Overblik: Danske Bank trækker et spor af kritik efter sig

Senest har Finanstilsynet givet 16 påtaler og påbud over manglende overholdelse af lovgivningen.

Danske Banks topchef Thomas Borgen erkender, at efterlevelsen af hvidvaskreglerne ikke har været god nok. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Danmarks største pengeinstitut, Danske Bank, har haft svært ved at leve op til hvidvaskreglerne.

Det fremgår af de redegørelser, Finanstilsynet har offentliggjort efter at have været på inspektion i banken.

I dag har Finanstilsynet offentliggjort en redegørelse af den øverste ledelses ansvar for hvidvaskskandalen i den estiske filial. Endnu en gang får banken hård kritik og samlet 16 påbud og påtaler.

Men det er ikke første gang, Finanstilsynet er ude med riven, fordi landets største bank ikke lever op til reglerne:

- Virksomhedskulturen virker ikke til at være fremmende for, at man løser problemer, siger direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg.

2012: Kan misbruges til hvidvask

I 2012 kritiserede Finanstilsynet Danske Bank for ikke at overholde hvidvaskreglerne. Tilsynet havde kigget på bankens overholdelse af reglerne i 2011-2012, og konkluderede, at Danske Bank nærmest havde slået bagdøren op for hvidvaskning af kriminelt udbytte:

"Det er Finanstilsynets vurdering, at Danske Banks risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet relativt i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark," stod der i Finanstilsynets redegørelse.

2016: Politianmeldelse

Da tilsynet igen var på besøg i 2015, var konklusionen endnu en gang, at Danske Bank langt fra havde levet op til hvidvaskreglerne. I marts 2016 politianmeldte Finanstilsynet Danske Bank for brud på hvidvaskreglerne.

Kritik i 2012

Finanstilsynets undersøgelse i 2011-12 kritiserede følgende områder i Danske Bank:

Undervisningsprogrammer for særlige medarbejdere.
Kunder, der ikke er tilstrækkeligt legitimerede.
Fjernkunder.
Dokumentation for bankens oplysninger om virksomhedskunders ejer- og kontrolstruktur og for legitimation af reelle ejere samt for oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf.
Grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser.
Overvågning af kundetransaktioner i særlige forretningsområder.

- Det står meget klart, at Danske Bank gennem hele den her periode har været ude af stand til at leve tilfredsstillende op til kravene på hvidvaskområdet. De har været utroligt længe om at få styr på det, sagde Casper Schrøder, DR Nyheders økonomikorrespondent, sidste år.

2016: Kritik af Estland-filial

I redegørelsen fra 2016 kritiseres Danske Banks filial i Estland for slet ikke at leve op til reglerne. Selv om filialen ligger uden for Danmark, var der så lidt styr på kunderne i filialen, at Finanstilsynet valgte at tage på inspektion i Baltikum.

- Tilsynet med bankens udenlandske datterselskaber og filialer på hvidvaskområdet henhører principielt under de lokale myndigheders ansvar, men Finanstilsynet har vurderet, at forhold identificeret i filialen har udgjort en så væsentlig omdømmerisiko for banken, at Finanstilsynet har taget sagen op, står der i redegørelsen.

Kritik i 2016

Finanstilsynets undersøgelse i 2015 kritiserede følgende områder i Danske Bank:

Risikovurdering og risikostyring

Kundekendskab – virksomhedskunder med høj risikoklassifikation

Korrespondentbankforbindelser uden for EU/EØS

Bankens filial i Estland

Redegørelsen blev offentliggjort i marts 2016, hvor Danske Bank også blev politianmeldt.

Netop filialen i Estland spiller en central rolle i afsløringer i Berlingske, som viser, at Danske Bank er blevet brugt til at hvidvaske knap syv milliarder kroner i et stort svindelnummer, den såkaldte Moldova-sag.

Finanstilsynet bemærker dog, at Danske Bank har strammet op siden oktober 2014, så nye kunder har sværere ved at vaske sorte penge hvide i banken.

2017: Oplyste forkert antal Panama-kunder

Da sagen om det store skattelæk, Panama Papers, rullede i foråret 2016, blev de største banker indkaldt til en høring i Folketingets skatteudvalg.

