Otte rejseselskaber i oprør mod minister: Truer med at trække sig fra garantiordning

Flere firmaer vil forlade Rejsegarantifonden, hvis regeringen ikke laver låneregler om.

Hvis selskaberne trækker sig ud af den danske fond, vil det betyde, at der bliver færre til at dække de samlede udgifter til de rejser, som nu bliver aflyst af rejsebranchen. (Foto: Enrique Calvo © Scanpix)

Lav låneordningen om, ellers flytter vi vores rejsegaranti til udlandet, når året er omme.

Sådan lyder det i et brev, der er sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S) og Folketingets Erhvervsudvalg.

Otte rejseselskaber truer i brevet med at trække sig ud af den danske rejsegarantifond, hvis rejseselskaberne stadig skal hæfte kollektivt for de milliardlån, som branchen er nødsaget til at tage under krisen.

- På grund af skævheden i låneordningen til rejsebureauer tvinges vi nu til at forlade den danske Rejsegarantifond med årets udgang, hvis lovforslaget i dets nuværende udformning bliver til virkelighed. Som ansvarlige ledere har vi ikke anden mulighed, lyder det i brevet.

Der et tale om et råb om hjælp, siger Bjarke Hansen, der er stifter og direktør i Primo Tours og medunderskriver af brevet.

- Det er et nødråb til vores minister om, at deres gode intentioner om at lave en hjælpepakke med lån på halvanden milliarder kroner, bliver lavet rigtigt. Det skal være en hjælpepakke og ikke en pakke, der tvinger nogle rejsebureauer til at lukke eller flytte til udlandet, siger han.

'Det er et lotteri'

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forsøgte ellers i går at komme kritikerne i møde med et nyt lovforslag, hvor han ændrer betingelserne for at få et lån i den statslige ordning, der skal hjælpe rejsebranchen.

Den nye lov, som skal hastebehandles af Folketinget i morgen, betyder, at selskaberne selv hæfter for to-tredjedele af regningen af de lån, de har taget fra 14. april og til og med 10. maj.

Den sidste tredjedel hæfter medlemmerne af rejsegarantifonden for kollektivt. Lån taget før 14. april hæftes der 100 procent kollektivt for.

Ministerens nye lovforslag er dog stadig ikke godt nok, lyder det fra de otte rejsearrangører, som ifølge eget udsagn står for en samlet omsætning på cirka 6,5 milliarder kroner om året.

- Problemet med hjælpepakken er, at vi som branche skal hæfte solidarisk for hinanden. Selv om jeg ikke får et lån, så skal jeg betale tilbage for mine konkurrenter. Det er et meget svært at gøre i det marked, som er nu, siger Bjarke Hansen fra Primo Tours.

Hvad er problemet med det nye lovforslag fra Simon Kollerup?

- Problemet er, at hæftelsen ikke er ens fra periode et og to. Der kan være nogle, som ikke har haft nogle gæster af sted i periode et, og som derfor ikke får andel i lånet, og som kollektivt skal være med til at betale det tilbage. De kan så have mange rejser i periode to, hvor man skal betale det meste af det tilbage individuelt, siger han og fortsætter:

- Det er et lotteri, om man får ingenting eller rigtig meget ud af det.

Vil melde sig ud

Ifølge loven for Rejsegarantifonden står det de danske selskaber frit for, om de vil flytte deres rejsegaranti til et andet EU-land.

Så længe man er medlem af en europæisk garantifond, er der ikke noget til hinder for, at man lægger sin betalingen hos en fond i eksempelvis Sverige eller Polen.

Men hvis selskaberne trækker sig ud af den danske fond, vil det betyde, at der bliver færre til at dække de samlede udgifter til de rejser, som nu bliver aflyst i branchen.

Hvis ordningen ikke bliver lavet om, er det så sikkert, at I som underskrivere af brevet vil melde jer ud af den danske rejsegarantifond og melde jer ind i en anden i EU?

- Ja. Vi føler, at hvis man ikke vil være med til at lave en fair ordning, så bliver vi nærmest smidt ud. Vi har ikke råd til at betale to til tre gange så mange penge tilbage, som det vi låner.

Hvad kan det i sidste ende betyde for jer i Primo Tours, hvis låneordningen ikke bliver lavet om?

- For det første er jeg sikker på, at den bliver lavet om. Jeg har en tro på, at vores politikere vil lytte til både os og i stor grad til branchen. Hvis det ikke sker, så vil det få konsekvenser. Der er ikke noget rejsebureau, som kan gå ind i en ordning, hvor man for eksempel får fem millioner i lån og skal betale 12 eller 15 millioner kroner tilbage, siger Bjarke Hansen.