Polakker smutter fra virksomhed: 'De rejser hjem, og vi kan intet gøre'

Selv ikke de højere lønninger kan fastholde polske medarbejdere, forklarer presset direktør i Randers.

Polen forsøger at lokke udvandret arbejdskraft tilbage til landet, og det kan man mærke hos flere danske virksomheder.

Dansk Industri forudser, at virksomheder herhjemme snart vil komme i meget store problemer, hvis ikke der bliver gjort noget.

På metalvirksomheden Prodan i Randers er der allerede problemer. Ved årsskiftet var der omkring 20 polske ansatte - i dag, otte måneder senere, er antallet halveret.

- De har valg at sige deres stilling op for at rejse hjem og tiltræde job i Polen, siger administerende direktør, Per Hastrup.

- Det er meget svært at finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og det betyder nu, at vi ugentligt må sige nej til ordrer. Det er jo katastrofalt, for mange af vores større kunder vækster, og hvis de kan mærke, at vi ikke kan følge med, så lægger de måske ordren i udlandet.

I Polen vækster virksomhederne også, og arbejdsløsheden er historisk lav. Derfor mangler der arbejdskraft, særligt i byggeriet og i social- og sundhedssektoren.

Polske arbejdere i Danmark

Polens indlemmelse i EU i 2004 gjorde det markant nemmere for polakker at arbejde rundt omkring i EU.

De seneste 10 år er antallet af polske arbejdere i Danmark mere end en fordoblet.

Polske arbejdere udgør langt den største andel af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. De seneste opgørelser viser, at cirka 38.000 polakker arbejder i Danmark.

Selv om Polens økonomi er i fremdrift, er der stadig et stykke op til, at landet kan matche danske lønninger.

Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, har i den seneste tid været på charmeoffensiv på danske arbejdspladser for at lokke polske arbejdere tilbage til hjemlandet, hvor der er mulighed for at få et job på bedre vilkår end før.

Og de bedre vilkår betyder, at danske job nu er mindre attraktive syd for Østersøen, mener både Dansk Industri og Per Hastrup.

- De tjener forsat mere i Danmark, men når de lægger alle deres udgifter og afsavnet til familien sammen, så kommer de frem til den konklusion, at de hellere vil arbejde i deres hjemland, forklarer direktøren i Prodan.

- Men jeg forstå dem egentligt godt. De har investeret en del af deres arbejdsliv i Danmark og sparet en pæn pose penge sammen, så de kan bygge et hus eller etablere sig på en bedre måde, end de kunne, før de kom. Nu høster de frugterne.

Er udviklingen ikke blot et resultat af, at I som virksomhed ikke gør nok for at fastholde polske arbejdere?

- Det synes jeg bestemt, at vi gør. Vi har beskæftiget polske medarbejdere gennem de sidste 10 år, og vi er behjælpelige med at finde bolig, med at finde job til deres ægtefælle osv., siger Per Hastrup.

- Men levestandarden i Polen er efterhånden blevet så høj, så jeg tror, at løbet er kørt.

Nogle vil måske mene, at vilkårene for polske arbejdere i Danmark har været kritisable - er I ikke blot utilfredse, fordi der nu ikke længere er adgang til billig arbejdskraft?

- På Prodan er polske medarbejdere en del af nøjagtigt det samme system, som danske medarbejdere, siger Per Hastrup.

Han forklarer, at gennemsnitlønnen blandt både danskere og polakker er på 189 kroner/timen, og tre af de polske medarbejdere, som fortsat arbejder i Randers, er blandt top-ti over højeste lønninger i faggruppen.

I begyndte allerede at miste arbejdskraft for otte måneder siden, og problemet er vokset siden - Har I ikke bare sovet i timen?

- I starten kunne vi udfylde hullerne med danske arbejdere, men nu er posen tom. De seneste par måneder har vi ikke kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere i Danmark lige så hurtigt, som vi efterspørger dem.

- Lige nu er der seks ubesatte stillinger. Der skal gøres noget, og udviklingen skal tages meget alvorligt, understreger Per Hastrup.

Hvad har I tænkt jer at gøre? Hvorfor henter I ikke arbejdskraft fra andre lande?

- Vi er allerede i gang med at undersøge, om vi kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra andre østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, Bulgarien og Tjekkiet.

- Sammen med andre virksomheder og Dansk Industri skal vi se på, hvad vi kan gøre for at lokke arbejdskraft til, og forhåbentligt kan vi samarbejde med en række rekrutteringsbureauer i de lande. Det er jo en opgave, som vi ikke kan løfte alene. Nu er vi nødt til at sætte det lange lys på, forklarer direktør i Prodan, Per Hastrup.

I oplyser på jeres hjemmeside, at der "ingen ledige stillinger er i øjeblikket"- hvordan hænger det sammen med, at I mangler arbejdskraft og har seks ubesatte stillinger?

- Jeg forstår godt i din og andres undren. Vi har tidligere haft stillingsopslagene på vores hjemmeside. Selvom vi gjorde meget ud af at beskrive de ledige jobs og ikke mindst, at vi søgte erfarne og veluddannede CNC-operatører til vores aften- eller natskifte, så modtog vi et hav af ansøgninger fra alle mulige og umulige, som hverken havde de rette kompetencer, eller hvis de endelig havde, ja, så ønskede de ikke at arbejde på aften- eller natskiftet, skriver Per Hastrup i en mail til DR Nyheder.

- I stedet har vi rettet henvendelse til rekrutterings- og vikarbureauer, som vi tidligere har haft god erfaring med. De har tidligere hjulpet os med at finde kvalificerede kandidater – dog oftest polakkere. Så nu håber vi, at de kan finde andre nationalister, da der stort set ingen ledige danskere er – i hvert fald ikke med de rette kompetencer. Jeg vil lige overveje, hvordan vi løser udfordringen, så jeg ikke kommer til at fremstå som en løgnhals, og I som formidler for én sådan.

Opdateret den 19. november kl. 18:17 med et opfølgende læserspørgsmål til Per Hastrup.