På trods af genåbning slår økonomer fast: Dansk økonomi står over for frit fald

Coronakrise kan ramme dansk økonomi dobbelt så hårdt som finanskrisen, lyder det fra økonomer.

Corona-nedlukningen kan betyde et bnp-tab, der svarer til "en til to finanskriser". (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Danmarks økonomi står overfor en historisk stor nedgang på grund af coronakrisen.

Sådan lyder det dystre budskab fra fire toneangivende økonomer, der forventer 'det største kvartalsvise fald i aktiviteten i vores levetid', som de skriver.

De fire økonomer er gået sammen for at finde ud af, hvor hårdt Danmarks økonomi bliver ramt af coronakrisen.

De har blandt andet forhørt sig hos en lang række danske virksomsomheder om alt fra ændringer i butikstrafik, nye indkøbsmønstre for

forbrugerne
, ændringer i fragtvolumen, nedgang i ordrebøgerne til problemer med at holde produktionen oppe.

Konklusionen på analyserne er dyster læsning.

I de to mest sandsynlige scenarier, vurderer de fire økonomer, at bnp-tabet kan være i størrelsesordenen 11 til 16 procent for andet

kvartal
afhængigt af varigheden på nedlukningen, og hvor hårdt den
globale
økonomi bliver ramt.

- Vi taler om noget her, der er mindst ligeså alvorligt som finanskrisen og målt på aktivitetsfaldet, kan det blive dobbelt så slemt som finanskrisen, siger professor i økonomi Torben M. Andersen.

For hele 2020 forventer økonomerne et fald på mellem 4 og 12 procent.

De fire økonomier er langt fra de eneste, der har spået en svær tid for den danske økonomi.

Behov for utraditionelle metoder

Under coronakrisen har staten lanceret historisk store hjælpepakker.

Op mod 300 milliarder kroner skal bruges til at understøtte virksomheder og

lønmodtagere
og afbøde de værste økonomiske konsekvenser.

Erhvervs- og brancheorganisationen Dansk Industri vurderer, at de hidtidige hjælpepakker holder hånden under op mod 200.000

arbejdspladser
.

Størstedelen af tiltagene er dog lige netop til for at undgå, at de virksomheder, som er ramt af den økonomiske krise, går fallit.

Det betyder, at initiativerne ikke påvirker selve aktiviteten i økonomien, påpeger Torben M. Andersen.

- Hjælpepakkerne er vigtige for, at det er nemmere at komme tilbage på sporet, når nedlukningen stopper. Men det påvirker ikke aktiviteten, siger han.

Derfor er det ifølge økonomerne nødvendigt at tage utraditionelle metoder i brug som led i genåbningen af landet og genopretningen af økonomien for at sikre, at Danmark ikke taber varig konkurrencekraft, og at sunde virksomheder ikke forsvinder.

- Der er behov for forskellige

tiltag
, som kan være med til at styrke efterspørgslen og dermed sætte gang i økonomien. Det er ikke realistisk at tro, at der bliver et tidspunkt, hvor man kan trykke på knappen, åbne Danmark op, også er økonomien tilbage, som det var før. Der vil være en lang række ting, som tager tid at løbe i gang igen, siger Torben M. Andersen.

Flere organisationer har tidligere lanceret idéer til, hvordan man kan få gang i efterspørgslen. Fagbevægelsen og Arbejdsgiverne har foreslået, at danskernes indefrosne feriepenge skal udbetales, mens Dansk Industri har lanceret en plan på 70 punkter, der blandt andet indebærer, at danskerne og danske virksomheder får flere penge mellem hænderne.

Derudover peger økonomerne på, at det er

afgørende
at overveje, hvordan en række af de produktive
brancher
, som eksporterer til udlandet og dermed kobler Danmark til verdensøkonomien, kan komme tilbage i omdrejning.

Genåbning kan mildne konsekvenser

I går annoncerede statsminister Mette Frederiksen sin plan for en gradvis genåbning af det danske samfund.

Den indebærer, at daginstitutionerne åbnes op, de laveste skoleklasser kan komme tilbage på skolebænken, og så kan privatansatte i nogen grad komme tilbage på arbejdspladserne igen.

- Det gør, at nogle får lidt bedre mulighed for at deltage i arbejdslivet og i produktionen, siger Torben M. Andersen.

Han vurderer derfor, at genåbningen kan mildne konsekvenserne. Det er dog ikke alt i statsministerens besked, som tegner positivt for økonomien.

- Omvendt kan man sige, at de større tilbagerulninger ligger langt fremme i tiden, siger Torben M. Andersen.