Politikere vil have minister på banen mod bankgebyrer

Bankerne handler i strid med hensigten i ny lovgivning, når de har erstattet forbudte gebyrer med nye gebyrer, mener S og DF.

(Arkivfoto) Hans Kristian Skibby mener, at loven skal strammes. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Da et bredt flertal på Christiansborg sidste år indførte forbud mod en udskældt gebyrtype, de såkaldte formidlingsprovisioner, var det blandt andet for at sikre almindelige bankkunder gennemskuelige og billige opsparinger.

Men bankerne har handlet i strid med intentionen bag loven og fundet andre kreative måder at sikre deres indtjening på. Derfor skal der ses på, om loven skal strammes.

Sådan lyder meldingen nu fra Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der var med i forligskredsen bag lovændringen. Begge partier vil nu have ministeren på banen med forslag, der kan forhindre bankernes metoder.

- Jeg synes jo, at man har udvist meget stor form for kreativitet. Desværre. Vi skal selvfølgelig have set på, om ikke at det her kan ændres, således at vi kommer til at følge intentionen bag den lovændring, vi lavede sidst, siger erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby.

Og hans ordførerkollega hos Socialdemokratiet, Thomas Jensen er på samme spor.

- Det må siges, at kreativiteten i nogle banker desværre er så stor, at de simpelthen fuldstændig omgår den intention vi havde med loven på Christiansborg. Nemlig at vi skulle sikre, at folk ikke blev plukket, siger han.

Omstridte gebyrer forbudt sidste år

Formidlingsprovisionen blev sidste år forbudt som en forløber for EU-direktivet Mifid 2. Gebyret var kundernes betaling for den rådgivning, de fik i forbindelse med de meget udbredte og populære porteføljeplejeprodukter.

Men gebyrerne blev ikke opkrævet i bankerne, hvor rådgivningen rent faktisk foregik.

I stedet blev de opkrævet i de investeringsfonde, kunderne blev sendt videre til og betalt som en del af afkastet. Og på den måde skabte de en afhængighed, hvor bankerne havde økonomisk interesse i at sende kunderne videre til fonde indenfor deres egen koncern.

Men efter forbuddet er den praksis altså blevet forbudt. Hvis kunderne fremover skal betale for rådgivning, skal det ske direkte til banken i form af et såkaldt plejegebyr.

Banker har fundet måder at fastholde gebyrer

En undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at bankerne har delt sig i to lejre, efter forbuddet trådte i kraft sidste år. Nogle banker har reageret ved at skrue op for andre gebyrer og de øvrige banker har flyttet kunderne over i andre produkter, som ikke er omfattet af forbuddet.

Det har ført til heftig kritik fra både Forbrugerrådet Tænk og investeringseksperter, der beskylder bankerne for at omgå den nye lovgivning. For når man lægger bankernes gebyrer sammen med effekterne af moms – og skattereglerne - der er mindre gunstige med de nye regler – så er kunderne ikke bedre stillet.

Tværtimod konkluderer Finanstilsynet, at mange kunder nu betaler højere omkostninger end før. Det gælder især for småsparerne med mindre opsparinger. Og særligt den konsekvens får DFs erhvervsordfører op af stolen.

- Det er ikke rimeligt, at man nu kan se, at der er de mindre opsparere, der kommer til at betale mere i gebyrer eller i hvert fald ikke har haft en sænkning. Og det tværtimod er dem med de store opsparinger, der har vundet på det, siger Hans Kristian Skibby og fortsætter:

- Det er en form for omvendt Robin Hood. Og det skal vi have stoppet.

Da forligskredsen vedtog den nye lov, valgte man kun at forbyde formidlingsprovision i forbindelse med porteføljeplejeprodukter, men ikke den kategori, der hedder investeringsservice.

Resultatet af forbuddet har derfor været, at flere banker har flyttet deres kunder fra porteføljepleje til investeringsrådgivningen. Forbrugerrådet Tænk mener, at det er i strid med den oprindelige tanke bag EU-direktivet, mens professor Carsten Tanggaard kalder det naivt af politikerne at tro, at det ikke ville ske.

S vil se på fuldt forbud

Og nu er Socialdemokraterne indstillet på at se på, om man skal ske hele vejen og lave et totalforbud mod formidlingsprovisioner.

- Altså når vi kun gik halvdelen af vejen sidste gang var det også fordi, at vi havde en forventning om, at de danske banker kunne tolke et vink med en vognstang og at man ikke skulle plukke kunderne. Men det har de åbenbart ikke kunne forstå, siger erhvervsordfører Thomas Jensen og fortsætter:

- Derfor bør vi da overveje, om vi skal gå det næste skridt og fuldstændig forbyde det. Men det er ikke noget, jeg kan sige 100 procent i dag. Vi skal først lige se, hvad der er op og ned på sagen.

Thomas Jensen har i dag sendt en stribe spørgsmål afsted til den konservative erhvervsminister, Rasmus Jarlov. Og hos Dansk Folkeparti mener Hans Kristian Skibby også, at bolden i første omgang bør ligge hos erhvervsministeren.

- Jeg synes, at det ville være helt oplagt, at erhvervsministeren sætter sit departement til at få det her belyst. Og så synes jeg, at vi partier, der var med til at få det her vedtaget, så må vi jo få iscenesat en ændring af den her lov, siger han.

Facebook
Twitter