Op til 35.000 procent i rente: Udlændinge bruger Danmark til at låne ud til tårnhøje renter

Island har strammet reglerne for kviklån og jaget firmaer ud med kæmpebøder. Nu udbydes lån til islændinge i stedet fra Danmark, hvor reglerne er mere lempelige.

Hjemmesiderne reklamerer med lynhurtige lån. De ejes nu af en tjekkisk forretningsmand via firmaer i København, London og Prag. Men konceptet er det samme, som blev kendt ulovligt og udløste millionbøder i Island.

Hurtige penge! Op til 80.000 kroner i hånden på et øjeblik, lover de på hjemmesiden mula.dk. Hjemmesiden har dansk adresse, men teksten er på flydende islandsk.

DR prøver at spørge til lånene på chatten, der dukker op på siden: Medarbejderen kan ikke svare på dansk. Han taler kun islandsk og engelsk.

- Hvis du låner 10.000 kroner i 30 dage, skal du betale 13.883 tilbage, lyder svaret til sidst.

Altså en rente på 38,8 procent om måneden. Det svarer til en årlig rente på over 5.000 procent.

Mula.dk er blot en af fem danske kviklånshjemmesider, der er målrettet islændinge med pengeproblemer. Det viser en undersøgelse, som DR har lavet i samarbejde med det islandske medie RUV.

Den høje rente i eksemplet ovenfor er bestemt ikke enestående. RUV har bedt om lånetilbud fra flere af siderne og set renter, der svarer til 35.000 procent om året.

Det ville være ulovligt i Island, men i Danmark er der ingen grænser for høje renter.

Der udbydes lån til tårnhøje renter på hjemmesiderne. Her er det smalan.dk, hvor man skal betale 2.500 kroner i rente for at låne 10.000 kroner i to uger. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til en årlig rente på mere end 20.000 procent.

- Jeg synes ikke, det er særlig appetitligt, at man omgår den regulering, man har i Island ved at operere fra Danmark, hvor vilkårene er meget mere lempelige for kviklånsfirmaerne. Det viser jo i en nøddeskal, at Danmark er ved at blive et fristed for kviklån, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Island slog ned på kviklån

Det er ikke længe siden, de hev teltpælene op af vulkanjorden. Indtil 2017 havde alle hjemmesiderne islandske endelser og var blandt andre ejet af det islandske firma E-content.

Men i dag har de danske webadresser og er ejet af det danske firma eCommerce 2020 Aps, der på papiret holder til på en adresse i Havnegade midt i København. Der er muligvis lidt trangt ved skrivebordene, for 260 andre firmaer holder til på samme adresse.

Adressen i Danmark kan hænge sammen med, at det er blevet rigtig bøvlet at sælge kviklån som islandsk firma.

I Danmark må man gerne tage meget høje renter på kviklån, men siden 2013 har Island haft en regel om, at renten på et kviklån maksimalt måtte være 50 procent om året.

I første omgang reagerede de islandske kviklånsfirmaer med kreative løsninger, hvor man for eksempel lod som om, man slet ikke tog renter. I stedet skulle kunder nu købe en meget dyr e-bog sammen med lånet. Man kunne altså for eksempel låne 10.000 kroner nærmest rentefrit i et par uger eller en måned, på betingelse af at man købte en elektronisk bog til for eksempel 3-4.000 kroner samtidig.

I praksis betød det blot, at der kom en pdf-fil med en bog med i lånepapirerne.

Millionbøder drev kviklånsfirmaer konkurs

Men det trick købte den islandske forbrugerombudsmand ikke. Der blev uddelt bøder på op til 10 millioner islandske kroner til folkene bag, og sagerne blev taget op i de islandske domstole.

Seneste bøde faldt ved domstolen i Reykjavik i februar i år. Den lød på 2,4 millioner islandske kroner.

Det betød konkurser for de islandske firmaer, men ikke et stop for de hurtige lån til islændingene.

For efter konkurserne kom tjekkiske forretningsmænd frem på scenen.

Tjekken Michal Mensik, der havde været involveret i de islandske kviklånsfirmaer, oprettede i 2016 det danske firma eCommerce 2020 Aps, der blev registreret som lovlig låneudbyder hos det danske finanstilsyn.

En overgang var islændingen Oscar Stefansson, en af de betydningsfulde spillere på det islandske kviklånemarked, indsat som direktør i det danske firma.

Firma: Vi har ikke noget med Island at gøre

Fra 2017 opretter det danske firma så hjemmesider med.dk-endelser og islandsk indhold.

Men trods indholdet insisterer bagmændene på, at det ikke har noget med Island at gøre.

- Firmaet er ikke til stede i Island og dets forretningsaktiviteter udøves i Danmark, lyder det i et svar fra eCommerce 2020 til det islandske medie RUV, hvor det også understreges, at de islandske myndigheder dermed ikke har ret til at forbyde forretningen.

Sammenfaldet i navne på hjemmesiderne og den ens forretningsmodel har ifølge firmaet en anden forklaring.

- eCommerce 2020 har intet at gøre med firmaerne Kredia, 1909, Hradpeningar, Smalan, Múla, som I nævner. Vi har bare lejet deres etablerede og forbrugervenlige varemærker, efter de ophørte med at føre forretning.

Låner kun ud til islændinge

Der er dog ingen tvivl om, at hjemmesiderne i dag stadig er rettet mod de islandske forbrugere, ligesom varemærkerne var før de blev lejet ud.

DR har spurgt kundeservice på siden smalan.dk, om det er muligt at få et lån som dansker. Her er beskeden, at der kun bliver givet lån ud til personer med både islandsk CPR-nummer og islandsk telefonnummer.

Alligevel insisterer bagmændene fortsat på, at det er et dansk foretagende. I et skriftligt svar til DR fastholder Ondrej Smakal, der er administrerende direktør for eCommerce 2020, at firmaet ikke er rettet specifikt mod islandske forbrugere.

- eCommerce 2020 Aps er registreret og overvåges af Finanstilsynet. Det betyder, at firmaet overholder reglerne for danske firmaer, der udbyder kortsigtede finansielle løsninger til forbrugere i Danmark og andre lande. I de kommende år forventer vi at vokse mere i Danmark og andre skandinaviske markeder.

Prøver I at omgå islandsk lov, der betyder, at man ikke må tilbyde lån med en årlig rente på mere end 50 procent?

- Jeg mener, at jeg allerede har svaret på det ovenfor. eCommerce 2020 Aps er et dansk firma, der opererer fuldt ud efter dansk lovgivning såvel som EU-regler, lyder det i det skriftlige svar fra Ondrej Smakal.

Han ønsker ikke at stille op til interview.

Facebook
Twitter