Overenskomst på plads: 'Der er ingen, der har slået muren ind med en forhammer'

Det er en overenskomst med solide resultater, men uden revolutioner, siger DR's økonomikorrespondent.

Her bliver aftalen om overenskomster for godt 6.000 virksomheder - cirka 230.000 medarbejdere - præsenteret i industriens hus. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Hvis industriarbejderne havde håbet på en revolution, ja, så er de nok skuffede.

CO-industri og Dansk Industri har indgået en aftale om nye overenskomster på industriens område, der dækker en gruppe på 230.000 lønmodtagere.

Og det er helt solide resultater, men altså intet banebrydende, lyder dommen fra DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder.

- Det er en overenskomst, der bygger sikkert videre på fundamentet fra tidligere overenskomster. Der er ingen, der har slået muren ind med en forhammer. Men sådan er det altså også med langt de fleste overenskomster, siger han.

Bliv klogere på aftalens hovedpunkter her:

1

Overskudsresultater

Aftalen bærer præg af, at det har været gode tider i industrien, og derfor har der været noget at forhandle om for lønmodtagerne, vurderer DR's økonomikorrespondent. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Den nye aftale sikrer blandt andet otte ugers øremærket barsel til fædre, mere løn under sygdom og en hævning af mindstelønnen med 7,5 kroner over tre år.

- Arbejdsgiverne har haft svært ved at løbe fra, at det har været gode tider i dansk økonomi med gode overskud i virksomhederne, og det afspejler sig i resultaterne.

Han påpeger dog, at der stadig mangler detaljer om, hvad arbejdsgiverne tager med sig hjem i aftalen. Selv peger de på øget fleksibilitet, men det er uklart, hvad det dækker over.

Her kan du blive klogere på, hvad overenskomstforhandlinger egentlig lige går ud på:

En del af aftalen handler om den såkaldte fritvalgskonto. Her kan lønmodtagerne opspare en procentdel af deres ferieberettigede løn på den, og så kan pengene udbetales i forbindelse med ferie eller børneomsorgsdage eksempelvis.

Den aftale er forlænget, og nu kan den også bruges i forbindelse med fravær ved barns lægebesøg eller barns anden sygedag. Derudover stiger indbetalingen fra fire til syv procent.

Og den stigning i kroner og ører er noget, der gør en forskel i arbejdslivet, siger Casper Schrøder.

- Den store stigning på fritvalgskontoen er vigtig for lønmodtagerne, og noget, som de har arbejdet målrettet på at øge gennem de seneste mange års forhandlinger.

- Det er ikke længere forhandlerne, der bestemmer om medlemmerne skal have mere i lønposen eller mere fritid. Det kan de selv vælge inden for fritvalgskontoens rammer, forklarer han.

2

Barsel til far

De mandlige ansatte i industrien får nu øremærket otte ugers barsel. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Aftalen indeholder også et punkt om, at arbejdsgiveren betaler fuld løn under forældreorlov i samlet 16 uger. De otte af ugerne er øremærket til faderen.

Den ret ville dog være blevet indført uanset hvad gennem nye EU-regler.

- Men aftalen sikrer nu, at den nye barsel kan holdes med fuld løn. Det ville også have været svært at forestille sig, at der ville ske en udvidelse af barselsmulighederne, uden at der fulgte løn med på et dansk arbejdsmarked, siger Casper Schrøder.

3

Historisk stigning i mindstelønnen

Med aftalen bliver mindstelønnen også hævet. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Parterne er blevet enige om at hæve mindstelønnen med 7,5 kroner i timen ovre tre år.

- Mindstelønnen tager det største hop i mange år. De seneste ti år er mindstelønnen ikke steget mere end 2 kroner om året, siger økonomikorrespondenten.

- Selvom det historisk er en relativt stor stigning i mindstelønnen, så er det ikke sikkert, at den kan følge med den generelle lønudvikling. Nationalbanken forventer for eksempel, at lønnen i industrien vil stige mere end det de kommende år, tilføjer han.

De endelige lønninger for medarbejderne skal forhandles på plads ude på de enkelte arbejdspladser.

4

Hvad nu?

Dagens aftale er blot den første i en række af aftaler, der skal forhandles på plads. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Casper Schrøder beskriver dagens forlig som et gennembrudsforlig. Det er nemlig det første af de centrale forlig, der skal forhandles i løbet af foråret.

I alt skal der forhandles overenskomster for 600.000 privatansatte i starten af 2020. Industrien er traditionelt set det område, hvor man først når en aftale - som så sætter tonen for de resterende forhandlinger.

- Der kan vente et drama i byggeriet, hvor man har stillet store krav til, at de lavest lønnede skal løftes markant. For eksempel har man offentligt krævet, at mindstelønnen bliver hævet med 30 kroner.

- Selvom vi ikke kender alle detaljer, så tyder meget i industriens forlig faktisk på, at der en stor økonomisk ramme at gøre godt med, når man skal forhandle i byggeriet, siger DR's økonomikorrespondent.