Danmarks pensionskasser melder sig nu for alvor ind i kampen om en grønnere fremtid med et mål om at investere 350 milliarder kroner af danskernes pensionsopsparinger i grønne tiltag frem mod 2030.
Indtil nu har de allerede investeret 126 milliarder kroner i grøn omstilling, og investeringer for yderligere 36 milliarder kroner er allerede planlagt, fortæller Torben Möger, næstformand i Forsikring & Pension og administrerende direktør i Pension Danmark.
Ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) mener han, det er nødvendigt med store investeringer fra den private sektor, hvis FN's verdensmål og Paris-aftalen skal realiseres.
Men hvad betyder det for dig, at pensionskasserne vil gøre et stort antal danskere til medejere af energiinfrastruktur og andre grønne aktiviteter?
Du får del i et muligt overskud fra investeringen
Størstedelen af den voksne danske befolkning sparer op til deres pension ved at sætte penge i pensionskasser, der på sigt skal få pengene til at vokse, så kunderne har noget at leve af, når de engang skal på pension.
Er du kunde i en af de pensionskasser, der investerer grønt, vil du derfor blive medejer af grønne projekter rundt omkring i verden, på helt samme måde, som du er medejer, når pensionskasser foretager andre investeringer.
Det påpeger DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder.
- Som ejer kan man få en del af overskuddet, men man tager selvfølgelig også en del af risikoen for at det ikke går så godt. Det gælder både for de klassiske investeringer og de grønne investeringer, siger han.
Pensionskasser er forpligtede til at tænke i afkast
Traditionelt har pensionskasser investeret diverse i obligationer og aktier, men det har ifølge Casper Schrøder, ændret sig i takt med, at det politiske fokus på klima er blevet langt større.
Pensionskasser er langsomt begyndt at investere mere og mere i grønne tiltag, og det er ikke sket i blinde. Det er derimod sket med afkast for øje.
- 350 milliarder kroner udgør cirka 10 procent af danskernes samlede pensionsformue. Om beløbet er stort nok, vil selvfølgelig være en diskussion, men pensionskasserne er forpligtede til også at tænke på det afkast, de kan skabe, og som millioner af danskeres privatøkonomi vil være afhængig af i fremtiden, siger Casper Schrøder og tilføjer:
- De seneste 15 år har grønne investeringer generelt set været et sted, hvor der har været gode forretninger at lave. At tingene er gået godt, er dog aldrig garanti for, at det fortsætter.
Grønne investeringer stiller krav til investorer
Der vil altid være en risiko for at miste penge, når der investeres, men grønne investeringer kan være forbundet med større risici end andre investeringer, hvis de for eksempel foretages uden om det klassiske børsmarked.
Det vurderer både Casper Schrøder og investeringsrådgiver, Nikolaj Holdt Mikkelsen.
- I nogle tilfælde går pensionskassen ind som medejer af vindmølleparker, skovprojekter eller noget helt tredje, og det sætter nye krav til risikostyringen – altså om pensionskassen har styr på pengene. Det er også noget som Finanstilsynet har haft et øje på de seneste år, og det fokus bliver næppe mindre nu, siger Casper Schrøder.
- Hvis man bevæger sig ud i store infrastrukturprojekter i lande langt fra Danmark, er det længere væk fra investorens hjemmebane. Det stiller krav til kompetencer på området, tilføjer Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Vindmølleparker kan være svære at skille sig af med
Da de direkte investeringer desuden er såkaldt illikvide aktier, som der ikke er stor omsætning i, kan de være svære at skille sig af med, hvis de ikke giver det forventede afkast, forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.
- Hvis pensionskasser køber sig ind i en aktie i dag og beslutter, at de vil sælge i næste uge, er det muligt uden store problemer. Men når man køber sig ind i en vindmøllepark eller et solenergianlæg, står der ikke altid en køber på den anden side. Den slags investeringer er man bundet til i længere tid, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Der er dog også ofte kompensation i form af højere afkast, når chancen tages.
- Om det bliver tilfældet med de grønne investeringer, pensionskasserne foretager frem mod 2030, vil tiden vise. Det regnestykke må pensionskunderne vente på, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der påpeger, at regnestykket først kan gøre op om 10-15 år.