Politikere vil kvæle kviklånsbranche med nye regler

Folketingets partier er i dag indkaldt til forhandlinger om indgreb mod kviklån.

Et loft på årlige omkostninger på 25 procent skal begrænse kviklån.

I årevis har politikere fra både rød og blå blok varslet indgreb mod en af Danmarks mest udskældte brancher - kviklånene.

I dag starter de første reelle forhandlinger så, og der er bred opbakning til at lave et indgreb.

- Hvis vi skal hjælpe de danskere, som bliver fanget i gældsfængsler, så skal vi have et rigtig opgør med de her kviklånsvirksomheder i Danmark, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Den er de helt med på i Venstre, fortæller forbrugerordfører Torsten Schack Pedersen (V):

- Det afgørenede er, at vi får gjort noget ved den nuværende situation, fordi det er uholdbart, og der er for mange mennesker, som kommer i klemme og bliver låst af nogle alt for dyre lån, siger han.

Omkostningerne skal ned

Når ordførerne mødes, så vil de blive mødt af et konkret forslag fra ministeren. Et såkaldt ÅOP-loft på 25 procent. ÅOP står for årlige omkostninger i procent.

Ifølge et notat fra Erhvervsministeriet løber de årlige omkostninger for kviklån op til 700-800 procent.

- Jeg mener, vi kommer til at stoppe kviklånene helt ved at sætte et hårdt ÅOP-loft, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Torsten Shack Pedersen venter med at forholde sig til det konkrete forslag, til erhvervsministeren har fremlagt det, men siger, at han grundlæggende er enig i, at der skal gøres noget.

Tidligere har Østre Landsret vurderet, at det var lovligt for en låneudbyder at udbyde et lån på 759% i årlig omkostning.

Netop den dom er med til at få Dansk Folkeparti til at støtte et ÅOP-loft. Men loftet på 25 procent er for lavt, lyder der fra erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

- Vi skal sikre, at der fortsat er konkurrence på at låne penge ud i Danmark, og det er der ikke, hvis loftet er på 25 procent.

I stedet ser Dansk Folkeparti gerne et loft på omkring de 40 procent.

Samme melding kommer fra de Konservatives erhvervsordfører Mona Juul.

- Vi har ikke lagt os fast på et loft endnu, fordi vi skal kigge på hele pakken. Vi skal have fjernet de rockerlignende renter, men der skal stadig være mulighed for at låne penge.

Tidligere regulering slog fejl

Det er ikke første gang, at der er fokus på kviklån. I 2017 trådte nye regler i kraft, så forbrugere fik en 48-timers tænkepause, inden de fik udbetalt et kviklån.

Det fik kviklånsvirksomhederne til at lave deres produkter om, så de ikke blev ramt af regelændringen.

Flere firmaer tilbyder nu en form for kredit, hvor folk ikke skal vente 48 timer på at få de lånte penge i hånden.

Regeringens forslag vil sikre, at kviklånsindustrien bliver sat på plads via "hård regulering", mener Simon Kollerup.

- Jeg tror, at vi alle sammen bliver provokerede, når vi oplever en kviklånsindustri, der smyger sig udenom, når der er politikere, som tidligere har forsøgt at kølne det her marked ned.

- Med et ÅOP-loft på 25 procent er der ikke mulighed for at smyge udenom, som vi har set tidligere, siger erhvervsministeren.

Brancheforening: ÅOP egner sig ikke til kviklån

I en rapport fra digitale långivere - en brancheforening, der organiserer virksomheder, der sælger små, digitale lån, skriver foreningen, at det ikke giver mening at bruge ÅOP, når man taler om kviklån.

- Når ÅOP skal udregnes på et (kvik)lån med månedlig afbetaling, sker det ved at udregne prisen for at tage 12 lån i streg med renters rente frem for blot renter af hovedstolen. Sådan fungerer kviklån i virkeligheden ikke, da lånet afdrages meget hurtigere, og der ikke nødvendigvis tilskrives renters rente.

I teorien betyder det, at et lån på 4.000 kroner med 20 procent i månedlig rente vil få en ÅOP på 791,6 procent og samlede låneomkostninger på 31.664 kr., efter 12 måneder uden afdrag.

Den gennemsnitlige løbetid på kviklån er som regel på få måneder.