OVERBLIK Forstå hvad der er sket med Nationalbanken, rentesænkninger og fastkurspolitik

Historisk lave renter. Kursfald og redningspakke til milliarder. Europæisk økonomi er hårdt presset, og det påvirker dig.

Nationalbanken forsøger med alle midler at stå ved fastkurspolitikken. Men investorerne fortsætter med at gå efter danske kroner, hvilket presser kursen op og skader Danmarks konkurrenceevne. (Foto: modelfoto © Scanpix)

Krisen i den europæiske økonomi sætter den danske krone under et enormt pres for tiden.

Med faldende eurokurser hungrer investorerne nemlig efter kronen, hvilket presser kursen op.

Og Nationalbanken kæmper i øjeblikket for at holde kronen nede på grund af fastkurspolitikken overfor euroen.

Den høje kronekurs kan nemlig skade den danske konkurrenceevne og i sidste ende koste danske arbejdspladser.

Men presset på kronen er fortsat massivt, hvilket får banker og realkreditinstitutter til at tage drastiske midler i brug. Senest har landets største realkreditfirma Nykredit stoppet med at udstede F1- og F2-lån på dage, hvor renten er negativ.

Tiltaget er bare et eksempel inden for få måneder på, hvor usædvanlig den økonomiske situation i Europa er.

Sagens alvor bliver understreget af, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i går, torsdag, efter et krisemøde meddelte, at der bliver nedsat en hurtigt arbejdende gruppe, der skal kortlætte probelmstillingerne og komme med bud på eventuelle justeringer af loven.

Lige nu er økonomiske iagttageres øjne rettet mod Nationalbanken. For kan den stå ved den mangeårige kronepolitik, hvis kronen stiger voldsomt?

Her følger et overblik over vigtige finansielle beslutninger, der er taget i forhold til kronekursen.

Rygter om ECB's opkøb

Allerede i efteråret sidste år begynder investorer og økonomer at tale om Den Europæiske Centralbanks (ECB) snarlige opkøb af statsobligationer i Eurozonen.

ECB tager første skridt i den periode, da den i september sænker den toneangivende rente fra 0,15 procent til 0,05 procent, hvilket er det laveste niveau nogensinde.

Initiativet sker for at gøre det billigere for bankerne i eurozonen at låne penge. Dette skal nemlig sætte skub i den europæiske økonomi.

Ved at gøre indlånsrenten yderligere negativ gør ECB det modsat uattraktivt at have penge stående, da bankerne dermed skal betale for at have pengene stående i banken, lyder det.

ECB-chefen, Mario Draghi, meddeler samtidig, at ECB vil begynde at købe såkaldte ABS'er, der er obligationer udstedt med sikkerhed i løbende betalinger på eksempelvis lån. Derudover vil centralbanken også opkøbe realkreditobligationer.

Schweizerfranc-chok

Helt uventet vælger den schweiziske centralbank 15. januar i år at fjerne loftet over schweizerfrancen.

Og med et slag bliver det 15 procent dyrere at låne i den valuta. Den schweiziske valuta var ellers præcis som den danske bundet til euroen.

Beslutningen bliver truffet, fordi schweizerfrancen i længere tid er trukket ned af euroen.

- Når man får en valuta, der er for svag, så begynder man at få overophedning, og det kan føre til inflation. Man er simpelthen begyndt at få nogle ubalancer i den schweiziske økonomi, siger Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank Private Banking, den dag til DR Nyheder.

Nationalbanken sænker udlånsrenten

Få dage efter schweizernes løsrivelse i midten af januar, beslutter Nationalbanken 19. januar at sænke udlånsrenten og indskudsbevisrenten med 0,15 procentpoint. Sidstnævnte er den rente, som bankerne betaler for at have pengene stående i Nationalbanken.

For schweizerfrancen stiger markant, hvilket får investorerne til at kaste sig over den danske krone i stedet for.

