Overlæge i Kolding: Flere børneindlæggelser er en naturlig udvikling

Der har været kraftig vækst i antallet af børneindlæggelser de seneste årtier. Men i Kolding har de fundet et passende niveau, mener overlæge og professor.

De første 12 år som overlæge på Kolding Sygehus oplevede Poul-Erik Kofoed en årlig vækst i børneindlæggelser på fem procent.

Et stort, dansk forskningsforsøg viser, at hver tredje raskfødte barn bliver indlagt i løbet af de første 15 måneder af sit liv.

Tallet er højt og overrasker flere af forskerne bag forsøget.

Forskerne forventede, at omkring 20 procent af de 4.262 danske spædbørn, som deltog i forsøget, ville være i kontakt med hospitalet i løbet af de 15 måneder, forsøget varede. Men tallet var en halv gang højere.

- Jeg synes, det er et højt tal. En ting er, at børnene skal til egen læge, det skal de formentlig alle sammen i første leveår. Men at 30 procent skal vurderes i regi af et sygehus, det er altså mange, mange indlæggelser, siger Lone Graff Stensballe, der er forsker og børnelæge på Rigshospitalets børn-unge-klinik.

Men overlæge og professor på børneafdelingen på Kolding Sygehus Poul-Erik Kofoed er ikke overrasket:

- Det er deroppe i de procentsatser, vi skal, når vi kigger på den aldersklasse, siger han.

Årlig vækst på fem procent

Poul-Erik Kofoed blev overlæge på Kolding Sygehus i 1995. De efterfølgende 12 år oplevede han en årlig vækst i antallet af børneindlæggelser på fem procent. Men de senere år er tallet stagneret i det, han kalder et 'passende leje:'

- Basalt set er forklaringen, at vi ikke accepterer, at børnene ligger derhjemme og er for syge længere, siger Poul-Erik Kofoed:

- Jeg synes, det er en naturlig udvikling. Vi kan ikke acceptere, at børn ligger derhjemme og er syge. Men der også andre årsager til det: Familierne har travlt, man vil gerne have, at børnene bliver så raske som muligt, der er krav fra arbejdsmarkedet, fra ens fritidsliv og mange andre ting, siger han.

Diabetes-børn sendes ikke længere på intensiv

Det høje antal børneindlæggelser betyder også, at man i dag fanger sygdommene, før de når at udvikle sig til traumatiserende og livstruende oplevelser.

Og det er altså en vigtig pointe, mener Poul-Erik Kofoed.

- Det med at flere bliver indlagt nu gør også, at børn er mindre syge, når de bliver indlagt. Et godt eksempel er børn med nyopdaget diabetes. For 15-20 år siden var alle de børn svært syge med nyreforgiftning og blev lagt på intensivafdeling, siger han.

- Det ser vi stort set aldrig i dag. Det er, fordi børn bliver indlagt hyppigere. De kommer ind i så god tid, at de ofte slipper for at få drop, og det er ikke så traumatiserende. Der ser vi også med andre sygdomme. Børn er ikke oftere alvorligt syge. Nærmere tværtimod. Måske netop fordi, vi ser børnene tidligere, sikrer vi, at sygdommene ikke når at udvikle sig, fortsætter han.

Poul-Erik Kofoed anerkender, at der også er indlæggelser, hvor børnene måske skulle være blevet hjemme eller være gået til praktiserende læge.

Men alternativet bryder han sig ikke om:

- Der vil altid blive indlagt børn, hvor vi siger herinde: hvorfor det? Men blev der ikke det, så var der nok også nogen, der blev overset, siger Poul Erik Kofoed.

Om Forskningsforsøget

  • Det såkaldte calmette-studie havde til formål at vise, at tuberkulosevaccinen BCG kan gøre danske børn mindre syge. Undersøgelsen afkræftede tesen, men forskningsforsøget viste også, at 30 procent af alle raskfødte børn blev indlagt i løbet af deres første 15 måneder.

  • Fordelt på de tre medvirkende hospitaler var indlæggelsesfrekvensen 29,5 procent på Rigshospitalet, 34,2 procent på Hvidovre Hospital og 25 procent på Kolding Sygehus.

  • Kolding registrerer indlæggelser anderledes end Hovedstaden. Kolding Sygehus visiterer først barnet på et akutambulatorie, inden det indlægges. Derfor vil indlæggelsesfrekvensen her være lavere.

  • I alt var der 2907 indlæggelser blandt de 4.262 børn, hvor lige knap 30 procent af børnene var hospitalsindlagt i perioden.

  • Det er den største undersøgelse, der nogensinde er foretaget på spædbørn i Norden - og formentlig i Europa.

  • Kilde: Rigshospitalet

Facebook
Twitter