Panama Papers giver milliarder i ekstra skatteindtægter verden over

Tre år efter Panama Papers, har myndigheder i hele verden sendt skatteopkrævninger for 8 milliarder kroner. I Danmark er tallet 315 millioner.

Skattesvindlere i en lang række lande er blevet mødt med regninger fra myndighederne efter afsløringerne. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Det gav genlyd i det meste af verden, da mere end 100 medier, heriblandt Politiken og DR, 3. april 2016 begyndte at berette om afsløringerne fra de såkaldte Panama Papers.

Blandt afsløringerne var, at Islands statsminister, Sigmundur Gunnlaugsson, i hemmelighed havde ejet et selskab på De Britiske Jomfruøer. Gunnlaugsson trådte få dage efter tilbage som statsminister på grund af sagen. Også fodboldstjernen Lionel Messi og personer tæt knyttet til Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev afsløret i at have selskaber i skattely.

Her præcist tre år efter afsløringerne står det klart, at oplysningerne i Panama-papirerne har været meget nyttige for skattemyndighederne i store dele af verden. En ny opgørelse fra ICIJ (Internationale konsortium af undersøgende journalister) viser, at der er rejst skattekrav eller inddrevet skattekroner for mindst 8 milliarder danske kroner på baggrund af Panama-papirerne.

Og tallet er sandsynligvis højere, da nogen lande ikke oplyser, hvad de har inddrevet, og andre lande ligesom Danmark ikke er færdige med at bearbejde sagerne.

Skatteministeriet oplyser til Politiken og DR, at Skattestyrelsen i Danmark foreløbig har afgjort 155 sager og rejst krav for 315 millioner danske kroner på baggrund af Panama-papirerne. Og styrelsen er ikke færdige med det arbejde endnu.

- Dels viser det jo, at der har været noget at komme efter. Og den beslutning, som jeg traf efter diskussion med flere partier i Folketinget om at købe de her papirer for lidt over 6 millioner kroner ud fra en rent købmandsmæssig tankegang, så har det været en god forretning med de 6 millioner kroner over for langt over 300 millioner kroner, siger Karsten Lauritzen (V) til DR.

Tiden vil vise, hvor stor en del af de mange millioner, Skattestyrelsen kræver, som man rent faktisk også får hjem, men skatteministeren er sikker på, at det bliver langt mere end de 6 millioner.

Nordea i massiv mediestorm

Afsløringerne for tre år siden kom på baggrund af mere end 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca fra Panama, som blev lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung og delt med mere end 370 journalister i det internationale journalistsamarbejde ICIJ.

Papirerne viste, at mange af kunderne hos Mossack Fonseca havde fået oprettet selskaber i skattely som for eksempel på De Britiske Jomfruøer eller i Panama med anonyme stråmænd, der var direktører på papiret, så skattemyndigheder ikke kunne se, hvem der reelt ejede selskaberne, og ejerne måske havde indtægter, de skulle have betalt skat af.

Nordea røg også ind i en massiv skandinavisk mediestorm, da DR og andre medier kunne afsløre, at banken hjalp til, når deres kunder oprettede og vedligeholdte selskaber i skattely.

Af mails fremgik det, at banken gennem en årrække hjalp kunder med at købe og vedligeholde stråmandsselskaber hos Mossack Fonseca. DR Dokumentar kunne ligeledes afsløre, at en Nordea-medarbejder på et tidspunkt anmodede advokatfirmaet om at få tilbagedateret et dokument med næsten to år.

Nordea har sidenhen solgt bankens afdeling i Luxembourg, som var den afdeling, der tog sig af forretningerne med Mossack Fonseca.

Købte papirer af anonym sælger

Alene i Storbritannien har skattemyndighederne rejst krav om 1,6 milliarder danske kroner på baggrund af Panama-papirerne. I Frankrig er tallet ca. 900 millioner danske kroner, og i Australien er tallet mere end 600 millioner kroner.

I andre lande, for eksempel Polen og Sydkorea, vil myndighederne ikke oplyse, om de har kradset ekstra skatteindtægter ind på baggrund af Panama-papirerne. Det fremgår af en lang række svar til journalisterne i de pågældende lande, der ligesom DR er med i ICIJ. Og altså krav for 8 milliarder kroner i alt:

- Det er jo ikke, fordi jeg er overrasket over, at der er folk, der gemmer penge i skattelylande. Men det er glædeligt, at man nu ikke bare i Danmark men også i andre lande har kunnet komme efter dem. Og vi kan se, at det også betyder noget i forhold til, hvordan de her skattelylande agerer, i forhold til at pludselig ønsker man at tilslutte sig internationale aftaler, man før har været arg modstander af. For den globale kamp for at alle skal betale den skat, der er rimelig, så har det været yderst positivt, siger Karsten Lauritzen.

Det var omdiskuteret, da skatteminister Karsten Lauritzen i 2016 valgte at købe Panama-papirerne. Blandt andet fordi man ikke vidste, hvem den anonyme sælger af oplysningerne var. Men i dag føler han, at det køb er retfærdiggjort.

- Jeg mener, det var den rigtige beslutning. Men jeg mener også, at man i fremtiden ikke bare skal give skatteforvaltninger en blankocheck til at købe papirer. Det må være en politisk beslutning fra sag til sag, hvor den ansvarlige minister snakker med partierne på Christiansborg, og man i fællesskab træffer en beslutning, siger Karsten Lauritzen.

- Der er nogle, der har forsøgt at snyde og svindle her. Dem kommer vi efter. Og det sender et signal til andre, der måtte få samme tanker. Det andet det er, at man har fået en masse viden om, hvordan det foregår med sådan nogle konstruktioner her. Og det gør, at myndighederne vil have langt lettere ved at opdage lignende svindel. Også uden brug af lækkede papirer, tilføjer skatteministeren.

Skatteprofessor ved Leeds Universitet, Rita de la Feria siger, at Panama-afsløringen har hjulpet til at ændre mange folks opfattelse, så det ikke længere er i orden ikke at betale den skat, man skal.

- Før Panama-papirerne var der en offentlig tolerance af en slags 'godt for dig'-holdning til hvem som helst, der kunne undgå at betale deres del af skatten. Men Panama-papirerne har hjulpet med at ændre denne opfattelse til 'I røver offentlige ydelser fra os'. Det forstod folket ikke til fulde før, men det gør det bestemt nu, siger hun til ICIJ.

Facebook
Twitter