Politikere vil have ny rederi-beskatning efter gigantoverskud i Mærsk

Efter flere år med enorme Mærsk-overskud åbner politikere for at se på rederiernes lempeligere beskatning.

Mærsk har på de første seks måneder af 2022 næsten nået samme overskud som i hele 2021, der var rekordår. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Ritzau Scanpix)

Over det seneste halvandet år har rederiet A.P. Møller Mærsk haft et overskud på 420 millioner kroner.

Om dagen.

Sidste år viste regnskabet et rekordoverskud på 117 milliarder kroner, og dagens halvårsregnskab viser, at selskabet stort set har nået samme beløb på seks måneder.

Men Mærsk betaler som andre rederier ikke selskabsskat af de indtægter, der kommer fra søfart, men i stedet en væsentlig lavere tonnageskat. Sidste år var det omkring fire procent.

Og det er langt fra i orden, mener ordførere fra Enhedslisten og SF, som vil have tonnageskatten – der kan sammenlignes med vægtafgift på skibe - erstattet med en almindelig selskabsskat.

'Grotesk mange penge'

Lisbeth Bech-Nielsen er erhvervsordfører i SF og peger på, at Danmark har ”et helt særligt generøst system” for rederierne, som nu er gået for vidt og ikke kan retfærdiggøres.

- Jeg tror at mange sidder med en følelse af, at der er noget galt, når man tjener historisk høje profiter, men betaler historisk lave skatter. Og regningen for de høje fragtrater går til de danske forbrugerne.

- Der er noget helt galt, når man kan tjene så mange penge, at Novo Nordisk til sammenligning ligner en dværg og ikke er i nærheden af at betale skat som resten af det danske erhvervsliv, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

- Jeg kan slet ikke forstå, at en Socialdemokratisk regering vil lægge navn til, at et erhverv – og her Mærsk – tjener så grotesk mange penge, som Mærsk gør i denne situation, og bare sige ”det er, som det er”. Det burde kendetegne en Socialdemokratisk regering, at man vil bede Mærsk om at bidrage mere til statskassen, lyder det fra Henning Hyllested, der er transportordfører i Enhedslisten.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard forklarede i går til Berlingske, at han heller ikke så nogen ide med at fastholde tonnageskatten.

Ekstraordinære forhold

Senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen peger på, at de gigantiske beløb skyldes ekstraordinære forhold, som Mærsk ikke selv har været herre over, men har tjent godt på, fordi fragtraterne er eksploderet.

- Da corona ramte i foråret 2020, kom der en stor ubalance. Efterspørgslen på varer og materialer steg, men der var ikke skibe nok på havene til at transportere det.

- Det har sendt fragtraterne på himmelflugt, og alle containerrederier har tjent penge som aldrig før. Men det er ekstraordinære forhold, som ikke vil fortsætte, siger han.

Mikkel Emil Jensen forventer, at priserne vil falde, hvilket vil sende rederiernes indtjening ned mod tidligere tider.

Hvornår normaliseringen kommer, tør han ikke svare på, for begivenheder som krigen i Ukraine, nedlukning i Kina, strejke på tyske havne og risikoen for recessioner i mange lande medvirker til at skubbe billigere søtransport længere ud i fremtiden.

- Det er sindssygt svært at forudsige, og selv branchen har svært ved det, forklarer senioranalytikeren med henvisning til, at Mærsk i 2022 allerede har hævet forventningerne til indtjeningen i to omgange med lidt over 50 procent i alt.

Usikkerhed er ens for alle

Argumentet om netop uforudsigelighed er et af dem, fortalerne for tonnageskat selv bruger. Dertil kommet argumentet om den hårde internationale konkurrence i skibsfart.

Ifølge SF og Enhedslisten er det ikke undskyldninger for at beholde tonnageskatten på bekostning af almindelig selskabsskat.

- Det er ens for alle, og Mærsk skal jo ikke betale skat, hvis de ikke tjener penge. Det gør andre virksomheder jo heller ikke de år, hvor det ikke går godt, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

- Usikkerheden gælder alle virksomheder. Både Novo Nordisk, landbruget og alle andre. Skal de alle tilgodeses med statsstøtte, er der intet tilbage til statskassen, mener Henning Hyllested.

Ekspertgruppe skal se på ordninger

Begge ordfører har i en længere periode talt for at få tonnageskatten erstattet med reel selskabsskat og erkender, at det er svært at få flertal for det.

DR har kontaktet skatteminister Jeppe Bruus for at høre, om han kunne være med på en afskaffelse af tonnageskatten, så rederier følger de mere almindelige regler for selskabsskat eller om eventuelt forhøjede satser på tonnageskatten kunne komme på tale.

I et skriftligt svar lyder det fra ministeren:

- Vi skal have et rimeligt og retfærdigt skattesystem i Danmark, der også balancerer de særlige vilkår, der gør sig gældende for visse brancher.

- Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nedsat en gruppe eksperter, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan justere nogle af de erhvervsstøtteordninger, vi har i dag.

Overskud øger aktieopkøb

Mærsk oplyste i forbindelse med regnskabet, at man som følge af de stigende forventninger til et øget overskud vil sætte fart på tilbagekøbsprogrammet af egne aktier. Den slags opkøb styrker en virksomheds aktiekurs og giver aktionærerne højere udbytte, fordi der er færre aktier i omløb.

I stedet for at købe for 2,5 milliarder dollar om året til og med 2025, vil man lægge yderligere 500 millioner dollar oven i om år.

Med den nuværende kurs svarer det til, at Mærsk bruger 87 milliarder kroner på at købe egne aktier de næste fire år.