Overenskomstforhandlinger: Slutspillet om fritid kontra arbejde

Arbejdsgivere vil have fleksibel arbejdstid - lønmodtagerne vil have tid til familien.

Det er ikke kun lærer-formand Anders Bondo Christensen, der diskuterer arbejdstid. (Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix 2018) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det er ikke kun lærernes arbejdstid, der er på bordet ved de sidste afgørende forhandlinger i forligsinstitutionen i morgen.

Arbejdstid og fleksibilitet er også et tema for andre offentligt ansatte.

Lærerne har i dag en såkaldt årsnorm, som de meget gerne vil af med. Lærerformand Anders Bondo Christensen vil højst have en tre-måneders norm.

Årsnormen betyder, at man opgør eventuelt overarbejde een gang om året. Det giver bedre muligheder for at arbejde meget i perioder af skoleåret - og så udligne timerne, når der er mere ro på.

- En årsnorm passer rigtigt godt til undervisningsområdet, hvor man jo arbejder med et skoleår, siger kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler.

Stærkt tiltrækkende model

Men modellen er også stærkt tiltrækkende for arbejdsgiverne på stort set alle de andre offentlige områder, siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- Det er lige fra folkeskolen, til hospitalsafdelingen til den statslige styrelse, at en længere normperiode er interessant. Alle steder vil ledelsen kunne spare penge på det, siger Bent Greve.

En arbejdsplads, hvor der er mulighed for at kunne skrue op for arbejdstiden i perioder og skrue ned for den i andre - vil kunne spare mange lønkroner.

- Først og fremmest vil man skulle betale langt mindre i overarbejdsbetaling og have færre udgifter til vikarer, hvis man kan planlægge arbejdstiden på en anden måde, end man kan i dag, siger Bent Greve.

Hospitaler ser gerne årsnorm

Overenskomstforhandlingerne i år er fjerde gang i træk, at regionerne har fremsat krav om årsnorm for nogle medarbejdergrupper.

Både sygeplejersker og yngre læger har i dag som udgangspunkt en arbejdstidsnorm på 14 uger - men lokalt kan man aftale en normperiode på helt op til 26 uger - eller helt ned til fire uger.

- På hospitalerne er det ret dyrt at få vikarer ind på læge- og sygeplejerskeområdet. Så regionerne har en klar interesse i at kunne skrue op og ned for arbejdstiden gennem en mere fleksibel planlægning. Det vil medføre, at fastansatte i højere grad kan dække huller i vagtplanen, hvis der er sygdom eller større pres på i perioder. Og så kan man spare på dyre vikaromkostninger, siger Bent Greve.

Familieliv

Når krav om mere fleksibel arbejdstid skaber så store problemer, så skyldes det, at mange lønmodtagere vil opleve, at de får mindre tid til familien, siger Bent Greve.

- En enlig forsørger, der i perioder skal arbejde flere timer, efter at daginstitutionen har lukket, får jo problemer. Det kan også give problemer i familier, hvis den ene partner skal arbejde over i en periode, og så får fri, mens den anden partner arbejder. Så bliver der mindre familieliv ud af det, siger han.

- Der er altid modstridende interesser ved overenskomstforhandlinger. Men lige på det her område er der virkeligt noget, der støder sammen, siger Bent Greve.

Facebook
Twitter