Pensionsboss: Hertil og ikke længere med skatte-knebet bag den grønne fond

Politikerne henter milliarder til grøn fond fra fremtidens skattepenge.

Pensionsbranchen bakker op om den grønne fond, men er varsom over for flere justeringer. (Foto: © (C) DR)

Et bredt flertal på Christiansborg håber på at overtale danskerne til at ændre deres pensionsordning, så der ryger flere penge i statskassen i dag.

Lokkemidlet er, at de til gengæld får flere penge mellem hænderne som pensionister.

Politikerne har nemlig brug for 50 milliarder til en fond, der i de kommende år skal investere i den grønne omstilling.

Men selvom idéen er god, så er Kent Damsgaard, chef i pensionsselskabernes brancheorganisation, F&P, bekymret for flere pensions-kneb fra politikerne.

- Det er hovedreglen og skal også være hovedreglen fremadrettet, at pengene udbetales til pension og beskattes på det tidspunkt.

- Det skal vi holde fast i, siger Kent Damsgaard.

Beskatning rykkes frem

Sådan er det også med langt de fleste penge, danskerne i dag sparer op til pension.

Men ikke, når man bruger den såkaldte aldersopsparing.

Der betaler man løbende penge ind, der allerede er betalt indkomstskat af. Og får dem derfor ud som pensionist uden yderligere skat.

Den ordning prøver politikerne bag den grønne fond nu at få flere til at bruge ved at gøre den mere attraktiv.

Blandt andet hæver de loftet for, hvor mange penge man kan spare op. Og man vil fjerne nogle modregningsregler i sociale ydelser, som ellers har holdt nogle fra at bruge aldersopsparing.

Lykkes det at få flere med, kommer der nogle skattepenge i statkassen nu, der ellers først ville være tikket ind om mange år eller årtier.

De penge - ifølge Finansministeriet bliver det over 50 milliarder kroner frem mod 2040 - skal så bruges til klima- og miljøvenlige formål.

En fornuftig undtagelse

Ifølge Kent Damsgaard og pensionsbranchen er det i denne omgang en fornuftig aftale, der er lavet om mere aldersopsparing.

For med ændrede modregningsregler kommer der bedre balance i det samlede system, siger han.

Men det skal være en undtagelse, understreger pensionsbossen, så politikerne ikke bliver fristede til at bruge flere penge her og nu fra fremtidens skatteindtægter.

- Det skal holdes på det niveau, vi ligger på her. Vi skal ikke videre ad den vej, siger Kent Damsgaard.

Ellers risikerer hele systemet at køre skævt, frygter han.

- Den sunde, danske model er netop, at pengene beskattes, når de kommer ud. Det er jo også der, der er højere offentlige udgifter, så det passer rigtig smukt sammen, siger Kent Damsgaard.

Ikke et tag-selv-bord

Økonomiprofessor Michael Svarer er enig og kalder det et “smart” princip, at staten får skattepenge ind fra pensionister, fordi de også typisk vil koste sundhedssystemet mere på det tidspunkt.

Michael Svarer var økonomisk overvismand fra 2016 til 2020.

- Så det, at man fremrykker et skatteprovenu nu, det skal man kun gøre, hvis man er sikker på, at man bruger pengene til noget rigtig fornuftigt, siger Michael Svarer.

Den tidligere overvismand er enig i, at det kan give mening at hente skatter fra fremtiden til brug på den grønne omstilling, som der er bred opbakning til at fremme lige nu.

- Der kan godt være et argument for at fremrykke nogle penge for at bruge dem til at skabe et bedre samfund på længere sigt. Men man skal tænke på, at det ikke er gratis penge.

- Det giver ikke flere penge samlet set, man får bare en fremrykning. Så det er ikke et tag-selv-bord for offentlige udgifter, siger Michael Svarer.

Det grønne perspektiv

Manøvren er blevet kritiseret for at "efterlade regningen i børneværelset", fordi man tager skattepenge fra kommende generationer.

Men for De Radikale, som var med til at føde idéen om den grønne fond, kan det langsigtede klimaperspektiv godt retfærdiggøre knebet.

Det mener Martin Lidegaard, der er næstformand for De Radikales folketingsgruppe.

- Den grundlæggende idé er: Skulle vi ikke overveje at tage de skatteindtægter ind nu, så vi kan investere i klima og miljø, som har så langsigtede perspektiver?

- Det kan vi gøre, uden at det nævneværdigt påvirker den langsigtede holdbarhed af vores økonomi, siger Martin Lidegaard.

Finansminister Nicolai Wammen (S) står også på mål for modellen.

- Vi får frigjort mere end 50 milliarder kroner frem mod 2040, som vi kan investere i den grønne omstilling og i at passe på vores klima og miljø. Derfor er det en god aftale, siger Nicolai Wammen.

Læs mere her om det indviklede regnestykke bag den grønne fond - og hvordan du selv kan spille en rolle: