Der er flere funktioner i det nye kraftvarmeværk Amager Bakke i København.

I stueetagen brænder det kommunale selskab ARC (Amager Ressource Center) affald af, og omdanner energien til fjernvarme og strøm.

På taget står en kommunal fond til gengæld bag et fritids-eldorado med vandrestier og en skibakke.

Det har kostet ekstra at gøre taget sikkert nok til, at almindelige mennesker må færdes deroppe. De penge har affalds- og varmekunderne betalt for, og det er på kant med reglerne, vurderer professor i energiret, Ole Bent Gram Mortensen fra Syddansk Universitet.

- Et selskab som ARC må og skal kun betale for det, der har med forsyningen at gøre, hverken mere eller mindre. Hvis man vil etablere rekreative aktiviteter på taget, så må det ikke gøre varme- eller affaldsregningen højere, forklarer professoren.

Sikkert ved eksplosion

Konkret handler det om de ekstra penge, det har kostet at sikre bygningen under taget med tonsvis af stål. Det er gjort sådan, at taget ikke ryger af, hvis der mod forventning skulle ske en eksplosions-ulykke på kraftværket.

- Vi ligger i byen. Med tagparken vil vi gerne være en aktiv del af livet i byen. Derfor har vi ønsket at skabe adgang til vores tag. Selve driften af skibakken er lagt over i et andet selskab, for ikke at blande økonomierne sammen, siger Jacob Simonsen, der er direktør for ARC.

ARC står for Amager Ressource Center, og selskabet ejes af fem kommuner. Det er København, Tårnby, Frederiksberg, Hvidovre og Dragør. De samme kommuner er medejere af det fonds-selskab, der står for ski-parken på taget - det hedder Fonden Amager Bakke (FAB). FAB har betalt for skihejs og resten af park-udstyret på taget.

Det er helt efter bogen med drifts-selskabet FAB. Men der burde også have været regnet på, hvor meget ekstra selve byggeriet har kostet, for at gøre det sikkert og lovligt at bruge taget som en offentlig park. De udgifter kunne FAB dække, eventuelt med en tilpas husleje forklarer Ole Bent Gram Mortensen.

- Det ville være god forvaltningsskik at lave regnestykket for, hvor meget ekstra det vil koste at lave et sikkert tag, der er godkendt til offentlig adgang, før man bygger.

- Jeg kan som jurist ikke sige, hvor meget ekstra det koster ovenpå et kraftvarmeværk, men pointen er, at som udgangspunkt må et forsyningsselskab ikke have den slags omkostninger, siger Ole Bent Gram Mortensen.

Bekvemt at flytte udgift

Også Forbrugerrådet Tænk er bekymret over sagen. Når kommuner både vil have et nyt krafvtærk til affaldsforbrænding til deres forsyningsselskab og en rekreativ skipark i samme projekt, så sidder politikerne med to interesser.

- Med begrænsede kommunale budgetter, er det måske bekvemt at lægge udgifter til en populær skipark over på forbrugernes affalds - og varmeregninger. Hvis politikerne skulle dække sikkerhedsudgifterne i byggeriet for tag-parkprojektet via skatterne, så var det måske slet ikke blevet til noget, siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

I 2011 blev det besluttet bygge et kraftværk, der er sikkert nok til at have en skipark på taget. Siden da er de politikere, der sidder i bestyrelsen og direktøren hos ARC skiftet ud.

Enhedslistens Ulrik Torn er kommunalopolitiker i København, og han sidder nu i bestyrelsen.

Men han ser ikke noget problem i forgængernes beslutning.

- Det er positivt, at offentlige bygninger giver mulighed for, at man kan gå en tur på taget. Det skal ikke bare være lukkede, grå kasser. Jeg mener ikke, at der er endt udgifter på kundernes regning, s omskulle være betalt af kommunen, siger Ulrik Torn

Om der er lagt forkerte udgifter på regninger, kan Forsyningstilsynet tjekke, mens Ankestyrelsen kan undersøge, om ARC rent juridisk har overtrådt sine beføjelser.

Men de to statslige instanser har endnu ikke set på sagen.