Pludselig var Jespers søn på Youtube, uden forældrene vidste det - nu udtaler Datatilsynet alvorlig kritik

Elever i Helsingør Kommune havde ikke andet valg end at bruge Chromebooks. Men der var ikke styr på datasikkerhed.

Google Chromebook har gjort indtog i mange af landets folkeskoler. (Foto: Steve Marcus © Ritzau Scanpix)

Det er to år siden, at Jesper Graugaard klagede til Datatilsynet.

Hans søn på otte år havde sammen med klassekameraterne i tredje klasse fået udleveret en såkaldt Chromebook.

Det er en bærbar computer, som kører på det såkaldte Chrome styresystem, der er udviklet af Google.

Med styresystemet følger også en Google-konto. Det giver adgang til Googles undervisningssystem 'G Sutie for Education', og medmindre det er deaktiveret, får eleverne også en konto på Googles andre tjenester. Det gælder blandt andet Youtube.

Og det var her, problemet startede for Jesper Graugaard og hans søn.

- Min søn var meget nervøs, fordi han troede, der var nogle, der ville hævne sig på ham på nettet. Han havde en negativ kommentar på youtube, som han iøvrigt ikke selv havde skrevet, og den kommentar var tilknyttet hans fulde navn, skole og klassetrin, fortæller Jesper Graugaard.

- Det kunne ikke være rigtigt, for han har ikke en Youtube-konto. Jeg har ikke oprettet en. Men det havde han desværre, og så begyndte jeg at tjekke op på historikken.

Youtube-kontoen var nemlig tilknyttet den konto, som Jespers søn bruger til undervisning.

Men da Jesper Graugaard tog problematikken op med skole og lokalpolitikere, blev han mødt af, at mange slet ikke kendte til problemets omfang.

- Vi snakker jo om børn helt ned til 0. klasse, som pludselig havde adgang til sociale medier, uden nogen vidste det.

Alvorlig kritik af kommunen

Ifølge folkeskolen.dk bruger mindst 560 danske skoler i dag Googles 'G Suite for Education'.

Flere steder har det medført, at kommunen er blevet meldt til Datatilsynet.

Sagerne handler om utilsigtet videregivelse eller offentliggørelse af elevernes fulde navn, og i flere tilfælde også skole og klassetrin, uden at eleven eller forældre har givet udtrykkeligt samtykke hertil.

To år efter at Jesper Graugaard klagede til Datatilsynet, er der nu kommet en afgørelse i sagen.

Datatilsynet udtrykker alvorlig kritik af Helsingør Kommune, der ifølge Datatilsynet bryder med EU's persondataforordning, kaldet GDPR.

Datatilsynet skriver, at "i den konkrete sag havde kommunen ikke foretaget de fornødne vurderinger af risikoen for de registreredes rettigheder."

- Det, Helsingør Kommune oprindeligt har gjort galt, er, at de slet ikke undersøgte, hvor data ryger hen ved at købe denne her type teknologi og den software, der hører til. Ved ikke at gøre det, så er de kommet til at udsætte dem for noget, som børnene ikke bør være udsat for, siger Allan Frank, der er IT-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

Ifølge Allan Frank får kommunen kritik, fordi de har en særlig forpligtelse til at undersøge teknologien, når den bliver udleveret som en del af skolegangen.

- Man kan ikke undgå de her ting. De bliver en del af undervisningen ligesom en regnebog. Man har ikke noget reelt valg til at undgå det, og der har kommunen en ekstra forpligtelse til at undersøge, at det her kommer til at foregå på en god og ordentlig måde, siger Allan Frank.

Allan Frank fortæller, at der er flere sager lignende Jespers undervejs i Datatilsynet.

- Helsingør Kommune var bare den første sag, vi er kommet igennem.

- Ikke en vindersag

Dermed er det første punktum også sat i den sag, som Jesper Graugaard klagede til Datatilsynet over i 2019.

- Det er jo ikke en sag, der er en vindersag. Det er en sag, der illustrerer, at vi har et problem, siger Jesper Graugaard.

De fleste børn har jo en smartphone og måske også en computer derhjemme. Hvorfor er det slemt, at de også kobler på diverse konti ovre på skolen?

- Hvad de fleste børn har fået udleveret af deres forældre, må forældrene selv styre. Men når det gælder IT-sikkerhed, og en teknologi du bliver tvunget til at bruge, så må man stille krav til, at der er taget de fornødne forholdsregler således, at børnene kan bruge det trygt, siger Jepser Graugaard.

Han fortæller, at hans klage også bundede i, at hvis der ikke var styr på sagerne i hjemkommunen, så var der sikkert heller ikke styr på det i mange af de andre kommuner, som bruger Chromebooks i undervisningen.

- Jeg fik på den måde ret. Det er jo et landsdækkende problem, fortæller han.

Han håber, at afgørelsen nu vil få skoler, kommuner og i sidste ende også undervisningsministeren til at se nærmere på, hvordan man håndterer børns data, så man sikrer børnenes digitale identitet.

Facebook
Twitter