Politikere styrker arbejdsmiljøets vagthund: 5 ting at bide mærke i

Politisk signal om at arbejdsmiljø nu skal tages alvorligt, er det vigtigste, siger professor.

Kontrollen med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser har været svækket i de seneste ti år. Nu skal politisk aftale vende udviklingen. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

De økonomiske ressourcer er de seneste år stille og roligt sevet ud af arbejdsmiljøets vagthund, Arbejdstilsynet.

Sammenligner man med 2007, havde Arbejdstilsynet sidste år mistet op mod en tredjedel af deres muskler.

Det skal en ny politisk aftale nu rette op på. Den tilfører 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet frem mod 2022.

DR Nyheder har spurgt professor i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Aalborg Universitet om betydningen af aftalen:

Den økonomiske saltvandsindsprøjtning

De kommende år vil der komme flere tilsynsførende ud på de danske arbejdspladser. (Foto: Flindt Mogens © Scanpix)

Omdrejningspunktet i den politisk aftale er de 460 millioner kroner, der skal styrke Arbejdstilsynet efter flere års nedskæringer.

- Det er en delvis genopretning, for der har været store nedskæringer. Det er rigtig positivt, at man endelig får vendt bøtten og først og fremmest får fortalt hele det danske samfund, at arbejdsmiljø er noget, vi skal prioritere højt, siger Peter Hasle.

- Signalet har i en lang årrække været, at arbejdsmiljø ikke er så vigtigt. Så budskabet til virksomheder og arbejdsgivere er det vigtigste. Og så kommer effekten i form af, at man vil se flere tilsynsførende ude på arbejdspladserne i de kommende år, siger han.

Peter Hasle advarer dog mod at tro, at det udelukkende er investeringer i Arbejdstilsynet, der kan forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

- Der er også andre måder, der bidrager til, at vi laver en stærk arbejdsmiljøindsats. Dem er der i det her forlig ikke afsat penge til, siger Peter Hasle.

Mere målrettet indsats hvor risiko er størst

Politikerne er enige om, at Arbejdstilsynets indsats i højere grad skal målrettes de arbejdspladser, hvor der vurderes at være størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.

Det skal sikre, at flere arbejdspladser med problemer får besøg, og færre arbejdspladser uden problemer forstyrres.

- Det tror jeg ikke kommer til at betyde ret meget, konstaterer Peter Hasle.

- Arbejdstilsynet har i de sidste ti år arbejdet på at lave risikobaserede tilsyn og forbedre deres metoder meget. Potentialet til yderligere forbedring på det her område er ikke særlig stort, siger han.

Professoren hæfter sig dog også ved, at aftalen lægger op til, at der fortsat skal foretages tilfældige stikprøver.

- Der står i aftalen, at Arbejdstilsynet stadig skal udtrække virksomheder tilfældigt til tilsyn og følge op på klager, og det er rigtig fornuftigt. Det er vigtigt, at alle landets virksomheder har et billede af, at der bliver ført tilsyn med deres arbejdsmiljø.

- Hvis der kun blev ført målrettet tilsyn, ville der kun laves tilsyn i bygge- og anlægsbranchen og måske i landbruget. Så ville mange brancher med arbejdsmiljøproblemer, i lidt mindre grad måske, få begrænset tilsyn. I forliget lægges der også op til at balancere det her, siger Peter Hasle.

Større bøder

Et andet element i aftalen er, at virksomheder kan se frem til større bøder, hvis der sker alvorlige ulykker og gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Det vil få betydning, vurderer Peter Hasle.

- Virksomheder er meget, meget kede af at få bøder for dårligt arbejdsmiljø, for det udstiller jo, at de ikke har styr på deres virksomhed. Jo større bøden er, jo større er opmærksomheden over for de mangler, man har, siger professoren.

- Man skal selvfølgelig lægge mærke til, at bøder gives i nogle ganske særlige tilfælde. Det er der, hvor ulykken faktisk er sket, og der har været et dødsfald eller en alvorlig ulykke. Eller hvor der er gentagne overtrædelser, siger Peter Hasle:

- Så man kunne godt sige, at der hvor der er så alvorlige forhold, at det kunne have medført alvorlige ulykker, ville det give mening at skærpe sanktionerne.

Styrket psykisk arbejdsmiljø

En undersøgelse offentliggjort i januar fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af beskæftigede danskere med både fysiske og psykiske belastninger er steget en smule i perioden fra 2012 til 2018. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Politikerne bag aftalen er enige om, at det psykiske arbejdsmiljø er en helt central udfordring på fremtidens arbejdsmarked.

Derfor vil de gøre reglerne mere klare og forståelige for både ledere og medarbejdere. Det skal blandt andet ske ved at samle alle regler i én bekendtgørelse.

- Det får en positiv betydning, for det er helt rigtigt, at reglerne for det psykiske arbejdsmiljø er meget uigennemskuelige. De ligger i forskellige bekendtgørelser og dele af loven.

- Det har været sådan, at en væsentlig del af det, der i virkeligheden udgør regelgrundlaget, er Arbejdstilsynets praksis. Og det er selvfølgelig meget uigennemskueligt, hvilken praksis Arbejdstilsynet har. Så det er positivt at samle alt i én bekendtgørelse, siger Peter Hasle.

Det er ikke kommet med i aftalen

Store dele af den politiske aftale bygger på de anbefalinger, der kom fra et ekspertudvalg i september sidste år.

Efterfølgende lagde LO og Dansk Arbejdsgiverforening blandt andet op til, at der gerne skulle gives en en økonomisk indsprøjtning til at lave arbejdsmiljørådgivning hos små virksomheder, som har et særligt stort behov for at forbedre arbejdsmiljøet.

Men det er ikke sket, påpeger Peter Hasle.

Han bider også mærke i, at der har været et ønske om forbedret kommunikation og formidling af arbejdsmiljøindsatsen, men at man ikke har afsat penge til det.

Desuden var der et ønske om lave bedre forskning inden for arbejdsmiljøindsatser, men her bliver Danmark ved at ligge med et meget lavt budget sammenlignet med lande omkring os som Norge og Sverige.

Nedenfor ses udviklingen i de økonomiske bevillinger til Arbejdstilsynet gennem årene:

Facebook
Twitter