Har du nogensinde tænkt over, hvordan en pengeseddel skal knitre på en særlig måde, når du rører ved den, eller om metalstregerne i sedlen reflekterer lyset, som de skal?

Allerede i løbet af de første tre måneder i år har landets politikredse modtaget 444 anmeldelser om falske pengesedler.

Til sammenligning lå tallet på 829 i hele 2022, hvilket var det højeste antal anmeldelser i seks år. Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet.

- Jeg blev lidt overrasket over, at tallene fra 2023 allerede er på halvdelen af tallet i 2022. Det betyder, at vi potentielt kan få rigtig mange sager, hvis resten af året forsætter på samme måde, siger Mikkel Brügmann, der politikommissær ved efterforskningssektionen hos Nordjyllands Politi.

Flere sager er stadig uafklarede

Siden marts har Nordjyllands Politi efterforsket 12 anmeldelser om brug af falske 500-kronesedler i kredsen. Politiet har indtil videre identificeret tre personer i sagen.

- Men det har ikke bragt os videre, i forhold til hvem der er ophavsmand. Derudover undrer det os lige i denne sag, at det er meget lokalt, sedlerne er benyttet, siger Mikkel Brügmann.

Det er ikke kun det nordjyske politi, som har haft travlt med at efterforske de falske penge.

Tilbage i januar blev en mand og kvinde fremstillet i grundlovsforhør, efter de prøvede at betale med falske kontanter i butikker i Frederiksværk og Hillerød.

To måneder senere blev nogle drenge i alderen 14 til 16 år i Esbjerg taget i at veksle falske eurosedler til danske pengesedler.

Oveni er en kvinde i øjeblikket efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi, efter hun har betalt med falske 100-eurosedler i flere dagligvarebutikker i byerne Herning, Silkeborg, Viborg og Skive og omegn, fortæller Lars Boe Larsen, der er efterforskningsleder ved lokalpolitiet i Herning.

Han forklarer, at sager med falske pengesedler oftest kommer i bølger, som vi ser nu.

- De gange, hvor vi ser det, er sedlerne langt overvejende i rigtig god kvalitet. Når man prøver at distribuere sedlerne ud til mange steder, har man også brug for, at kvaliteten er god, da der er mange, der kommer til at have sedlerne i hænderne, fortæller han.

Gerningsmænd udnytter unge ved kassen

Det er dog svært at fange gerningsmændene bag falskmøntneri, når sedlerne først er ude i butikkerne, erkender de to efterforskningsledere.

I 2022 blev der rejst 272 sigtelser, mens der i 2023 indtil videre er rejst 47 sigtelser, viser opgørelsen fra Rigspolitiet.

- Inden butikkerne får leveret sedlerne til pengeinstitutterne, som får lavet kontrollen, kan der gå uger og i nogle tilfælde også måneder, før de konstaterer, at der er en falsk seddel i omløb, siger Lars Boe Larsen.

Derfra kan det være svært at finde frem til den butik, hvor den falske seddel stammer fra, og skaffe det relevante videomateriale.

- Når efterforskningsmulighederne er begrænsede, bliver det svært for os at sige, hvem der har afleveret pengene. Selvom man får flere anmeldelser fra butikkerne eller pengeinstitutterne, kan man måske kun løfte bevisbyrden i nogle af sagerne, siger Lars Boe Larsen.

Derudover er de unge bag kassen ikke altid klædt på til at kunne håndtere denne type af kriminalitet.

- Ved kassen sidder der ofte unge medarbejdere, som tager imod sedlerne, og som måske ikke er så bekendt med, hvad man skal kigge efter, og hvad man kan kontrollere – om det så er danske eller udenlandske sedler. Det udnytter de her personer også, siger Lars Boe Larsen.

Derfor opfordrer både han og Mikkel Brügmann butikker til at lære personalet godt op, hvis der bliver betalt med udenlandsk valuta eller generelt med store danske sedler.

- For eksempel skal man være opmærksom, hvis folk køber en lille mængde varer, men betaler med større sedler end nødvendigt. Man skal også være særligt opmærksom, hvis der bliver betalt med udenlandsk valuta, hvor man ønsker at få dansk valuta retur, siger Lars Boe Larsen.

Han henviser medarbejderne til at kontakte lederen i butikken, hvis de er bange for, at der er noget uldent ved betalingsformen.

Få i international sammenhæng

Det var primært falske 1.000-kronesedler, som sidste år blev opdaget af politiet.

Antallet af registrerede falske sedler blev næsten fordoblet fra 795 i 2021 til 1.452 i 2022, skriver Nationalbanken i den seneste årsrapport. Det er det højeste antal siden 2015.

Nationalbanken vurderer dog, at de danske sedler stadig er et sikkert betalingsmiddel. Derudover arbejder banken løbende med at opdatere sikkerheden i sedlerne, så de bliver sværere at forfalske.

Det fortæller Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

- Der er cirka otte falske sedler per million sedler i omløb. Hvis vi sammenligner det på europæisk niveau, var der 13 falske sedler per million i eurozonen, viser tal fra Den Europæiske Centralbank. Så vi kan se, at der er tale om et lavere niveau i Danmark.

Selvom niveauet stadig er lavt, så lå tallet på to falske sedler per million tilbage i 2018 i Danmark. Nu er det alligevel steget til otte falske sedler per million i 2022. Er sikkerheden god nok i de danske sedler?

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at opleve en situation, hvor vi ikke vil se forsøg på forfalskninger. Det har historisk altid været noget, der er sket, og som sikkert også vil fortsætte, siger Niels Kaas.

Efterforskningsleder Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi understreger også, at politiet gør, hvad de kan for at finde gerningsmændene bag de falske sedler.

- Det er nogle sager, som politiet tager rigtig seriøst og efterforsker grundigt. Vi skal have tiltro til, at vores betalingsmidler virker, og at sedlen er ægte. Det er helt grundlæggende for vores betalingssystem, siger han.