Overblik: Sådan gik lysfirma fra solstrålehistorie til erhvervsskandale

En halv milliard kroner kan være tabt i stor erhvervsskandale.

Erhvervsskandalen i Hesalight er en af de værste i nyere tid. Blandt andre Pensam, Pensiondanmark og IKEA har tabt over en halv milliard kroner. Anklagemyndigheden har beslaglagt værdier for 61 millioner kroner hos Lars Nørholt, der risikerer lang fængselsstraf. (© Creative Commons (CC))

Den fallerede direktør Lars Nørholt risikerer op mod 12 års fængsel for en række lovovertrædelser i sin virksomhed Hesalight.

Det sjællandske lysfirma blev fremhævet som en dansk succeshistorie. En vækstkomet, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013 fremhævede i folketingssalen.

Men få år senere gik virksomheden konkurs. Selskabets konti var tømt og en række investorer stod tilbage med lange næser, efter de var blevet lokket til at overføre over en halv milliard kroner til Lars Nørholts virksomhed.

Få historien om den skandaleramte LED-virksomhed, Hesalight, her:

2014-2015: Hesalight får obligationslån

En investorkreds, der blandt andre tæller Pensam og Pensiondanmark, giver den fremadstormende erhvervssucces Hesalight et obligationslån på 562 millioner kroner.

Lars Nørholt præsenterer over for investorkredsen en række urigtige oplysninger. Blandt andet falske årsrapporter, hvor der blandt andet var indtægtsført urigtige ordrer, skriver Bagmandspolitiet i sit anklageskrift.

2015: Store tab til pensionsselskaber

Pensam, som leverer arbejdsmarkedspensioner til Foas faggrupper, indbetaler mellem den 12. december 2014 og den 11. september 2015 262,5 millioner kroner til Hesalight.

Over to gange indbetaler Captar AG, som er Ikeas investringsgren 185 millioner kroner.

Det kundeejede pensionsselskab PensionDanmark indbetaler 52,5 millioner kroner til Hesalight.

Marts 2016: Novo og Arla ikke nøglekunder

Store koncerner som Novo Nordisk og Arla afviser at have handlet hos Hesalight, som ellers kalder dem nøglekunder i obligationsmaterialet, som præsenteres for investorkredsen.

Også Hesalights revisor er blevet snydt af forfalskede kontrakter, mener Bagmandspolitiet.

Maj 2016: Regnskaber dumpes

Dagbladet Børsen skriver kritisk om Hesalights salgsmateriale, og den 13. maj 2016 dumper Erhvervsstyrelsen Hesalights regnskaber og kræver nye.

De nye regnskaber viser, at LED-selskabet slet ikke er en succes, men til gengæld er i stor pengemangel.

Juni 2014 - oktober 2016: Overfører 61,4 mio. til sig selv

Hesalights administrererende direktør Lars Nørholt har i strid med investoraftalen udbetalt lån og udbytter til selskaber kontrolleret af ham selv.

Fra juni 2014 til oktober 2016 modtager Lars Nørholt ud over sin løn og andre goder fra Hesalight 61,4 millioner kroner fra sit selskab. De indbetales på Lars Nørholts egen konto og en fællskonto, han deler med sin hustru.

September 2016: Kræver penge tilbage

Investorerne kræver lån og renter for 750 millioner kroner tilbagebetalt.

18. november 2016: Hesalight går konkurs

Hesalight går konkurs. Bagmandspolitiet ransager selskabets hovedkontor og andre adresser. Lars Nørholt bliver sigtet for blandt andet mandatsvig, skyldnersvig, momssvig og dokumentfalsk.

2015-2016: Momssvig for 17,2 millioner kroner

Ifølge Bagmandspolitiet har Lars Nørholt og bogholderiet indgivet forkerte oplysninger til Skat, hvorved det offentlige er blevet snydt for 17,2 millioner kroner i moms.

Februar 2017: Nørholt går konkurs

Skifteretten erklærer Lars Nørholt personligt konkurs, ligesom alle selskaber kontrolleret af Nørholt senere lider samme skæbne. Disse er Hesalight Holding, Nørholt Holding og Bogholderiafdelingen Aps. Sidstnævnte har ifølge politiet indberettet urigtige momstilsvar.

Kurator for Hesalight sagsøger på vegne af kreditorerne Hesalights ledelse og revisor for 200 millioner kroner.

April 2018: Kræver op mod 12 års fængsel

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) rejser tiltale mod Lars Nørholt. Han er tiltalt for blandt andet dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momsunderdragelse.

Søik lægger op til en ubetinget fængselsstraf på mindst otte år. Til sammenligning fik Stein Bagger i 2009 syv års fængsel for svindel i IT-Factory-sagen.

Anklagemyndigheden mener desuden, at dommeren bør tage paragraf 88 i brug, som gør det muligt at straffe hårdere, hvis der er begået flere lovovertrædelser. Det kan medføre, at halvdelen af strafudmålingen lægges oveni: Altså kan straffen ende med op mod 12 års fængsel.

Lars Nørholt nægter sig skyldig.