Man skal ikke lede længe efter forargelsen på Christiansborg, efter DR søndag kunne fortælle, at Niels Bohr-Bygningen bliver mindst to milliarder kroner dyrere end planlagt og nu er forsinket på fjerde år.
- Jeg er faktisk rystet. Det her er skrækeksemplet på, hvordan vi ikke skal bygge i staten. Hver dag bliver det her bare værre og værre, fordi der jo stadig går hundredvis af håndværkere på byggepladsen. Det er jo en katastrofe, siger René Christensen, finansordfører hos Dansk Folkeparti.
I sommer nikkede han og resten af Finansudvalget ja til nok et løft i prisen for Niels Bohr-Bygningen, som skal samle Københavns Universitets naturfaglige fag på Jagtvej i København.
Finansudvalget sagde ja til en ny forventet pris for byggeriet på 3,6 milliarder kroner - to milliarder kroner mere end den oprindelige ramme på 1,6 milliarder kroner. Et budgetskred på 125 procent.
- Det er en skandale. Men det er der flere grunde til: Der er sket så mange fejl i administrationen og hos de forskellige entreprenører. Men det er i høj grad også en skandale, fordi man tørrer regningen af på uddannelsesinstitutionerne, siger Sofie Carsten Nielsen, der er næstformand og finansordfører for Radikale Venstre.
Københavns Universitets husleje
Sofie Carsten Nielsen henviser til den statslige huslejeordning for universiteterne, der betyder, at huslejen udregnes som en procentdel af den endelige byggesum.
Københavns Universitet frygter nu, at den årlige husleje for Niels Bohr-Bygningen vil stige fra de oprindeligt aftalte 70 millioner kroner om året til over 200 millioner kroner årligt, når de efter planen kan flytte ind i Niels Bohr-Bygningen efter sommerferien.
- Det er faktisk ikke rimeligt. Det betyder jo, at der bliver taget fra uddannelse og forskning, siger Sofie Carsten Nielsen.
Tvist med entreprenør
Det var statens ejendomsselskab og bygherre, Bygningsstyrelsen, som i sin tid satte gang i byggeriet af Niels Bohr-Bygningen.
Og det var også under Bygningsstyrelsen, at byggeriet kørte af sporet og blev voldsomt fordyret og forsinket.
Efter en kritisk konsulentrapport i 2017 blev Bygningsstyrelsens direktør fyret og Niels Bohr-Bygningen og tre andre byggerier flyttet over til en anden statslig bygherre, Vejdirektoratet.
Men også under Vejdirektoratet er der sket markante fordyrelser og forsinkelser.
Det skyldes særligt oprydningen efter vvs- og ventilationsentreprenøren Inabensa, som staten kræver mindst 625 millioner kroner fra i en voldgiftssag.
Boligminister Kaare Dybvad (S) ærgrer sig over byggeskandalen. Nu skal Niels Bohr-Bygningen i mål uden spild af flere skattekroner, forsikrer han:
- Min opgave nu er at sørge for, at den her sag ikke bliver dyrere for skatteborgerne, end den allerede har været.
Heller ikke boligminister Kaare Dybvad mener, at det er rimeligt, at Københavns Universitet ender med regningen.
- Det er klart, at vi ser på, hvad vi kan gøre for, at den her sag ender så rimeligt som muligt også for Københavns Universitet. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan vi kan håndtere den, siger han.
Skår i tilliden
Niels Bohr-Bygningen er ikke det eneste eksempel på, at Bygningsstyrelsen har afleveret bygninger, som universiteterne ikke er tilfredse med.
Kaare Dybvad vurderer, at Bygningsstyrelsen har brugt en forkert model til at styre de store, offentlige byggeri. Noget, han nu vil sikre ikke fortsætter:
- For fem-ti år siden var Bygningsstyrelsen måske ikke i stand til at styre de her store projekter. Men jeg skal sørge for at sikre, at det bliver den bedst mulige måde at bygge på, og at der hele tiden fokuseres, så projekterne ikke skrider, siger Kaare Dybvad.
René Christensen (DF) er træt af at skulle godkende aktstykker i Finansudvalget, fordi Bygningsstyrelsens projekter igen er gået over budget.
- Jeg synes, at Bygningsstyrelsen har et meget stort ansvar over for Folketinget, når vi siger ja til en anlægssum. Her står vi med et projekt, der har ramt over 100 procent forkert, og det går simpelthen ikke.
Har du tillid til Bygningsstyrelsen?
- Min tillid er ikke væk. Men den er kraftigt svækket. Vi har set det andre steder også, så min opfordring skal være, at de må stramme sig an, siger René Christensen.