens varmeregningerne er steget for bl.a. el- og gaskunder, har store indtægter på elproduktion holdt hånden under fjernvarmekunder. Nye politiske tiltag kan betyde, at fjernvarmekunder får højere varmeregninger.

Hvis de politiske ideer i EU og Danmark om at inddrage elproducenternes 'ekstraordinært høje' indtægter og sætte loft over energipriserne bliver til virkelighed, kan det få en boomerangeffekt for en stor del af de 1,8 millioner danske husstande, der er opvarmet med fjernvarme.

Sådan lyder advarslen fra direktøren i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Årsagen er, at mange offentligt ejede fjernvarmeselskaber også producerer strøm, og indtægterne fra salget af el bruges til at holde prisen på fjernvarme nede.

- Det kommer til at ramme på den måde, at i dag bruger man overskuddet på el-forretningen til at nedbringe varmeprisen for varmekunderne. Det foregår i stort set alle de store byer med vores kraftværker og i mange større byer med decentrale kraftvarmeværker, siger han.

- Når vi ikke kan bruge pengene fra el-forretningen til at nedbringe varmeprisen, så vil varmeprisen stige, siger han og tilføjer, at denne fremgangsmåde er en dansk tradition, hvor der er en gensidig afhængighed mellem el- og varmeproduktion.

- Det tager EU-kommissionens forslag ikke højde for, siger Kim Mortensen.

Gynger og karruseller

De offentlige selskaber skal 'hvile i sig selv', og derfor skal penge, de tjener på den ene ting, bruges på at reducere prisen på noget andet. Der er således hverken ejere eller aktionærer, der skal tjene på det, forklarer Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

Ifølge professoren er der en rimelighed i tiltag, der kan lempe udgifterne for erhvervsliv og borgere, som politikere i hele Europa diskuterer i disse uger. Men det kan være svært at gøre med de forslag, der er fremme, der handler om at opkræve ekstraordinære indtægter.

- Jeg vil anbefale politikere i Danmark og EU at kigge på flere modeller, som man politisk må vælge imellem, for det kan vise sig ganske vanskeligt at gennemskue og på kort sigt vanskeligt at gennemføre de her beskatningssystemer, siger han.

Markedet fungerer

Det vigtigste er at sikre, at der er et velfungerende marked, understreger han, og at det, vi oplever i øjeblikket, handler om, at prisen er høj, fordi der er mangel på energi.

På den måde virker markedet.

- Det er udtryk for knaphed på energi og ikke et udtryk for, at markedet ikke fungerer. Det er energibesparelser, der virker, og derfor er det vigtigt, at de foranstaltninger, man laver, også lader markedet virke, samtidigt med at man selvfølgelig kompenserer de virksomheder – bagere, konditorerne, forretninger, købmænd – og borgere, der har naturgas og bruger meget el på en fornuftig måde, man politisk synes er rimelig, siger Brian Vad Mathiesen.

Debat om fair fordeling

Ifølge Lars Aagaard, der i en årrække var administrerende direktør i Dansk Energi og i dag er selvstændig konsulent på energiområdet, har mange kraftvarmeværker oplevet så store indtægter på el i år, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor fair en fordeling der har været mellem varmekunderne.

- El og gas sælges på et frit, europæisk marked, hvor efterspørgslen har fået priserne til at stige, mens fjernvarme er et lukket kredsløb i Danmark. Givet man vil beskatte selskabers ekstra profitter, så er det jo noget specielt, hvis man undlader at beskatte de fjernvarmekunder, som ejer elproduktion, mens alle andre skal betale. Især fordi de pågældende varmekunder ofte har lavere varmepris end eksempelvis de kunder, som har et hus, der opvarmes med naturgas.

- Danske og europæiske el-kunder har været med til at betale for en lavere varmeregning til fjernvarmekunderne, mens varmeregningen er steget voldsomt for flere andre. Den form for besparelse, som fjernvarmekunder har fået, har andre varmekunder ikke oplevet, siger han.

Den udlægning er Kim Mortensen ikke helt enig i:

- Sådan kan du ikke stille det op. I dag har vi et fjernvarmesystem, hvor vi har været i stand til at holde varmeprisen nede for stort set alle fjernvarmekunder i Danmark. Det skyldes den gensidige afhængighed, der er mellem el-systemet og el-produktionen og så fjernvarmeproduktionen. I mange år har elpriserne været lave, fordi varme-siden var med til at sikre, at vi havde en el-produktion. Den gensidighed er unik for Danmark, og jeg synes, man skal passe på den, siger han.

72.000 kroner i forskel på el og fjernvarme

En oversigt fra Videncentret Bolius viser, at det koster omkring 13.000 kroner om året at varme et parcelhus på 130 kvadratmeter op med fjernvarme. Tilsvarende koster det 33.818 kroner, hvis opvarmningen sker med oliefyr, 56.700 med gasfyr og 85.726 kroner med elradiatorer.

Ifølge Dansk Fjernvarme er der 1.812.332 husstande med fjernvarme. Det svarer til 65 procent af alle danske husstande.

Til sammenligning er der omkring 375.000 husstande, der er opvarmet med gas. Det svarer til 13,5 procent.

Resten er opvarmet med forskellige andre varmekilder som eksempelvis varmepumper, jordvarme og el.