Her oplyste Danske Bank, at banken kun havde syv kunder med selskaber registreret af det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, som oprettede selskaber i skattelylande.

Banken oplyste desuden, at alle kunder var overtaget af andre banker.

I en senere redegørelse til Finanstilsynet måtte banken dog erkende, at filialen i Estland havde haft mere end ti gange så mange kunder med selskaber stiftet af Mossack Fonseca.

2017: Danske Bank får millionbøde

Den 21. december sidste år fik Danske Bank en rekordstor hvidvaskbøde på 12,5 millioner kroner.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse oplyste Danske Bank, at den fik bøden for ikke at have styr på beløb fra samarbejdsbanker, såkaldte korrespondentbanker:

- ikke (at have, red.) overvåget transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, (..) idet Danske Bank i relation til transaktioner foretaget i forbindelse med dens korrespondentbankforbindelser, ikke foretog overvågning af transaktioner i de tilfælde, hvor en transaktion ikke involverede en kunde hos Danske Bank.

Danske Bank kontrollerede altså ikke beløb, der kom fra samarbejdsbanker, så længe det ikke havde noget med bankens egne kunder at gøre.

2018: 8 påbud og 8 påtaler

I en omfattende redegørelse af den øverste ledelses ansvar for hvidvaskskandalen i bankens estiske filial får banken hele 16 påbud og påtaler.

Selv om banken allerede i 2012 blev gjort bekendt med den manglende risikostyring i den estiske filial, blev der først lukket ned for de stærkt mistænkelig 'non-resident'-kunder i januar 2016.

Først i september 2017, et halvt år efter den såkaldte 'Moldova-sag' blev offentligt kendt, tog banken initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold fra den utilstrækkelige håndtering i filialen, godt fire år efter filialens ene korrespondentbanks afbrydelse af bankforbindelsen og knap fire år efter whistleblower-henvendelsen.

Den foreløbige undersøgelse viser, at blandt andet Putin-familien har hvidvasket penge gennem Danske Banks estiske filial.

Banken skal senest den 30. juni vende tilbage på Finanstilsynets henvendelse med svar på, hvordan banken har sikret, at påbud og påtaler er efterlevet.

Finanstilsynet finder det særligt kritisabelt at:

  • At der i filialen i Estland var så store mangler i alle tre forsvarslinjer, at kunder havde mulighed for at bruge filialen til kriminalitet for store beløb.
  • At banken først i september 2017 tog initiativ til en undersøgelse af omfanget af mistænkelige transaktioner og kundeforhold fra den utilstrækkelige håndtering af AML i filialen, dvs. godt fire år efter filialens ene korrespondentbanks afbrydelse af korrespondentbankforbindelsen og knap fire år efter whistleblower-henvendelsen.
  • At banken bortset fra ophør af samarbejdet med russiske mellemmænd udskød beslutningen om nedlukning af den del af non-resident porteføljen, hvor kunderne ikke havde en personlig eller forretningsmæssig tilknytning til Baltikum, til januar 2015, og at nedlukningen først var afsluttet i januar 2016.
  • At bankens governance i form af intern rapportering, beslutningsprocesser og virksomhedskultur ikke sikrede, at problemerne med non-resident porteføljen blev tilstrækkeligt klarlagt og håndteret på betryggende vis, herunder ved indberetninger om mistanke om kriminalitet til relevante myndigheder. Det gælder både under forløbet frem til nedlukningen primo 2016 og i forløbet siden begyndelsen af 2017.
  • At banken ikke orienterede Finanstilsynet om de konstaterede AML-problemer, selvom det i starten af 2014 burde have stået klart for nogle direktører og øvrige ledende medarbejdere, at bankens tidligere oplysninger fra 2012 og 2013 til Finanstilsynet og EFSA var misvisende, og at det burde have stået klart for dem, at tilsynsmyndighederne havde fokus på området.
  • At bankens orientering af Finanstilsynet i forløbet siden begyndelsen af 2017 har været mangelfuld.

Opdateret med seneste redegørelse fra Finanstilsynet. Oprindelig artikel fra marts 2017.