Opgør med underbetalte nomadechauffører: Nye EU-regler afslutter årelang strid om social dumping

Østeuropa taber kamp mod nye spilleregler på vejene.

Med den såkaldte vejpakke får lastbilchauffører blandt andet ikke længere lov til at overnatte i deres førerhus, når de har "lange hvil". Arkivfoto. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Efter flere års tovtrækkeri er de tre store EU-institutioner i nat blevet enige om en lovpakke, der skal feje social dumping inden for transportsektoren af vejen.

Kommissionen, parlamentet og ministerrådet har givet håndslag på en række lovændringer, som skal gøre op med underbetalte lastbilchauffører på de europæiske veje.

- Det er ekstremt positivt, at vi for alvor kan få gjort noget mod social dumping på Europas veje. I hele Europa ser vi nomadechauffører, der lever under kummerlige vilkår i deres førerhuse, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Det kan vi nu få sat en stopper for, ved at vi får indført klare regler, som gælder i hele Europa, fortsætter ministeren, der selv har været en tur i Bruxelles, hvor han har deltaget i forhandlingerne.

Ud af førerhuset

'Vejpakken', som den kaldes, mangler blot en endelig vedtagelse i Europa-Parlamentet, før den skal rulles ud i lovgivningen på tværs af de europæiske medlemslande.

Med vejpakken får lastbilchauffører ikke længere lov til at overnatte i deres førerhus, når de har "lange hvil". Samtidig skal de hver tredje uge vende retur til deres hjemland.

Mange af lastbilerne på de danske veje kører med udenlandske nummerplader. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det samme skal køretøjerne, som mindst hver ottende uge skal retur til vognmanden.

- Det bliver lovpligtigt at have en moderne takograf, som installeres i lastbilen, så man kan kontrollere ikke kun køre-hviletidsreglerne, men også hvilket land et køretøj kører i, så det ikke kun er nogle dokumenter fra en speditør, der skal afsløre, om man har overtrådt reglerne, siger Benny Engelbrecht.

Opgør med cabotage-kørsel

Reglerne i vejpakken er særligt tilrettelagt efter at komme fifleri med cabotage-kørsel til livs.

Cabotage-kørsel går ud på, at en chauffør fra for eksempel Polen eller Rumænien har lov til at køre gods internt i Danmark, hvis de i forvejen har bragt en fragt med til landet.

Men reglerne omgås i stor stil, og derfor bliver der med vejpakken strammet op på cabotage-kørslen.

- Det har været nemt at udnytte reglerne for cabotagekørsel, hvilket har udfordret den danske transportbranche, siger Jørn-Henrik Carstens, der er politisk chef i ITD, som er brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Som reglerne er i dag, må en chauffør køre en indenrigsfragt tre gange inden for syv dage, efter han har leveret en international fragt. Men reglerne er nemme at omgå.

Derfor indføres der med vejpakken en såkaldt "nedkølingsperiode", der tvinger en udenlandsk chauffør i karantæne i udlandet i fire dage, inden han igen kan køre cabotage i Danmark.

Samtidig betragtes en cabotage-chauffør som udstationeret medarbejder. Det betyder, at chaufførerne skal aflønnes på danske vilkår.

- Det er en stor ændring, at kørsel i Danmark bliver betragtet som dansk arbejde på danske vilkår, siger Jørn-Henrik Carstens.

Udvandrende østeuropæere

Vejpakken har ikke haft en let vej gennem EU-systemet, siden den blev fremsat af Kommissionen i 2017.

En koalition af østeuropæiske lande forsøgte i foråret at bremse reguleringen ved blandt andet at oversvømme kommissionen med over 1.000 ændringsforslag.

Fra østeuropæisk side går bekymringen blandt andet på, at massevis af arbejdspladser vil blive flyttet til Vesteuropa. Dermed tvinger man samtidig østeuropæiske chauffører til at trække teltpælene op og flytte til Vesteuropa.

Transportminister Benny Engelbrecht afviser argumentet:

- At de skulle emigrere i store tal, mener jeg, er noget forvrøvlet sludder. Som om det skulle være et problem, at vi sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår på vejene. Det har mødt modstand. Men jeg er også rigtig glad for, at et stort flertal støtter op om ordentlige løn og arbejdsvilkår. Det vi sikrer os her, er ordentlige forhold på de danske veje, siger transportministeren.

Sådan vedtager man en EU-lov

  • Et direktiv eller en forordning er en EU-lov, som medlemslandene skal følge. Nogle gange ved at vedtage national lovgivning.

  • EU-Kommissionen fremsætter forslag til nye direktiver eller forordninger. Der er 28 kommissærer, én fra hvert medlemsland.

  • Dernæst finder EU-Parlamentet ud af, hvordan det forholder sig til forslaget. Parlamentet har 751 medlemmer fra alle EU’s 28 medlemslande, heraf 13 danske.

  • Ministerrådet skal også blive enig med sig selv. Dette organ består af de relevante fagministre - her er der tale om transportministrene.

  • Til sidst skal de tre centrale EU-organer kommission, parlament og ministerråd blive enige om den endelige lovtekst. Det kaldes trilogforhandlinger.

Facebook
Twitter