Det får udlånsrenten ned på 0,05 procent. Indskudsbevisrenten kom ned på minus 0,20 procent. På det tidspunkt kostede det således 20 øre at have hundrede kroner stående i Nationalbanken.

Rentesænkningen sker for at gøre det mindre attraktivt at købe danske kroner.

Sænkes igen efter få dage

Der går kun tre dage, før Nationalbanken sænker renten igen. Nationalbanken sænker indskudsbevisrenten med 0,15 procentpoint, så den lander på minus 0,35 procent. Udlånsrenten bliver fastholdt.

Denne rentesænkning er dog ikke så overraskende, idet økonomiske spillere har forudsagt, at ECB vil annoncere et milliardopkøb i endnu et forsøg på at sætte skub i Europas økonomi.

Indsprøjtning til 8.500 milliarder

Senere samme dag annoncerer ECB-chefen det kæmpeopkøb, som allerede var blevet forudsagt. Men beløbet viser sig at være langt større end hidtil antaget.

ECB giver en vitaminindsprøjtning til europæisk økonomi på hele 8.493 milliarder danske kroner, og beslutningen er truffet for at øge inflationen i Europa og redde den kriseramte økonomi, annoncerede ECB's chef, Mario Draghi, på et pressemøde.

Håbet er, at når ECB køber statsobligationer i særligt de kriseramte sydeuropæiske lande, så vil bankerne bruge pengene fra salget af obligationer på at låne ud til virksomheder og private, der vil bruge pengene på forbrug og investeringer.

Tredje rentenedsættelse på 11 dage

I kølvandet på ECB's redningspakke sænker Nationalbanken 29. januar igen indskudsbevisrenten med 0,15 procentpoint til -0,50 procent. Udlånsrenten, diskontoen og foliorenten forbliver uændret.

- Rentenedsættelsen sker på baggrund af Nationalbankens køb af valuta i markedet, skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse den dag.

Ifølge global cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, skyldes rentesænkningen fastkurspolitikken.

- Nationalbanken manifesterer endnu engang, at den danske fastkurspolitik, som har været en hjørnesten i den økonomiske politik siden begyndelsen af 1980'erne, er urokkelig. At banken vil bruge alle tilstedeværende midler til at forsvare fastkurspolitikken burde nu være gjort helt klart for valutamarkedet, udtaler han til DR Nyheder.

Stopper statsobligationer

Og dagen efter, 30. januar, stopper Finansministeriet efter indstilling fra Nationalbanken udstedelserne af indenlandske og udenlandske statsobligationer indtil videre. Endnu et signal om at Nationalbanken vil bevare fastkurspolitikken.

Krisemøde i ministeriet

Torsdag indkalder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til krisemøde i ministeriet.

Det sker, efter realkreditselskaberne Nykredit og Nordea Kredit har appelleret til, at der findes en løsning på de negative renter, der driller realkreditsektoren i denne tid, hvor renteniveauet er historisk lavt. En hurtigarbejdende arbejdsgruppe skal nedsættes.

Sænker renten for fjerde gang

Torsdag tager Nationalbanken endnu et skridt mod at svække kronen og sænker renten på indskudsbeviser med 0,25 procentpoint til nu minus 0,75 procent. Det er fjerde gang, at Nationalbanken sænker renten på fire uger.

Nationalbanken har foruden de fire rentesænkninger de seneste uger også solgt danske kroner ud og købt euro i stedet for, i håb om at de mange kroner på markedet vil få kursen til at falde.

Men investorerne efterspørger stadigvæk danske kroner og presser kursen op til fare for Danmarks konkurrenceevne.

Nyt lån med rekordlav rente

Fredag formiddag meddeler både Nykredit med datterselskabet Totalkredit og Realkredit Danmark, at de åbner for et nyt lån: Renten er fastforrentet på blot 1,5 procent.

Det er 30-årigt og med afdrag.

Facebook
Twitter